Samarbejde baner vej for bedre natur og jagt

Ikke sjældent hører man ordet samforvaltning blive brugt i jægerkredse, men hvad dækker det egentlig over? Måske har du stiftet bekendtskab med ordet i forbindelse med omfattende projekter, hvor målet er at forvalte hastigt voksende bestande af då- og kronvildt?

Hvad mange måske ikke tænker over, er, at der også er tale om samforvaltning, når nabojægere bliver enige om en samlet afskydning af harer over et givent område, når reguleringsjægere arbejder sammen med lokalbefolkningen om at bekæmpe mårhund, eller når jægere indgår som aktive medspillere i naturgenopretningsprojekter.

Dybest set handler samforvaltning om samarbejde i forbindelse med forvaltning af arealer og vildtbestande. Dermed dækker begrebet over en meget stor del af det arbejde, danske jægere udfører i forskellige sammenhænge – lige fra små lokale initiativer til omfattende internationale projekter. Nøgleordene i denne kontekst er samtale, involvering og samarbejde. Jo mere vægt der lægges på disse aspekter, jo stærkere bliver grundlaget for samforvaltning.

Denne filosofi præger unægteligt ildsjælen Finn Vind, som repræsenterer jægerne i et omfattende naturgenopretnings-projekt langs Kongeåen.

LIFE Naturprojekt Kongeåen

- Min personlige holdning er, at jo mere konstruktivt du går ind i arbejdet, og jo mere du lytter, jo bedre bliver du taget imod. Hvis du bare sidder på hænderne og venter, så er der andre, der bestemmer, hvad der skal ske, lyder det fra Finn Vind, da snakken falder på jægernes involvering i LIFE Naturprojekt Kongeåen, som det omfattende naturgenopretnings- projekt er blevet døbt.

Projektet har til formål at skabe et stort, sammenhængende naturareal over 644 hektar. I den forbindelse bliver de yderste 3,5 kilometer af Kongeåen genslynget, hvilket bevirker, at åen forlænges med hele 3,5 kilometer. Derudover skabes der store vådområder langs åen på de lavbundsjorde og marker, som jævnligt oversvømmes, når åen løber over sine breder.

Der er afsat 100 millioner kroner til det omfattende projekt, hvoraf de 58 millioner kommer fra EU’s LIFE Fond. Det forventes, at denne naturgenopretningsindsats vil have en mærkbar positiv indvirkning på floraen og faunaen i området. Eksempelvis håber man, at arter som snæbel, odder og isfugl vil opnå bedre levevilkår via indsatsen. Andefugle og vadefugle vil selvsagt også få stor gavn af de mange nye vådområder.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, lokale lodsejere, Den Danske Naturfond, Sydvestjysk Landboforening, Nationalpark Vadehavet, Miljøstyrelsen, EU LIFE, 15. Juni Fonden og Den A.P. Møllerske Støttefond. Ydermere har projektgruppen valgt at oprette et interessentforum, hvor jægere, lystfiskere, ornitologer, kano-roere og andre med interesse i området har mulighed for at give deres mening til kende og komme med input.

Jægerne arbejder konstruktivt og proaktivt – Den Danske Naturfond bliver efter al sandsynlighed den store lodsejer. Hvis alt går efter planen, så køber naturfonden jorden af de nuværende lodsejere. Dermed ender jagtretten hos dem, og derfor giver det god mening for os jægere at være en del af projektet. Der er stor tradition for jagt herude ved de vestjyske åer, og derfor håber vi at kunne bevare en bæredygtig trækjagt i området, hvilket er arbejdsgruppens succeskriterie, forklarer Finn Vind.

I et forsøg på dels at sikre de jagtlige interesser, dels at bidrage til det omfattende naturgenopretningsprojekt har man dannet en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Esbjerg Jægerråd, Esbjerg Jagtforening, Vejen Jagtforening og Bramming-Hunderup Jagtforening samt lodsejere, som selv driver jagt i området, eller som udlejer deres jagtret.

Ydermere har man i gruppen inddraget Claus Smedegaard som ressourceperson på trækvildtsområdet. Jakob Bergmann Nielsen, som er chefkonsulent inden for natur- og vildtpleje samt landbrug ved Danmarks Jægerforbund, har udover sin sparring med arbejdsgruppen understøttet de lokale ildsjæle ved at tage del i møder med projekthaver, fonde samt nationalparken. I første omgang var jægerne ikke tænkt ind i projektet, men via en aktiv indsats fra arbejdsgruppens side er jægerne nu repræsenteret i projektet, og der bliver lyttet til dem.

- Da vi havde dannet arbejdsgruppen og fundet ud af, hvem der skulle stå for hvad, så tog vi kontakt til projektlederen og sagde: Vi vil gerne ind i projektet. Derefter blev der arrangeret to bilaterale møder med projekt- lederen og med naturfonden. Vi blev desuden inviteret ind i projektets interessentforum, pointerer Finn Vind.

Ifølge den initiativrige og passionerede repræsentant i Det Grønne Råd i Esbjerg Kommune har arbejdsgruppen i fællesskab opnået indflydelse i projektet via et konstruktivt og dialogskabende samarbejde med de implicerede parter.

