DJ vs. DOF: Dialog trods forskelligheder
I gamle dage gik ornitologer på jagt, og jægerne spiller en vigtig rolle i at forbedre naturen. Forleden krydsede DJ og DOF klinger på debatmøde i Odsherred.
Debatmøder, hvor jagtrelaterede emner tages ved vingebenet, er et nyt tiltag i Kreds 7. Første skud i bøssen fandt sted i Tuse Næs Jagtforenings nye klubhus i form af en samtale mellem jægere og ornitologer: Hvordan forenes jagt og naturpleje med behovet for at styrke natur og biodiversitet i Danmark?
Danmarks Jægerforbund var repræsenteret ved chef for vildtforvaltning og interessevaretagelse, Niels Søndergaard (til venstre i billedet herover), mens Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) synspunkter blev varetaget af Knud Flensted.
Jagt er et centralt redskab i naturforvaltningen, en drivkraft for udviklingen i landdistrikterne og en kilde til mental og fysisk sundhed, slog Niels Søndergaard fast i sit indlæg. Jægernes naturpleje kan bidrage til øget biodiversitet, hvis den gribes rigtigt an. Ikke mindst i landbrugsområder, hvor naturen ellers er trængt, kan jægerne gøre en forskel ved at plante og så hjemmehørende arter – eller allerhelst ved slet ikke at gøre noget.
- En høj biodiversitet er nødvendig for, at vores økosystemer kan fungere, sagde Niels Søndergaard.
Jagten på hjortevildt og nogle gåsearter er ikke truet, men når det gælder mark- og trækvildt, udfordrer naturens tilstand flere steder jagtmulighederne.
Jagtforbud i strengt beskyttet natur?
Flere NGO’er – herunder DOF – mener, at jagt principielt bør forbydes i såkaldt strengt beskyttet natur, men ifølge DJ er der ikke noget til hinder for jagt i de pågældende områder.
- EU-lovgivningen er klokkeklar på det område, oplyste Niels Søndergaard og tilføjede, at eventuelle jagtforbud efter jægerforbundets mening bør afhænge af naturen i de enkelte områder.
Det blev desuden konstateret, at en form for jagt i de indhegnede naturnationalparker er uundgåelig, når hjortevildtbestandene skal tilpasses fødegrundlaget. Noget, Knud Flensted erklærede sig enig i – i de tilfælde, hvor naturnationalparkerne er omgivet af høje hegn (Fussingø, Gribskov, Teglstrup Hegn og Almindingen). Desuden tilføjede han, at bekæmpelse af invasive arter som mink og mårhund også giver mening. naturplejetiltag med afgræsning af naturarealer skaber ikke blot højere biodiversitet, men bedre livsbetingelser for en række , og dermed grundlag for jagt , konstaterede Niels Søndergaard.
En gruppe forskere har for nylig erklæret, at jagt er skadelig for biodiversiteten, men ifølge DJ uden at fremlægge seriøs dokumentation for påstandene. På den måde fremstår visse af dem mere som fritænkere end forskere i netop det spørgsmål, mente Niels Søndergaard.
Ornitologer var oprindeligt jægere
I gamle dage var ornitologer jægere med særlig interesse for fugle, fortalte Knud Flensted i sit indlæg. Jagten var fri, og ornitologerne sendte skudte fugle til museerne eller beskrev deres fund i Dansk Jagttidende, der var en forløber for magasinet Jæger.
Under fasanudsætningernes guldalder fra 1870’erne foregik en heftig rovdyrsbekæmpelse, hvor en række rovfugle blev udryddet. Det var baggrunden for dannelsen af DOF i 1906.
Frem til i dag er jagtmulighederne i Danmark løbende blevet indskrænket, så jagten i dag fremstår stærkt reguleret. Alligevel er Danmark et land med intensiv jagt, og Knud Flensted mente, at der trods reguleringer fortsat er mange jagtmuligheder og god jagt i Danmark. Han nævnte som eksempel, at jagtfrie områder flere steder har resulteret i bedre jagt og flere fugle på de omkringliggende arealer.
Jægerne er vigtige for DOF
Omkring 1990 indledte DOF et samarbejde med jægerne, hvor formændene Christian Hjort (DOF) og Kristian Raunkjær (først Landsjagtforeningen af 1923 – senere Danmarks Jægerforbunds første formand) arbejdede sammen for en god og rig natur.
For DOF er jagt ikke vigtig, fortalte Knud Flensted – men det er jægerne til gengæld, understregede han. Hvis jægerne griber naturplejen rigtigt an, er deres engagement, midler og adgang til private arealer af stor betydning:
- Der ser jeg et kæmpe potentiale, understregede han.
Kamp mod faunakriminalitet
Faunakriminalitet – og navnlig forgiftninger af rovfugle – er et emne, der optager ornitologerne. Ikke alle forgiftninger skyldes jægere, og antallet af dræbte fugle er faldet, men der dukker stadig døde rovfugle op i nærheden af større fasanudsætninger. Her mente Knud Flensted, at jægerne kunne bidrage mere aktivt til opklaringen af faunakriminalitet.
Jægerforbundet og DOF samarbejder allerede om bekæmpelse af faunakriminalitet.
Læs mere om projektet Fælles fokus på de danske rovfugle, hvor DOF og Danmarks Jægerforbund har indgået et ”rovfuglepartnerskab”, hvor den fælles interesse for naturen og rovfuglene står i centrum. Målet er, at det skal være helt slut med drab på rovfugle i den danske natur. Derfor ønsker organisationerne at samarbejde om en indsats for at udbrede kendskabet til rovfuglenes biologi og rolle i naturen.
Efter de to oplæg var der spørgsmål fra forsamlingen. Her kom emnet udsætning til debat. DOF er erklærede modstandere af vildtudsætning, men den største anstødssten er dog ikke fasanudsætningen, men udsætningen af gråænder, hvor forurening af vandmiljøet er problematisk, fortalte Knud Flensted.
Han har selv jagttegn, selv om han ikke har brugt det i mange år:
- Personligt ville jeg meget hellere skyde én vild gråand end ti udsatte, sagde han.
Også spørgsmålet om, hvad ornitologerne konkret gør for at forbedre naturen, blev rejst, og den stigende havørnebestands prædation på rugende edderfugle blev drøftet.
Trods uenigheder viste mødet både velvilje og forståelse for de to naturbrugergruppers forskellige standpunkter. På organisationsplan samarbejdes der på en række områder, men enkelte kommentarer fra salen afslørede, at skepsis og gammelt nag stadig ulmer. En deltager var således skuffet over, at Knud Flensted opfordrede jægerne til at anmelde hinanden i tilfælde af faunakriminalitet – og over, at DOF fortsat arbejder for mere natur uden jagt.
Alligevel gik de fleste nok fra mødet med en følelse af, at jægere og ornitologer på mange områder kan samarbejde ud fra en fælles passion for at passe på naturen. Driften efter at høste store oplevelser i naturen deles i hvert fald af begge grupper, selv om ornitologerne ikke længere har bøssen på når de drager ud på eventyr.