Pas godt på din makker

Ifølge årsrapporten for faldvildt 2023 forekommer der stadig flere smitsomme sygdomme hos vilde dyr, der kan smitte jagthundene. En af de alvorlige smitsomme sygdomme, der er påvist hos vilde ræve i 2023, er hundesyge, som forårsages af infektion med morbillivirus. I Danmark bliver langt de fleste hunde alle-rede som hvalpe vaccineret med det, der kaldes kernevaccinen, som beskytter mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus, men det er vigtigt, at denne vaccine opdateres efter dyrlægens anbefaling (maksimalt hvert tredje år).

Alternativer til kernevaccination

Det er i dag muligt at anvende en blodprøve- test for at måle niveauet af antistoffer hos hund- en (titertest) som alternativ til regelmæssig kernevaccination. Din dyrlæge kan udtage en blodprøve og analysere i klinikken eller sende prøven til et laboratorie, afhængig af hvilken sikkerhed man vil have i resultatet. Blodprøve og titertest er dog også væsentlig dyrere end at give en ny vaccination, så det er ikke en almindelig anbefaling fra dyrlægerne altid at udføre titer-test, så længe din hund ellers er sund og rask.

På Universitetshospitalet for Familiedyr, Københavns Universitet, bliver titertest anvendt til hunde, der har kroniske sygdomme og nedsat immunforsvar, hvor man kan være bekymret for dårlig effekt eller mere alvorlige bivirkninger, eller til hunde, der tidligere har haft alvorlige bivirkninger af en vaccination.

Øvrige vaccinationsmuligheder

Der findes også andre vacciner, som kan være relevante især for dig med en aktiv jagthund.

Kennelhoste er en akut opstået og meget smitsom luftvejssygdom, som smitter mellem hunde. Kennelhoste kan forårsages af op mod 20 forskellige virus og bakterier, hvoraf de vigtigste i Danmark er parainfluenzavirus og Bordetella-bakterier. Du kan vaccinere din hund mod disse to infektioner, inden den skal være sammen med andre hunde, for eksempel i forbindelse med jagt eller træning. I nogle hundeklubber er vaccinationen et krav, før man kan deltage i træning. Hunde, der bliver smittet med kennelhoste, vil typisk have en voldsom hoste, og deres kondition kan være meget påvirket af det. Der findes ingen specifik behandling, og symptomerne går oftest over af sig selv efter en til to uger. Men det kan være rigtig irriterende, mens det står på, og især hvis man har planlagt en god jagt med sin hund. Hunden skal vaccineres en gang årligt for at være dækket mod de to infektioner, der oftest giver kennelhoste.

Særligt for vandhunde

Vaccination mod leptospirose (også kaldet rottesyge) kan være særligt relevant for jagthunde og hunde, som er glade for vand (moser, åer og søer) og/eller har kontakt med gnavere, da det giver øget risiko for at blive smittet. Leptospirose er forårsaget af bakterier, der kan have flere mellem-værter, blandt andet gnavere (ofte rotter), men også produktions- dyr (f.eks. køer). Leptospirose er desuden en såkaldt zoonose, hvilket betyder, at mennesker kan blive smittet og syge af bakterien.

Der rapporteres typisk mellem 20-25 mennesker om året, der bliver syge, og som primært smittes ved kloakarbejde.

Hvis en hund bliver smittet med leptospirose, kan det føre til et forløb uden sygdom og meget alvorlig sygdom, bl.a. akut lever- eller nyresvigt og i værste tilfælde død. De symptomer, man typisk vil se, er nedstemthed, nedsat kondition, øget drikkelyst, ophørt eller øget urinering, feber, og senere i forløbet evt. gule slimhinder, så det kan være svært at opdage symptomerne, før det er alvorligt livstruende for hunden.

Nogle gange høres historier om, at vacciner af den ene eller anden type indebærer en større risiko end andre. De vacciner, der anvendes til hunde i Danmark, har meget lav risiko for bivirkninger, og det gælder også leptospirosevaccinen. Forekomsten af bivirkninger er lidt højere for leptospirosevaccinen end for kernevaccinerne, men typisk er der tale om forbigående og lokale reaktioner som hævelse i huden. De hunde, der oftest oplever bivirkninger, er under ti kilo, så det er ikke den typiske jagthund. Samme mængde vaccine bruges til alle størrelse hunde, og de får dermed en ”større” dosis i forhold til deres vægt. Vaccinen er en anden type end kernevaccinen og skal derfor gentages årligt, og en titermåling kan derfor heller ikke bruges som mål for beskyttelse eller udskydelse af revaccination.

Den stille dræber

Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er en orm, som første gang blev påvist på Sjælland i 1983, og som siden har bredt sig til hele landet.

Det er en parasit, som har ræv, grævling og hund som hovedvært. Parasitten spredes med snegle og frøer. Hunden smittes ved at indtage disse eller slim-sporet derfra, og det kan blandt andet ske ved, at de æder græs med snegle på. Ungehunde er mest udsatte, men hunde i alle aldre kan smittes. Symptomerne er hoste, træthed, vejrtrækningsbesvær, manglende appetit, slingerhed, blege slimhinder og blødninger. Hos nogle hunde ser man ingen symptomer, og det kan føre til alvorlig kroniske lunge-forringelse, livstruende blødninger og død. Hvis infektionen opdages i tide, kan den behandles medicinsk. Der findes desværre ingen vaccine, som forebygger infektion mod fransk hjerteorm, men der findes godkendte produkter, der kan bidrage til beskyttelse af hunden. Det kan også anbefales at screene for ormen hos dyrlægen. Der skal helst undersøges tre opsamlede afførringsprøver fra tre sammenhængende dage fra hunden hvert halve til hele år. I dag kan man desværre ikke afgrænse risikobilledet til bestemte dele af landet, da der stort set er fundet hunde og/eller ræve smittet med fransk hjerteorm i hele Danmark.

