Offentliggjort den: 25. august 2025

Sønderjysk markvandring

Kom med til et spændende bedriftsbesøg på en ejendom hvor vildtpleje og økonomi i planteavlen går op i en højere enhed. Det sker den 10. september kl. 17.00 nær Vojens, og det er gratis at deltage.

I samarbejde med Nis Christian Pors og Henrik Pors, DLF indbyder Danmarks Jægerforbund kreds 4 til markvandring med fokus på terrænpleje for markvildtet. Efter markvandringen er Danmarks Jægerforbund kreds 4 vært ved en pølse fra grillen. Vi laver en gennemgang af muligheder for vildtpleje på arealer med landbrugsstøtte, samt udlagte frøblandinger og markvandring.

Vi ser på forskellige vildtagre og landskabselementer, herunder deres betydning for markvildtet, ved chefkonsulent hos Danmarks Jægerforbund Jakob Bergmann Nielsen. På Juelsgaard og Lundsgaard drives markerne fortrinsvist pløjefrit, og vildtplejetiltag bruges aktivt til at gøre markbruget mere effektivt, Nis Christian og Henrik Pors fortæller om deres vildtpleje indsats og de overvejelser, der ligger bag udtagning af urentable kiler.

Tid: 10. september kl. 17.00
Mødested: Kroager 1, 6500 Vojens