Ulovligheder på jagt – og hvorfor du skal sige fra
Når jagtsæsonen begynder, følger der ikke kun forventningens glæde med. Det er også tidspunktet, hvor det er vigtigt at få genopfrisket de grundlæggende spilleregler – og huske, at jagt er mere end bare tradition og passion. Som alle jægere ved, så handler det selvfølgelig også om ansvar, etik og respekt for naturen.
Selvom langt de fleste holder sig til reglerne, når jagtsæsonen går i gang, ser vi alligevel, at enkelte enten misforstår lovgivningen – eller vælger at se stort på den. I denne artikel dykker vi ned i nogle af de ulovligheder, der er blevet set – og forklarer, hvorfor det er afgørende, at vi som jægere tager ansvar og siger fra, når reglerne overtrædes.
Indberetning af vildtudbytte er lovpligtig
Korrekt indberetning af vildtudbytte er en del af grundlaget for jagtmulighed og jagttider. Hvis der opstår tvivl om kvaliteten af vildtudbytteindberetningerne, kan forsigtighedsprincipper føre til begrænsninger i jagttid og regulære fredninger. Det er derfor vigtigt, at jægeren indberetter korrekt og fyldestgørende. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der også skal ske indberetning af reguleret vildt, herunder arter der ikke kan indføres jagttid for. For eksempel råge. Også selvom der indberettes via link i forbindelse med reguleringsperiodens afslutning.
Jagt fra motorkøretøjer
Enhver jæger ved, at jagt fra motordrevet køretøj er forbudt. Men jagt i forbindelse med høst er et særligt gråzoneområde, hvor jægere kan begå fejl. Hvis jagt er koordineret med høstarbejdet, tolkes det som jagt fra motordrevet køretøj, uanset jægeren ikke befinder sig på maskinen/køretøjet. Det skyldes, at maskinføreren kommer til at optræde som driver, og dermed bliver en aktiv del af jagten. Der findes dog en undtagelse. Mårhund og vaskebjørn kan lovligt reguleres i forbindelse med høst uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.
Brug af termisk spotter og andre elektroniske hjælpemidler
Der må ikke anvendes elektronisk udstyr til at lokalisere eller lokke vildt. Det gælder for eksempel termiske og lysforstærkende spottere og elektroniske lokkekald. Det man skal huske er, at jagten ikke slutter før det øjeblik jægeren, populært sagt, lægger sin hånd på dyret. Dermed er det altså ulovligt at anvende termiske spottere til en eventuel eftersøgning af et stykke hjortevildt. For at undgå enhver tvivl om hensigt og eventuelt overtrædelse, bør man under ingen omstændigheder medbringe ulovlige hjælpemidler under jagt – således heller ikke termiske eller lysforstærkende sigtemidler, uanset natsigtefunktionen er slukket.
Drivjagt i forbudte perioder
Drivjagt er tilladt – men ikke altid. Holder man sig ikke aktivt ajour med lovgivningen, kan de store penselstrøg overskygge detaljer, som kan gælde alene for enkeltarter. Det gælder for eksempel for jagt på kronvildt. Man må ikke afholde drivjagt på kronvildt fra 1. september til 15. oktober og ligeledes ikke i februar. Disse begrænsninger er indført for at beskytte vildtet i sårbare perioder, herunder ynglesæson.
Jagt på fredede arter og uden for jagttid
Det burde ikke være nødvendigt at nævne, og i almindelighed vil jægeren ikke være i tvivl om sit lovbrud. En handling der skader respekten for jægerne, jagtlovgivningen og jægernes interesser. Hvis overtrædelserne tilmed fører til mangelfulde indberetninger af vildtudbytte, er der alt i alt god plads til selvransagelse, hvis man er utilfreds med jagtens frihedsgrader. For visse arter er jagttiderne blevet mere dynamiske og lokalbestemte end tidligere. Det gælder ikke bare sæson, men også mulighed for jagt ved dæmring og skumring. Det stiller naturligvis krav til jægere og jagtlederes ansvarsforfølgelse.
Manglende apporterende hund ved jagt med haglvåben
Når man jager ikke klovbærende vildt med hagl, på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger, skal jægeren medbringe en egnet apporterende hund. Det primære formål er, at sikre hurtig og effektiv håndtering af en eventuel anskydning. Dermed er svaret også givet, når der spørges til hvor hunden skal befinde sig under jagten. Er den efterladt i bilen, fordi ”umulius” ikke skal forstyrre jagten, siger det sig selv, at man ikke opfylder lovens krav.
Jagt på pattedyr fra kunstigt skjul
Jagt på pattedyr må ikke foregå fra kunstigt skjul. I den forbindelse skal man huske, at kunstigt skjul ikke alene handler om anvendelse af ikkenaturlige materialer, men enhver indretning, der etableres med henblik på jagt. Det gælder for eksempel opstilling af halmballer, granris, camouflagenet og lignende. Der findes dog en undtagelse, når det gælder riffel- eller buejagt på klovbærende vildt og ræv. Nemlig muligheden for at anvende skydetårne eller -stiger. Det er vigtigt at være opmærksom på kravene til disse indretninger, og ikke mindst, at der gælder forskellige regler for de to typer. Blandt andet når det kommer til placering i terrænet – skydetårne må ikke opstilles uden for skov.
Udsætning af vildt
I runde tal udgør udsat vildt en tredjedel af det samlede vildtudbytte. Der gælder arealbegrænsninger for al udsætning. Således må der for eksempel kun udsættes én gråandeælling for hver 150 m² åbent vandspejl. Det svarer til 66 ællinger i en sø på én hektar. Enhver udsætning skal indberettes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø senest én uge efter udsætning. Der gælder ingen bagatelgrænse. Desværre har jægernes manglende vilje til at efterleve dette krav bragt muligheden for udsætning væsentligt nærmere afgrundens rand.
At tie stille, når andre bryder loven
Hvis vi som jægere vil bevare respekt for jagten, må vi også turde sige fra, når man oplever noget, der ikke er, som det skal være. Det kan måske koste den næste invitation til selskabsjagten, men på den lange bane sikre flertallets jagtmuligheder. Vi har alle et ansvar. Alternativet er ”gift ” for vores fælles interesse. Inden for lovens rammer er der stadig god plads til udfordrende jagtformer og lokale kulturer.
