Danmarks Jægerforbund fremsendte nedenstående høringssvar, da sikas optagelse på listen over ikkehjemmehørende arter var i høring i maj 2025:

Vedr.: Høring over samlenotat om opdatering af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan

Danmark Jægerforbund (DJ) anser ikke Sika for problematisk i den danske natur, og er derfor imod optagelse af arten på listen over invasive ikkehjemmehørende arter i EU.

Frygten for hybridisering med kronvildt er ifølge DJ’s viden aldrig dokumenteret i Danmark, selvom Sika har levet side om side med kronvildt i mange årtier i både dyrehaver og på den frie vildtbane.

Hybridisering af Sika og kronvildt er primært dokumentet i UK og Irland, hvilket formentligt skyldes, at den kropslige størrelsesforskel mellem Sika og Kronvildt er markant mindre i dele af UK og Irland end i Danmark. Blandt andet da kronvildt i dele af UK og Irland er af underarten Cervus elaphus scoticus, som er markant mindre end Cervus elaphus elaphus, der findes i Danmark.

Der har ydermere været bekymringer ift. måden hvorpå Sika græsser/browser i den danske natur. Der er dog forskning som peger på, at frygten for et ’’skadeligt’’ græsningstryk ikke er tilknyttet til arten som græsser, men i højere grad til sammensætning af græssende arter.

Kilder: Functional traits—not nativeness—shape the effects of large mammalian herbivores on plant communities – (Lundgren et al., 2024)

I forbindelse med optagelse af Sika (Cervus nippon nippon) på EU’s invasivliste bliver der stillet mange spørgsmål omkring de egentlige chancer og mulighed for hybridisering mellem kronvildt og sika, som har været det bærende argument for optagelsen på invasivlisten.

Hybridisering er dokumentet i flere europæiske lande mellem kronvildt og sika, men er til dato ikke dokumenteret i Danmark trods mere end 100 års sameksistens med kronvildt. Hvorfor det forholder sig sådan, er svært at give et entydigt svar på. Kigger man på forskellige dokumentet tilfælde med hybridisering, så tegner der sig umiddelbart et åbenlyst og lavpraktisk billede. Nemlig at hybridisering primært foregår i områder, hvor den fysiske størrelsesforskel mellem kronvildt og sika er relativt lille. I Storbritannien ses krydsning mellem oftes mellem den skotske underart af kronvildt og japansk sika, men der ligeledes dokumenteret tilfælde af hybridisering i Østeuropa mellem det centraleuropæiske kronvildt og en centralasiatisk underart af sika. Gennemgående for den videnskabelige litteratur er, at der findes forskellige eksempel på hybridisering mellem forskellige underarter af kronvildt og sika, som trods forskellige kromosomtal kan reproducere sig og få fertilt afkom. Diskussionen om hybridisering er derfor kompleks, på samme vis som naturens forunderlige processer til tider kan være.

Både historikken og størrelsesforskellen mellem kronvildt og sika, tyder fortsat på at hybridisering ikke er en reelle bekymring i Danmark, og Danmarks Jægerforbund mener derfor at nedskydning af sika i Danmark er unødvendigt, særligt i en tid, hvor græssende dyr og effekterne som følger med disse, er en mangelvare i vores landskab.

• Læs også: Sika er blevet stemplet som invasiv art i Danmark

Danmarks Jægerforbunds mener i øvrigt af jagt på sika er bæredygtig, og den nuværende jagttid skal bevares.

Hybridisering mellem krondyr (Cervus elaphus, 68 kromosomer) og sika (Cervus nippon, 64 kromosomer) er veldokumenteret i flere europæiske populationer. Den kromosomale forskel skyldes primært Robertsonske fusioner, som ændrer kromosomtal uden at fjerne genetisk information. Arterne har derfor høj genetisk homologi, hvilket gør det muligt for kromosomerne at parre sig under meiosen.

Genetiske og cytogenetiske studier viser:

• Hybrider er levedygtige og ofte fertile, især hunner
• Tilbagekrydsning forekommer i lav frekvens, hvilket over tid fører til introgression
• Ingen stærke selektionsbarrierer mod genudveksling er påvist.

Konklusion: Hybridisering er biologisk mulig, fordi forskellen i kromosomtal ikke udgør en absolut barriere. Arterne er nært beslægtede, og deres genomstruktur er konservativ.

Kilder:

1. Herzog, S. & Harrington, R. (1991). Karyotypic analysis of red deer, sika deer and their hybrids. Cytogenetic studies dokumenterer Robertsonske fusioner og hybridisering.

2. Senn, H. (2009). Introgression and hybridization in Scottish deer populations. Genetics, 152(1), 355–371.

3. Štohlová Putnová, M. et al. (2021). Hybridization between red deer and sika deer in the Czech Republic. Journal of Wildlife Management.

4. Biedrzycka, A. et al. (2012). Hybridization between red deer and sika deer in Eastern Europe. Journal of Mammalogy.

5. McCarthy, E. (MacroEvolution.net). Red deer × sika hybrids overview.