Offentliggjort den: 23. januar 2026

Danmark er ikke forpligtet til at udrydde sikavildt

Sika er vidt udbredt i Danmark i et omfang, hvor fokus bør være forvaltning frem for udryddelse, og det giver EU-lovgivningen mulighed for.

Tekst: Niels Søndergaard
Foto: Arkivfoto, Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund er i positiv dialog med Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, om mulighederne for at udarbejde en forvaltningsplan for sikavildt, så vi ikke er forpligtet til at udrydde dem. Det vil efter jægerforbundets vurdering være overimplementering, hvis Danmark vælger at udrydde sikavildt på den frie vildtbane. Vi skal i stedet forvalte bestandene af sikavildt fornuftigt.

Danmarks Jægerforbund mener, at det faglige grundlag for, at sika i sommer blev optaget på listen over invasive, ikkehjemmehørende arter, er ubegrundet. Det gjorde vi opmærksom på, da vi afgav høringssvar.

Det gælder påstande om skader på natur og vegetation samt risiko for hybridisering, som til dato ikke er dokumenteret i Danmark, trods mere end 100 års sameksistens med kronvildt.

Danmarks Jægerforbund mener i øvrigt, at jagten på sika er bæredygtig, og at den nuværende jagttid skal bevares, og opfordrer til, at jagtlig efterstræbelse og forvaltning sker inden for den nuværende fastsatte jagttid.

DJ foreslår national forvaltningsplan

Sikavildt er i dag så vidt udbredt i Danmark, at der ikke længere er grundlag for at tale om udryddelse som forvaltningsstrategi. I stedet bør der udarbejdes en national forvaltningsplan (action-plan), som fastsætter målrettede og proportionale forvaltningstiltag, der sikrer, at sikavildtet ikke skader biodiversiteten eller spreder sig yderligere – herunder til nabolande.

Ifølge EU har medlemslandene pligt til at have effektive foranstaltninger på plads for bestande af invasive arter, der betragtes som vidt udbredte. Her peges der på, at forvaltningen skal tage sigte på at minimere påvirkninger af biodiversitet, økosystemer, økonomi og samfund, og at reguleret jagt ofte er det centrale redskab i sådanne situationer.

EU-regler understreger, at forvaltningen skal være tilpasset nationale forhold, baseret på løbende overvågning og risikovurderinger og gennemført i overensstemmelse med god jagtlig praksis og hensyn til dyrevelfærd. Samtidig fremhæves behovet for koordinerede og langsigtede indsatser, der kan reducere bestandsstørrelser, begrænse yderligere spredning og mindske risikoen for hybridisering med andre hjortearter.

Relevant fortilfælde

I dansk sammenhæng er spørgsmålet om genetisk påvirkning af kronvildt et centralt opmærksomhedspunkt. Her kan målrettet forvaltning, herunder fastsættelse af jagttider og geografisk differentierede tiltag, bidrage til at reducere potentielle negative effekter på både biodiversitet og vildtforvaltning.

FACE (Federation of Associations for Hunting and Conservation of the EU) peger på et relevant fortilfælde fra Kroatien, hvor en bestand af axishjort blev vurderet som vidt udbredt, fordi den kunne opretholde stabile bestandsniveauer. I stedet for udryddelse blev bestanden overført til en reguleret forvaltningsmodel med fastsatte jagttider.

Ingen grund til hastværk

De danske myndigheder har frem til 2027 til at udarbejde en national forvaltningsplan (action-plan) for sika i overensstemmelse med EU-reglerne, og derfor haster det ikke med at lave ændring nu. I den proces er myndighederne forpligtet til at inddrage relevante interessenter.

Her vurderes Danmarks Jægerforbund at være en naturlig og central aktør, både i kraft af forbundets faglige viden om vildtforvaltning og jægernes praktiske rolle i forvaltningen.

Danmarks Jægerforbund er meget tilfreds med minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus’ pragmatiske tilgang og ser frem til processen med at få undersøgt mulighederne for en forvaltningsplan for sikavildt, så den kan bevares i Danmark.