Reguleringsindsatsen er afgørende

- Vi har gjort os nogle overvejelser omkring en model for jagten i området. Vi ønsker at være proaktive og konstruktive, og derfor har vi præsenteret projektledelsen for vores bud på en model for, hvordan jagten kan foregå i området. Her har vi været særligt opmærksomme på reguleringsindsatsen, for det er blevet nævnt i projektet hele tiden. Regulering af prædatorer som mårhund, mink, vaskebjørn, ræv og skarv er der et ønske om, og her vil vi gerne bidrage, påpeger Finn Vind.

Dette initiativ er der blevet taget godt imod, og ifølge Finn Vind har det medvirket til, at jægerne nu anses for at være en vigtig aktør i projektet.

Selvom projektet fortsat befinder sig i opstartsfasen, har jægernes arbejdsgruppe taget initiativ til at få gang i reguleringsarbejdet alle-rede nu. Det har været en stor succes, og endnu en gang har denne proaktive tilgang vist sig at bære frugt.

- Der er blevet oprettet baitpladser til mår-hund og foretaget tællinger af rovdyr, og jeg ved, at der er blevet skudt mere end ti mår-hunde på baitpladserne. Det har vi i den grad fået kredit for, og der er blevet taget rigtig positivt imod denne indsats, påpeger Finn Vind.

Der er desuden blevet iværksat en indsats for at redde den sårbare snæbel i Kongeåen, og her har jægerne også meldt sig på banen ved at stå for en koordineret skarvreguleringsindsats. Dette initiativ er ligeledes blevet taget meget positivt imod.

Plads til alle

Sidst, men ikke mindst har arbejdsgruppen udvist stor forståelse for de øvrige naturbrugere, som færdes i området, og her er indstillingen, at jagten ikke skal udgøre et forstyrrende element i bestemte perioder.

- Vi vil meget gerne vise store hensyn i forhold til andre naturbrugere. Sådan noget som sort sol, hvor stærene samles, det er meget populært i blandt andet september og oktober, og det skal der tages hensyn til. Hvis der er arrangeret ture, så skal der ikke være nogen, der sidder og skyder ænder. Der kan også være andre aktiviteter, hvor jagten kan være et forstyrrende element, og det er vi villige til at tænke med ind i en plan for, hvordan jagten kan foregå, understreger Finn Vind.

I arbejdsgruppen trækker man også på viden fra eksempelvis Skjern Enge, hvor de jagtlige interesser går godt i spænd med de øvrige interesser, der er taget hensyn til i forbindelse med naturgenopretningsindsatsen i dette område.

Men også andre steder i landet er der sat gang i naturforbedrende projekter, hvor jægerne er involveret. Ved Holme Å har SAGRO, Billund Kommune og Vejen Kommune i samarbejde med lokale lodsejere søsat et afgræsningsprojekt med det formål at gøre ådalen mere lysåben. Også her er jægerne blevet involveret.

Holme Å græsningsprojekt

190 hektar langs Holme Å indgår i afgræsningsprojektet, hvor hele 33 lodsejere frivilligt har ladet de-res naturarealer indgå i projektet. Ved hjælp af kvæg, som afgræsser arealerne, åbnes det tilvoksede område op over de kommende år, hvilket vil skabe bedre vilkår for en række rødlistede insekter og planter, som er i fare for at forsvinde fra området.

Projektet vil generelt set skabe større biodiversitet og bedre levevilkår for en lang række fugle, padder og insekter, men det vil også ændre på nuværende forhold på arealerne. Michael Illum Hansen, som er miljø- og naturrådgiver ved SAGRO, fortæller, at man fra begyndelsen har tænkt jægerne ind i projektet for at imødekomme bekymringer i forhold til, hvordan afgræsningsprojektet vil komme til at påvirke de jagtlige interesser.

- I forbindelse med vores forundersøgelse fandt vi ud af, at der er en del, som bruger arealerne til jagt. Her var der en bekymring for, hvordan jægernes rekreative interesse ville blive påvirket af afgræsningen, fortæller han og fortsætter:

- Vi lavede en lille spørgeskemaundersøgelse, som blandt andet skulle afdække, hvad det er for nogle jagt- former, jægerne praktiserer i området. Der er jo stor forskel på, om man er til bekkasinjagt eller til kronvildt, og det viste sig, at der blev dyrket lidt af det hele.

Samtale, involvering og samarbejde

Denne viden om jagten i området har medvirket til, at der er blevet gjort en indsats for at oplyse jægerne om, hvordan jagten vil blive påvirket. Der er blandt andet blevet afholdt en aften, hvor førnævnte chefkonsulent ved Danmarks Jægerforbund, Jakob Bergmann Nielsen, har holdt et oplæg for jægerne med det formål at oplyse om afgræsningens påvirkning af vildtet.

Ifølge Michael Illum Hansen har jægerne taget positivt imod involveringen i projektet, og de bekymringer, som i begyndelsen fyldte en del, er ikke længere toneangivende. Denne involvering har sikret et godt samarbejde med de lokale jægere.

- En bekymring kan godt blive tungen på vægtskålen i forhold til, om man vil indgå i et projekt eller ej. I stedet for at beslutningen om at være med skulle baseres på en mavefornemmelse, så lagde vi alle kort på bordet og forklarede samtidig, hvad projektet kan medføre af positive ting. Det er der blev taget positivt imod, lyder det afslutningsvis.

Som man måske kan fornemme, er samtalen et vigtigt udgangspunkt, når nye projekter som LIFE Naturprojekt Kongeåen og Holme Å græsningsprojekt ser dagens lys. Dernæst er involvering et afgørende aspekt for at sikre et frugtbart samarbejde omkring forvaltningen af arealer og vildtbestande.