Reguleret vildt skal kunne sælges
Danmarks Jægerforbund mener, at det skal være muligt at sælge vildt som reguleres. Det kræver regelændringer både på nationalt niveau og på EU-niveau, hvor vi gennem det internationale jægersamarbejde FACE prøver at ændre de nuværende regler.
For nogle vildarter er omsætningsforbuddet for reguleret vildt en decideret stopklods i forhold til at få engageret jægerne i at medvirke til at regulere arter som bl.a. bramgås, der i nogle egne forvolder store skader på markafgrøderne.
Det er ikke rimeligt, først at bede jægerne om at udføre en regulering, for så efterfølgende at kræve, at de samme jægere selv spiser sig igennem alt det regulerede vildt. Derfor arbejder Danmarks Jægerforbund på at få ændret reglerne for omsætning af reguleret vildt, så de ikke bliver en belastning for reguleringsjægerne, som ofte vægrer sig ved at regulere flere fugle, end de har plads til i fryseren. Der burde intet være til hinder for, at bl.a. lovligt regulerede bramgæs og rågeunger, som de fleste gerne vil have reguleret, kan sælges til restauranter. Det vil også gøre det mere attraktivt for jægerne at deltage i regulering. Ikke for pengenes skyld, men fordi de så ikke selv står med alt for mange fugle bagefter. Reguleringsjægerne medvirker til at løse problemer med skader på afgrøder og støjgener, men ender altså ofte selv op med et stort problem. Det må stoppe hurtigst muligt.
I Danmarks jægerforbund mener vi, at både EU-lovgivningen og den danske lovgivning på området skal ændres, så omsætning af reguleret vildt bliver muligt. Vi er bevidste om, at det desværre kan være en langsommelig proces, men i en tid hvor bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer er højt på den politiske dagsorden, burde det være muligt at behandle sagen hurtigt. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt den politiske vilje er til stede.
Årsagen til at visse vildtarter ikke kan handles er en bekymring for, at de i givet fald kunne være genstand for kommercielle interesser, og der dermed er en risiko for en overudnyttelse, der ikke er bæredygtig, som den reaktive jagt på arterne er.
De vildtarter der i dag kan handles er: agerhøne, amerikansk skarveand, canadagås, fasan, grågås, gråand, krikand, nil gås, ringdue, skovsneppe, kronvildt, sikavildt, dåvildt, råvildt, mufflon, vildsvin, mink, ræv, husmår, ilder, mårhund, vaskebjørn, hare og vildkanin.
