Vi drejer mod styrbord og glider over et næsten åbent hav, inden vi roligt passerer en række småøer og klippeskær. Da vi når et par klippeøer på den yderste kant af øhavet, har vi endelig fundet gråsælerne. Omkring 100 dyr i alle størrelser raster på et afrundet, algebelagt klippeskær, som overvejende er synligt ved ebbe. Lidt fra klippeskæret rejser en nøgen klippeø sig, og den er høj nok til at skjule os, mens kaptajnen på den 20 fod lange aluminiumsbåd navigerer ind mod klippeøens bred.

Den lille båd kan sænke stævnen, så den virker som en lille gangbro. Vores guide, Pontus, hopper af som første mand, fulgt af min jagtkammerat, Daniel, mens jeg selv danner bagtrop. Den våde del af klippen er glat som sirup, så det gælder om at springe på det rette tidspunkt og springe langt nok.

Drømmen om en gammel han

Daniel og jeg har flere gange jaget spættet sæl på den norske vestkyst, men det er drømmen om at nedlægge havets storvildt – gråsælen – der har bragt os her til Den Finske Bugt med dens mange øer og klippeskær.

I lav gang bevæger vi os gennem de lavninger på klippeøen, som kan skjule vores silhuetter fra de mange årvågne blikke. Nogle steder må vi kravle på hænder og knæ mellem fugleklatter og sællort for at holde os skjult, mens vi andre steder kan gå halvt oprejst. Da vi kommer til kanten af klippeøen, kan Daniel liste riflen over klippens sidste runding og lægge an på den monterede bipod.

De gamle hanner kan veje op mod 300 kilo og kendes på en lang snude, der har lidt samme form som en gummistøvle. Der er to store mørke hanner og en helt lys i flokken. Den lyse har tydelige stænk af blod i pelsen efter dominans-kampe med rivaler, men selvom han nok er den største af dem, så er han ikke fri nok af de andre dyr til, at Daniel kan skyde til ham. Han udvælger sig derfor en af de mørke.

Kaliber- og kuglevalg

I Finland må sæler nedlægges med brennekekugle i hagl- geværer og jagtrifler fra kaliber 222 og opefter. Der er dog altid lidt vind på havet, og skudafstanden kan i nogle tilfælde være ud til omkring 200 meter, hvorfor de lidt større og mindre vindfølsomme kalibre kan anbefales. Pontus anbefaler kaliber 6,5 mm og opefter. På denne jagt anvender vi til kortere skudhold 7,62x39 (kalashnikov-kaliber). Pontus foretrækker høj kuglehastighed og hjemmelader selv patronerne med Hornady SST. Sælerne skal gerne blive liggende på det sted, hvor de bliver nedlagt, så der tilstræbes hovedskud eller skud lige bag hovedet, hvilket med de hurtige og let ekspanderende kugler normalt bevirker, at sælen ikke rører sig ud af pletten.

Sælen, som Daniel skyder til, synker sammen på stedet, truffet af en god kugle. Ved skuddet kaster de fleste dyr sig i vandet, hvor Pontus ikke ønsker, at vi skyder til dem. Op imod 80 procent af de sæler, der nedlægges i vandet, vil synke, og de er svære at bjærge i det relativt uklare vand. Under sæljagterne på den norske vestkyst nedlægger vi langt de fleste sæler i vandet, og her lykkes det i ca. 80 procent af tilfældene at bjærge dem, inden de synker, og de, der synker, kan ofte fiskes op af det meget klare vand. Om det er vanddybden og det højere saltindhold på den norske vestkyst kontra Østersøen, som gør forskellen, ved jeg ikke, men der er en forskel, og den forskel kræver forskellige taktikker for sæljagt de to steder.

Sæl på menuen

Der ligger stadig et par halvanden år gamle dyr tilbage på klippeskæret, og da flere af de lokale øboere ynder at spise sæl, opfordrer Pontus Daniel til at nedlægge endnu en – hvilket han gør. Sælen er forendt, men glider desværre i vandet. Den ligger dog i det lave vand tæt på skæret, så det lykkes at ”trække vod” og bjærge sælen med tov og trekrog.

De lokale indbyggere på kysten og øerne ved Den Finske Bugt har tradition for at anvende sælkød i køkkenet, men da sæler kan have trikiner, sikrer de lokale sig altid, at kødet har været udsat for rigelig varme (minimum 75 grader indvendig temperatur). En af de traditionelle måder at anvende fileterne på er i en sælragout, hvor kødet brunes af, inden det får lov til at simre med kartofler, gulerødder, løg og hvidløg. En anden anvendelse af sæl er en slags lagkage, lavet af salte pandekager lagt i lag med en sællevermousse, som er tilsat valnødder. Lagkagen toppes med mellemlagret ost. Sælragouten er særdeles velsmagende og vil ramme rent ind hos de fleste, mens lever-lagkagen rent gastronomisk nok kræver ”lidt mere hår på brystet”.

