Trækvildt og terrænpleje

God terrænpleje starter altid med at definere målet med anstrengelserne, og det gælder uanset projektets størrelse. Hvad vil man opnå? Hvilke vildtarter vil man tilgodese? Hvilke behov kan man opfylde hos vildtet, med den terrænpleje man har mulighed for at udføre? Og ikke mindst – hvilke behov opfyldes allerede på reviret, hvilket i sig selv kan være afgørende for prioriteringen. Det er således væsentligt at tænke helhedsorienteret, før arbejdet overhovedet går i gang.

Føde og ro

Trækvildtet har vidt forskellige fødeemner som deres foretrukne, hvilket spiller en rolle når vi skal planlægge vores terrænpleje, ikke mindst fordi variationen mellem arterne er så betydelig. Men dybest set har de alle taget ophold på vores breddegrader, for at fouragere mens de hviler sig efter et langt træk, og det er netop denne kombination af ro og føde, der gør et område attraktivt. Så hvis der ikke er tilstrækkeligt med fødeemner og mulighed for ro, vil trækvildtet hurtigt forlade vores jagtrevir for at få opfyldt disse behov andetsteds, ofte uden at vende tilbage før næste sæson.

Plante eller animalsk føde

Dette er ikke altid et enten- eller, – men oftest et både og svar der kan gives her, da de fleste arter benytter flere typer fødeemner efter behov. Dog har de fleste arter deres livretter, som de vil opsøge først, hvis der er mulighed for det.

Gæssene foretrækker at fouragere på landbrugsarealer, hvor de velvilligt går på stub af korn og kernemajs samt kartoffel og roemarker. Desuden går gæssene også gerne ombord i velplejede græsmarker samt vintersæd. Fællesnævneren er, at gæssene helst fouragerer på kort næringsrig vegetation eller spild fra landbrugsafgrøder, hvilket gør sådanne arealer særligt attraktive. Som landmand kan man med fordel tænke dette ind i driften af landbrugsarealerne, og tilbyde et alternativ til de tillokkende vintersædsmarker, ved at følge nogle simple grundregler som også vil tilgodese markvildt og hjortevildt, og dermed skabe en mere alsidig og robust naturforvaltning:

• Hold dine arealer med græs og slåningsbrak kortklippet, slå dem flere gange i de perioder hvor der ikke er et slåningsforbud, så der sikres friske skud, hvilket gæssene i særlig grad sætter pris på
• Brug så vidt muligt græsudlæg som efterafgrøder, og lad dine stubmarker stå hen over vinteren, så de kan fungere som naturlige fourageringssteder
• Vent med at nedvisne efterafgrøder og stubmarker til foråret, da dette øger chancen for, at gæssene bliver i området

Hyppig jordbearbejdning forringer fødegrundlaget

Skovsnepper og bekkasiner lever fortrinsvist af regnorme, snegle, larver og insekter som de finder i blød og fugtig jord med deres lange næb. Derfor vil begge arter gerne fouragere på arealer som ikke omlægges hvert år med pløjning eller dyb harvning, da hyppig jordbearbejdning forringer fødegrundlaget. Hvis arealerne tilmed afgræsses, byder de på langt større diversitet i plantedækket, og udbuddet af hvirvelløse dyr som vadefuglene gerne vil æde øges betydeligt. Græsningen sørger for at arealerne ikke vokser til i pil og mandshøje urter, og der opstår trædehuller med sjapvand som bekkasinerne foretrækker, hvilket igen øger områdets værdi for vadefuglene.

Ny fokus på ådale som levesteder

Mange ådale er blevet drænet og opdyrket, og dermed er mange levesteder forsvundet for vores vadefugle. Men nu er der et stort fokus på at ådalene skal indgå som en del af løsningen til opfyldelse af målene i Den Grønne Trepart, vandrammedirektivet samt den generelle klimatilpasning, hvilket giver en ny og opløftende mulighed for at forbedre forholdene for trækvildtet i hele landet.