Strandengens ænder
Strandenge er en udbredt naturtype langs de danske kyster. De danner overgangszonen mellem hav og land og er skabt af århundreders samspil mellem tidevand, græsning og vind. I dag er de en naturtype truet af ændret arealanvendelse og havstigninger, men er stadig hjem for et særligt fugleliv.
Mange forbinder strandengene med vadefugle som vibe, rødben og stor kobbersneppe, men den dynamiske naturtype, der alt efter årstid samt vejr og vind kan være enten tør eller oversvømmet, tiltrækker også en række andefugle. Nogle af dem er fast knyttet til strandenge som ynglested, mens andre især bruger dem som raste- og fourageringsområder under trækket.
Pibeand
Pibeanden – især andrikken – er meget karakteristisk med sit runde og rød-brune hoved. Den er i vid udstrækning planteæder og søger føde på de kortgræssede flader, hvor den napper spirer og blade af græs og urter. Om efteråret og vinteren kan flokke på flere tusinde individer samles på lavvandede strandenge i fjorde og vige. Til gengæld er yngleforekomster i Danmark ekstremt sjældne, da dens primære yngleområde strækker sig fra det nordlige Skandinavien til Rusland i øst. De få ynglepar, som er registreret, stammer typisk fra vadehavsområdet. I de sidste par år er der dog ikke registreret ynglende pibeænder i Danmark.
Spidsand
Spidsanden er en elegant og slank svømmeand, der ofte ses på træk og i mindre antal som ynglefugl i Danmark. Den søger føde i de oversvømmede lavninger på strandenge, hvor den kan finde både planterester og smådyr. Ynglebestanden i Danmark er lille og har været faldende siden 1970’erne. Mens arten formodentlig aldrig har været en almindelig ynglefugl i Danmark, er landet et vigtigt rasteområde for arten, hvor op til 13 procent af den nord-vesteuropæiske bestand er talt i Danmark.
Skeand og knarand
Skeanden med sit karakteristiske brede næb er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er tilknyttet pytter og lavvandede områder på strandenge, hvor den sier vandet for smådyr og frøer. Den mere diskret udseende knarand er efterhånden blevet en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark, og den danske rastebestand er siden 1980’erne mangedoblet. Knaranden er i lighed med pibeanden en udpræget planteæder, som primært fouragerer på bundvegetationen i vådområder. Både skeand og knarand er mere tilknyttet ferskvand end de andre nævnte ænder, men kan begge opleves på de danske strandenge, især i forbindelse med trækket.
Strandengene som rasteplads for trækkende ænder
De danske strandenge spiller en stor og vigtig rolle for blandt andre trækkende og overvintrende ænder. Især kan arter som pibeand, gravand og spidsand optræde i meget stort antal i efteråret, når fugle fra Skandinavien og Rusland søger mod Vesteuropa.
For trækfuglene er strandengene et uundværligt ”tank- stationsstop”. Her kan de fede sig op på græs, bundvegetation og smådyr, inden de fortsætter mod vinterkvartererne i Vesteuropa og Nordafrika eller bliver og overvintrer i Danmark. Derfor har ændringer i strandengenes tilstand ikke kun betydning for de få danske ynglepar, men også for store internationale bestande.
Ændret arealanvendelse og coastal squeeze
Strandenge er dynamiske naturtyper, der har brug for græsning af kreaturer for at bevare det åbne landskab. Uden græsning vokser tagrør og buske frem, og de lavvandede vådområder gror til. For planteædere som pibeand reducerer det fødegrundlaget, mens skeand og spidsand mister egnede steder at fouragere på lavt vand.
De største udfordringer for de danske strandenge er klimaforandringer, som betyder, at havvandstanden stiger. Når vandstanden i havet stiger, og kysthabitater som f.eks. strandenge ikke kan sprede sig ind i landet, kaldes det coastal squeeze, som medfører tab og forringelse af disse vigtige levesteder.
Strandenge er et nøglehabitat for en række arter i Danmark. For nogle arter spiller de en rolle som yngleplads, mens andre især bruger dem som raste- og fødesøgningsområder. Fælles for alle er, at de er afhængige af åbne, våde arealer med lav vegetation. I takt med at strandengene bliver færre og mere fragmenterede, bliver udfordringerne større: Prædation, forstyrrelser, tilgroning og klimaforandringer presser det vildt, der har strandeng som levested. Strandengen er nemlig ikke kun en smuk og særpræget naturtype – den er også et vitalt spisekammer for især trækfugle.