De finske myndigheder har ingen anbefalinger mht. til anvendelse af sælkød, og Pontus anvender – som mange andre øboere – både fileter, hjerte, tunge og lever fra nedlagte sæler. Dog fravælger nogle helt eller delvist at spise sællever, da tungmetaller kan ophobe sig i særligt det organ.

lokale øboere ynder at spise sæl, opfordrer Pontus Daniel til at nedlægge endnu en – hvilket han gør. Sælen er forendt, men glider desværre i vandet. Den ligger dog i det lave vand tæt på skæret, så det lykkes at ”trække vod” og bjærge sælen med tov og trekrog.

De lokale indbyggere på kysten og øerne ved Den Finske Bugt har tradition for at anvende sælkød i køkkenet, men da sæler kan have trikiner, sikrer de lokale sig altid, at kødet har været udsat for rigelig varme (minimum 75 grader indvendig temperatur). En af de traditionelle måder at anvende fileterne på er i en sælragout, hvor kødet brunes af, inden det får lov til at simre med kartofler, gulerødder, løg og hvidløg. En anden anvendelse af sæl er en slags lagkage, lavet af salte pandekager lagt i lag med en sællevermousse, som er tilsat valnødder. Lagkagen toppes med mellemlagret ost. Sælragouten er særdeles velsmagende og vil ramme rent ind hos de fleste, mens lever-lagkagen rent gastronomisk nok kræver ”lidt mere hår på brystet”.

De finske myndigheder har ingen anbefalinger mht. til anvendelse af sælkød, og Pontus anvender – som mange andre øboere – både fileter, hjerte, tunge og lever fra nedlagte sæler. Dog fravælger nogle helt eller delvist at spise sællever, da tungmetaller kan ophobe sig i særligt det organ.

Fødevarestyrelsen kan oplyse, at man ikke har en generel anbefaling for sælkød på Styrelsens hjemmeside, da det ikke vurderes at udgøre en større del af danskernes kost. På baggrund af indhold af dioxin og kviksølv i sælkød vil Fødevarestyrelsen dog fraråde børn op til 14 år – særligt under tre år – at spise sælkød. Dette gælder også sæler fra danske farvande. 

Sæljagt i Finland

I Finland har gråsælen jagttid fra 16. april til 31. december, og arten er således kun fredet, i den periode hvor hunnerne sætter unger. Det estimeres, at der er en bestand på 42.000 gråsæler i Østersøen. I Finland er der traditionelt blevet udbetalt skydepenge for ned-lagte gråsæler, men da bestanden kom under pres pga. miljøgifte som PCB og DDT, der ophober sig i sælernes fedtvæv og påvirker deres reproduktions-evne negativt, blev arten i 1982 fredet. I takt med at niveauet for de to miljøgifte faldt, genvandt sælerne fertiliteten, og det i en grad, så der i 1998 kunne åbnes for licensbaseret regulering. På det tidspunkt var det kun tilladt at nedlægge sæler omkring havbrug og fiskeredskaber. Siden er der åbnet op for egentlig

jagt, og gråsælerne kan i dag jages i stort set hele den finske del af Den Finske Bugt. Jagten er licensbaseret, og der frigives i de tre finske sælforvaltningsområder ca. 1.100 licenser, hvoraf omkring halvdelen bliver udnyttet.

Regulering af spættet sæl i Danmark I Danmark kan Naturstyrelsen give berørte bi- og erhvervsfiskere samt havbrug tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fun-gerende fiskeredskaber samt ved havbrug på fiskeriterritoriet i perioden 1. august-30. april. Der kan også gives tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb i perioden 1. august-30. april for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri. Denne tilladelse kan gives til ejeren eller brugeren af arealet samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere. Naturstyrelsen kan også give tilladelse til regulering af spættet sæl i perioden 1. august-30. april i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk.

I 2024 blev der givet 52 reguleringstilladelser til spættet sæl i Danmark, og der blev reguleret 60 individer.

Regulering af gråsæl i Danmark

Naturstyrelsen kan – til berørte bi- og erhvervsfiskere samt ejer eller bruger af havbrug – give tilladelse til regulering af gråsæl inden for 100 meter fra faststående, fungerende fiskeredskaber samt ved havbrug på fiskeriterritoriet i perioden 1. maj-30. november. Naturstyrelsen kan ligeledes – til ejeren eller brugeren af arealet samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere – give tilladelse til regulering af gråsæl i vandløb i perioden 1. maj-30. november. Tilladelse kan gives for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri.

I 2024 blev der givet otte regulerings-tilladelser til gråsæl i Danmark, og der blev reguleret tre individer.