Stor indflydelse, stort potentiale

Danmark er det mest opdyrkede land i Europa. Vi har opdyrket og effektiviseret, siden bondesamfundet indtraf, uden at se os tilbage, og det har i høj grad været på naturens bekostning. Naturen i Danmark er trængt op i en krog, og biodiversiteten er i markant tilbagegang.

Men måske er vi trods alt kommet til et vendepunkt. Både i EU og i FN har vi forpligtet os til at gøre 30 procent af landets areal til beskyttede arealer, som naturen i et eller andet (fortsat ukendt) omfang kan generobre. Men selvom vi sætter kursen mod at beskytte arealer, har det alligevel stor betydning, hvordan vi agerer i de ikke beskyttede arealer, på de mindre, § 3-beskyttede arealer osv.

Andrea Oddershede er specialkonsulent på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, og hun har gennem mange år beskæftiget sig med, hvordan man fremmer naturen og biodiversiteten ude i produktionslandet. I sit arbejde har hun rådgivet bl.a. landmænd, og hun oplever i den sammen-hæng, at jægerne har en hel del at skulle have sagt, når det kommer til naturområder i landbrugslandet og forvaltningen af disse.

- Der ligger virkelig meget privatejet natur ude hos landmændene i form af skove, enge, strandenge, moser osv., som har store udviklingsmuligheder, fortæller Andrea.

Med mere viden og vilje til at prioritere naturen mener Andrea, at landmændene, men i høj grad også jægerne har et stort potentiale for at bidrage positivt til at skabe mere og bedre natur.

Naturen er bedst til at være natur

Når man taler om bedre natur, er det nærliggende at spørge, hvad god natur egentlig er. Det er der givetvis mange holdninger til, for det afhænger i sidste ende af øjnene, der ser, og hvordan ens natursyn er.

• Bliv klogere på DJ’s natursyn

Når Andrea taler om god natur, er biodiversiteten afgørende. For at biodiversiteten kan opstå/forblive, kræver det grundlæggende, at der er plads til en vis variation i både arter og levesteder, og at de naturlige processer får lov til at udfolde sig. Det er en natur, som ikke er styret. Dyr og planter får lov til at leve og dø. Vand bliver ikke drænet, træer bliver ikke fældet, og der tilføres ikke næringsstoffer.

- Dansk naturforvaltning står i et paradigmeskifte, hvor vi i højere grad lader naturen være vild – og det er en god hypotese, at naturen er bedst til at være natur. Den behøver hverken landmænd, jægere eller biologer, men derfor kan vi jo godt samarbejde om at sætte den fri, fortæller Andrea.

Jægerne har stor indflydelse

Når det kommer til spørgsmål som græsning eller ej, placering af barjordsstriber, etablering af vildtagre osv., er det ikke ualmindeligt, at jagtlejerens mening vejer tungt. Det er i hvert fald Andreas erfaring, når hun har besøgt landmænd, som har opsøgt rådgivning ift. at sætte gode rammer for naturen på deres ejendom.

- Jeg oplever, at jagtforeninger og jagtkonsortier har en kæmpestor indvirkning på, hvad der sker på naturarealerne. Et eksempel er, at jagtlejere ofte ønsker, at der ikke går græssende dyr i jagtperioden på de naturarealer, hvor de har betalt for jagten. Store helårsgræssende dyr har en dokumenteret positiv virkning på biodiversiteten, og derfor er det jo ærgerligt, når jagten forhindrer den gevinst, fortæller Andrea.

Hun fortæller i øvrigt, at man godt kan have græssende dyr, samtidig med at vildtet bliver på området – det kræver bare, at de græssende dyr er på arealet kontinuerligt og i en tæthed, der giver vildtet mulighed for at fouragere på de samme arealer. Andrea oplever generelt, at der er nogle lavthængende frugter at plukke blot ved at ændre nogle af de praksisser, der relaterer sig til jagten og tiltag, der foretages nogle steder for at optimere jagten. Her nævner hun bl.a. fodring.

- De store planteædere har en effekt på vegetationen, som de spiser af. Om sommeren går de og spiser græs og blomster, og om vinteren er det fødeemner som grene, bark, mos osv., som er tilgængelige. Det er en del af en naturlig proces, at fødevalget varierer hen over året i takt med tilgængelighed. Når man fodrer f.eks. hjortevildtet, kortslutter man de naturlige processer, der knytter sig til dyrenes levevis og fødevalg, fortæller Andrea.

Når man foretager tiltag, der kortslutter naturlige processer – hvad enten det er fodring, dræning eller noget tredje – så fjerner man altså nogle af de livsvilkår, som er medvirkende til at opretholde en bred variation af arter og velfungerende økosystemer.

Prioriteringer

Ønsker man at give en støttende hånd til biodiversiteten, kan man plukke nogle lavthængende frugter med den rigtige prioritering, og budskabet fra Andrea er klart:

- Start med at beskytte de arealer, som allerede har stor kvalitet. Biodiversitet kan ikke dyrkes.

Naturen har god tid, og giver vi naturen plads, kommer den tilbage. Det er det der kendetegner den. Derfor er Andreas råd grundlæggende at beskytte arealer først og foretage levestedforbedrende tiltag derefter.

1. Vurder naturindholdet på dine arealer, og beskyt de arealer med høj kvalitet. Det kan være gamle vandhuller, skovarealer, krat, enge, overdrev, grusgrave osv.
2. Har du mulighed for græsning, så gør det så naturligt som muligt – hele året og med naturlig tæthed.
3. Etabler nye levesteder. Bidrag til variation i dine arealer. F.eks. ved at lade dødt ved ligge eller aktivt vælte nogle træer i hegn, skov eller lignende.
4. Hvis du ønsker at lave tiltag som barjordsstriber, blomsterstriber eller vildtagre, så placer dem i forlængelse af dine naturarealer, så de spiller sammen. Tiltagene fungerer på samme tid som en bufferzone, så dyrkningen i mindre grad påvirker den gode natur.

Kan ikke dyrkes

I landskabet er Andrea ofte stødt på både mindre og større arealer med blomsterstriber, vildtagre osv. etableret med gode hensigter – også på biodiversitetens vegne. Men det er vigtigt at være bevidst om værdien af de ellers populære tiltag.

- Hvis du gerne vil lave nogle tiltag for den pressede biodiversitet, så handler det om at bevare de arealer, som har mange år på bagen – den beskyttede natur, den gamle markvej, levende hegn osv. Nye udlægninger som blomster-striber og vildtagre af forskellig karakter gavner sjældent biodiversiteten særlig meget, fortæller Andrea.

I sit arbejde som rådgiver oplever hun velvilje ift. at imødekomme biodiversitetskrisen. Men nogle gange skal det gå hurtigt, og så ender det med at være kontraproduktivt.

- De mest værdifulde tiltag er rigtig svære at synliggøre, og derfor er det måske fristende at plante ny skov eller lave så og så mange kilometer blomsterstriber i stedet. Det er nemmere at se for omverdenen, end at man justerer lidt på græsningen, lægger en skov urørt eller etablerer en randzone omkring et vand-
løb, fortæller Andrea.