Sika må reguleres hele året

Dansk jagtlovgivning implementerer en del af EU’s habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiver. Men, ud over direktivernes rammer, gælder også forordninger. I modsætning til direktiverne, som efterlader medlemslandene mulighed for en vis tilpasning til nationale forhold, er EU-forordninger gældende i alle sine enkeltheder og i alle medlemslande umiddelbart efter ikrafttræden.

Forordningen om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter, har nok levet et stille liv blandt jægere, da EU-listen over invasive arter ikke har påvirket den generelle jagtinteresse. Den har dog haft stor betydning for jægernes mulighed for at kontrollere bestanden af mårhund - men også en række andre arter, som sjældnere ses. Listen indeholder 114 arter.

Med den opdatering af EU-listen, som trådte i kraft 7. august i år, er én af ”vores” fire hjortearter imidlertid blevet omfattet. Det gælder sika, som blev indført til Danmark omkring 1900-tallet. Selvom det nok ikke er flertallet af danske jægere, der har set sika på den fri vildtbane, er mange jægere vokset op med bevidstheden om hjortearten, som en af de fire vi har jagttid på. Det har vi fortsat, men med en placering på EU’s invasivliste, bliver den også omfattet af Vildtskadebekendtgørelsens regler for regulering af invasive arter.

Behandling af nye arter, som skal tilføjes EU-listen, er flere år under vejs. I processen har Danmarks Jægerforbund i samarbejde med FACE (European Federation for Hunting and Conservation), presset på for at undgå at sika skulle blive omfattet.

Den endelige afstemning i EU om nye arter på listen, sker ved kvalificeret flertal. Det betyder, at et flertal bestående af 15 lande, der tilsammen repræsenterer mindst 65% af EU’s borgere, er afgørende. Danmark stemte imod udvidelsen af listen, men som det nok fremgår oven for, vægter det ikke meget.

Mink er også omfattet af den opdaterede EU-liste, men væsentlige erhvervsmæssige interesser betyder, at reglerne for denne art først træder i kraft i august 2027. I den mellemliggende periode har medlemslandene mulighed for at søge en særordning for eksisterende minkvirksomheder, der giver dem mulighed for fortsat produktion.

Hvorfor er sika et problem?

Den primære årsag til sikas status som invasiv skal findes i risikoen for krydsning (hybridisering) med kronvildt, som det bl.a. er konstateret i Storbritannien. Idet krydsning mellem de to arter har vist sig at føre til yngledygtigt afkom, er der risiko for genetisk ”forurening” af kronvildtet, hvilket naturligvis ikke skal ske. Krydsning er ikke konstateret i Danmark.

Sika var i forvejen omfattet af den danske liste over invasive arter, og fremgår således af den seneste konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark og beskrivelse af sika.

Hvor står myndighederne?

Ud over forordningens regler for invasive arter, der holdes med et erhvervsmæssigt formål eller som selskabsdyr, gælder der naturligvis forbud mod udsætning, og for den vildtlevende bestand, et krav om udryddelse. Sidstnævnte kan i sagens natur vise sig praktisk umulig. Den situation affatter forordningen derfor således:

”Hvis det ikke er muligt at udrydde arten, eller omkostningerne ved udryddelse overstiger de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele på længere sigt, bør der træffes foranstaltninger til indeslutning og kontrol. Håndteringsforanstaltninger bør stå i et rimeligt forhold til indvirkningen på miljøet og tage behørigt hensyn til de berørte medlemsstaters biogeografiske og klimatiske forhold.”

Det betyder med andre ord, at i de tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre at udrydde en invasiv art, skal medlemslandene i stedet søge at kontrollere bestandsniveau og udbredelse. Det er den tilgang der f.eks. gælder mårhund, og som jægerne ved deres vildtpleje har vist sig effektive til at gennemføre.

Idet en vildtlevende art bliver omfattet af EU’s invasivliste, skal myndighederne, inden for rammerne af overordnede ressourcemæssige prioriteringer og det praktisk mulige, finde frem til en løsning, der lever op til forordningens krav.

Sika under hegn skal forhindres i reproduktion. Erhvervsmæssige hold skal afvikles inden for 2 år. Selskabsdyr må, under visse forudsætninger, holdes til de dør.

Regulering af sika

Reglerne for regulering af invasive arter på EU-listen findes i Vildtskadebekendtgørelsens § 8.

Regulering af sika kan ske på samme betingelser som gælder f.eks. muntjak, sumpbæver og bisamrotte. De må altså reguleres hele året fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang, herunder fra kunstigt skjul og i umiddelbar nærhed af foderplads. Anvendes der skydestiger og -tårne, gælder samme regler for disse, som ved jagt i almindelighed.

Regulering skal ske efter dyrevelfærdsmæssige og etiske hensyn. Det er klart, at kalvenes overlevelsesmuligheder ikke må sættes over styr ved at efterlade dem uden digemulighed og støtte fra hinden. Regulering af og jagt på hinder kan derfor anbefales at ske efter Vildtforvaltningsrådets etiske regler for jagtudøvelse på kronvildt.