Styrk ynglemulighederne for svømmeænderne – og skab ny natur
Målrettet natur- og vildtpleje kan markant forbedre ynglemulighederne for svømmeænder og vadefugle, hvor flere arter er trængte som følge af tab af egnede levesteder. Jægernes aktive indsats kan spille en vigtig rolle i at vende udviklingen og at skabe mere natur og flere vådområder i Danmark.
En velfungerende ynglelokalitet for svømmeænder kræver først og fremmest adgang til egnede vådområder i nærheden af reden. Dertil kommer krav om passende vegetationsstruktur, gode fødemuligheder og lav prædation. Før en indsats sættes i gang, bør man sætte sig grundigt ind i arternes behov og fastlægge en klar målsætning, hvad enten der er tale om pleje af en eksisterende sø eller etablering af en ny.
Svømmeænder har meget forskellige krav. Skeand yngler på fugtige strandenge og -sumpe, mens atlingand også benytter braklagte arealer. Taffeland har særligt behov for næringsfattige søer, som er få i det danske landskab. Krikand foretrækker fugtige hede- og moseområder med tæt vegetation, mens gråanden er mere fleksibel og kan yngle i alt fra næringsrige lavvandede områder til parker i byerne.
Fælles for alle arter er behovet for trygge redesteder og adgang til lavvandede fødesøgningsområder i yngletiden.
Prædation – et stigende problem
Selv når ænderne formår at lægge tilstrækkeligt antal æg, viser undersøgelser, at redeprædation er en væsentlig årsag til manglende ynglesucces. Æg og endda rugende hunner kan tages af rovdyr. Flere egnede ynglelokaliteter – særligt på små øer – kan mindske prædationen markant og forbedre artens chancer.
Fødebehov i ællingernes første uger
Især vandinsekter er afgørende for ællingerne i deres tidlige levefase. Krikandens unger lever næsten udelukkende af insektføde og bløddyr de første uger, mens gråanden supplerer med frø og plantedele senere i sæsonen. Lavvandede områder med høj insektproduktion er derfor nøglen til et succesfuldt yngleforløb.
Den grønne trepart lægger op til, at Danmark skal skabe mere sammenhængende natur og øge udtagningen af lavbundsjorder. Private lodsejere får her en nøglerolle, og nye vådområder er et oplagt bidrag. Etablering af små ferske vådområder – både nye og genetablerede søer – kan direkte understøtte trepartens mål og samtidig gavne svømmeænderne.
Sådan skabes den ideelle sø
En fuglevenlig sø understøtter både vandfugle, padder og smådyr. Følgende design anbefales:
- 1/3 lavt vand (20–40 cm)
- 1/3 middeldybt vand (50–70 cm)
- 1/3 dybt vand (70–150 cm eller dybere)
Lavvandede zoner fungerer som ”spisekammer” med høj produktion af vandinsekter og smådyr.
Mange vige og næs giver læ, føde og trygge opholdssteder. Flade bredder sikrer, at ællinger og padder let kan komme op af vandet.
Sol og vind er afgørende
Et stort solbeskinnet vandspejl holder søen "ung", iltrig og produktiv. Skyggegivende beplantning tæt på søen bør undgås, da det kvæler væksten af undervandsplanter og mindsker insektlivet.
Afgræsning langs dele af bredzonen giver variation, forhindrer tilgroning og skaber gode forhold for fuglelivet.
Etablering af en sø kræver kommunal tilladelse. For at sikre en realistisk placering anbefales en prøvegravning på 1 × 1 meter i 1,5 meters dybde med efterfølgende monitorering af vandstanden.
Husk: Søer over 100 m² er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Styrkede ynglemuligheder for svømmeænder kræver bedre adgang til lavvandede vådområder, begrænset prædation og varierede fødemiljøer. Etablering af nye søer og vådområder er derfor en af de mest effektive indsatser – og private lodsejere kan via Naturstyrelsens tilskudsordning til etablering af mindre vådområder spille en central rolle.
