Danmarks Jægerforbund efterlyser faglig dokumentation i EU-beslutning om sika
Sika, som ellers har ry for at være en sky og diskret art, der ikke gør så meget væsen af sig, må i den senere tid siges at have indtaget en uvant plads i rampelyset.
Den pludselige opmærksomhed skyldes EU’s beslutning om at optage sika på EU’s liste over invasive arter. Både DJ og FACE har tidligere kritiseret beslutningen, men føler der er et behov for at gentage den.
- Læs mere her: Sika på invasivlisten
Sika er derfor pludselig blevet genstand for faglig og politisk opmærksomhed, hvor især spørgsmålet om artens potentielle hybridisering med kronvildt er kommet i fokus. Det har vi skrevet endnu en historie om, som du kan læse her.
For mange jægere opleves beslutningen også som overraskende, ikke mindst fordi sika i dansk sammenhæng historisk har haft en begrænset og lokalt forankret udbredelse og ikke har været genstand for større forvaltningsmæssige konflikter.
Den primære årsag til beslutningen om at optage sika på listen over invasive arter, er risikoen for hybridisering med kronvildt. Danmarks Jægerforbund stiller sig undrende over for beslutningen, da der ikke er dokumentation for, at hybridisering har fundet sted under danske forhold, på trods af at sika har levet i den danske natur siden 1900-tallet og på flere lokaliteter sammen med kronvildt, både på den frie vildtbane og i dyrehaver.
- Læs mere her: Sikavildtets historie i Danmark
Jægerforbundet mener, at beslutninger med så vidtrækkende konsekvenser bør hvile på et solidt fagligt grundlag, og at det derfor vil være relevant at undersøge, om der findes gener fra sika i dansk kronvildt. Internationale erfaringer kan ikke uden videre overføres til danske forhold, da det ikke i alle tilfælde er de samme underarter af sika, der er tale om.
- Læs mere her: Præcisering om sika i Danmark
Jægerforbundet finder det derfor relevant og nødvendigt, at der iværksættes målrettede undersøgelser af danske kronvildtbestande for at afklare, om hybridisering udgør et reelt problem. Et sådant vidensgrundlag vil være afgørende for at sikre en fagligt funderet vildtforvaltning.