Det kribler og krabler

Det kribler og krabler i pelsen på mange hunde, der bruger tid i skovene. Blot temperaturen er over cirka fem grader, er flåter næsten uundgåelige, når hunden har været i skoven. Flåter kan være såkaldt vektor for flere forskellige infektioner, som kan smitte hunde, herunder borreliose, anaplasmose og ehrlichiose. Selvom disse infektioner ikke altid giver sygdom hos hundene, kan de ligesom leptospirose føre alvorlige tilstande med sig, og derfor vil dyrlægen ofte undersøge for disse, hvis en jagthund begynder at være nedstemt, har feber eller nedsat appetit. Daglig fjernelse af flåter er den bedste forebyggelse, men der findes også mange forskellige midler, som kan hjælpe med at forebygge både lopper og flåter hos hunde. Det er en god ide at tale med sin dyrlæge om forskellige muligheder og det bedste match for netop din hund, da de virker forskelligt. Ud over flåter og lopper har jagthunde en øget risiko for at blive smittet med skabmider, især hunde, der befinder sig i områder med mange ræve, eller hunde, der går i rævegrave. Hvis en hund bliver smittet med skab, vil det ofte give en ekstremt voldsom kløe. Det kan behandles hos dyrlægen. Skab kan også smitte mennesker fra ræv eller hund, men det sker heldigvis sjældent.

Nye bekymringer

I 2022 blev der første gang påvist højpatogen fugleinfluenza hos vilde ræve i Danmark. Spredning af den smitsomme fugleinfluenza virus H5N1 vækker bekymring hos de danske myndigheder. Den nuværende epidemi, som begyndte i 2020, har ført til massedød blandt fugle i både ind- og udland, og i 2023 blev pattedyr også ramt i større omfang. Det dokumenterer årsrapporten for 2023 fra den såkaldte faldvildtordning, som Miljøstyrelsen finansierer via jagttegnsmidler.

Det hidtil mest omfattende udbrud af højpatogen fugleinfluenza hos pattedyr i Danmark var i 2023 sæler, som i september blev fundet døde ved Avnø Fjord i Sydsjælland. Fundet er bekymrende. Dels har denne virusinfektion forårsaget

flere dødsfald hos vilde pattedyr, end vi tidligere har set i Danmark, dels kan smitte fra fugle til pattedyr være et udtryk for ændringer i virus, som også indebærer større risiko for smitte til mennesker. Den bekymring har Verdenssundhedsorganisationen WHO også givet udtryk for i forbindelse med fund af fugleinfluenza i kvæg her i 2024. I flere lande er der også sket smitte til hunde og katte. Måske "bør man så vidt muligt sørge for, at jagthunden ikke kommer i kontakt med syge eller dødfundne dyr.

Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 er en såkaldt zoonose, der i værste fald kan smitte mennesker. Derfor er det vigtigt at udvise forsigtighed, helst tage handsker på og altid vaske hænder bagefter, hvis man har været i berøring med dødfundne dyr.

Skal I på udenlandske jagteventyr?

Forekomsten af sygdomme, som kan smitte hunde, varierer meget også mellem de europæiske lande. Man skal ikke længere end lige syd for grænsen, før risikobilledet ændrer sig. I Tyskland forekommer blandt andet den brune kennelflåt hyppigere end i Danmark, og den kan bære infektioner, der kan smitte hunde. Husk også, at det kræver et pas og en rabiesvaccination til din hund, før den må rejse med dig. Rabiesvaccination skal være indgivet og attesteret minimum 21 dage inden afrejsen.

I visse lande kan der være krav om, at hunden får en ormekur tidligst 120 timer og senest 24 timer inden indrejsetidspunkt- et (p.t. Finland, Irland, Malta, Nordirland og Norge). Der kan også være særlige regler for at have sin hund med i udlandet som bl.a. lokalt krav til mundkurv på offentlige arealer eller krav til transportbure og lignende. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i den gældende lokale lovgivning, inden man tager afsted.

• Se FVST hjemmeside om: ”Rejse med kæledyr”

Er uheldet ude?

Hvis der opstår noget uforudsigeligt, eller hvis uheldet alligevel er ude på en jagt eller efter jagten, så husk, at det altid er gratis at ringe til en dyrlæge og spørge om råd. Det kan være en god ide inden en jagt at have sat sig ind i, hvor den nærmeste dyrlæge er, eller hvilken dyrlæge der har vagt i det område, man skal på jagt i. Typiske skader, der opstår i forbindelse med jagter, kan bl.a. være øjenskader samt rifter eller fremmedlegemer i poterne. Øjenskader opstået på jagt bør vurderes af en dyrlæge helst med det samme eller inden for få dage, så alvorlige skader ikke resulterer i varige komplikationer for hunden.

Det kan være en god ide at pakke en ekstra førstehjælpskasse til sin hund inden jagt. Heri kan man med fordel have bl.a. isotonisk saltvand til at skylle øjne, en flåt-fjerner (der fås mange forskellige modeller), klorhexidinopløsning og vatrondeller til rens af rifter og sår samt bandager og pads til forbinding. En pelsklipper kan også være nyttig – eksempelvis en gammel skægtrimmer. Der er desværre set flere eksempler på jægere, der er kommet til at skære deres egne hunde, fordi de ville bruge jagt-kniven til at fjerne f.eks. hårknuder, burrer eller sne fra hundens pels. Endelig kan det være godt at have et par gummihandsker og plastiksække, så man kan fjerne/indsamle eventuelle dødfundne dyr.