Ny viden på agerhønekonference
Jægernes Naturfond afholdt torsdag den 27. november konference om agerhøns i Jagtens hus med en række oplægsholdere. Heriblandt seniorforsker og vildtbiolog ved Danmarks Jægerforbund, Carsten Riis Olesen, som kunne præsentere helt ny viden om agerhønekyllingers fødevalg.
Agerhønen er gået stærkt tilbage siden 1960'erne i hele Vesteuropa, og ifølge eksperterne skyldes det primært de strukturelle ændringer i landbrugsdriften, der mindsker både kvaliteten og mængden af levesteder i agerlandet.
Den markante tilbagegang for agerhønen har givet anledning til en række forskningsprojekter og andre initiativer for dels at blive klogere på agerhønens tilbagegang, men lige så vigtigt; hvordan kan man imødekomme arten fremadrettet. På dagens konference, som blev afholdt af Jægernes Naturfond, blev der både opsummeret kendt viden og erfaringer og præsenteret helt ny viden.
Grønalger som redningsplanke
Øget sprøjtning med pesticider i landbrugslandet fjerner de insekter, som er kyllingernes hovedfødekilde, og det udfordrer kyllingerne i at lykkedes med at komme på vingerne. På dette område kunne Carsten Riis Olesen præsentere ny viden.
For et projektsamarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Københavns universitet og The Norwegian University of Life Sciences, støttet af Jægernes Naturfond, viser nemlig, at et hyppigt fødevalg for agerhønekyllinger er grønalger. Særligt i konventionelt landbrugsland, hvor insekter og edderkopper er mindre tilgængelig.
Ved DNA-test på ekskrementer fra kyllinger har man bestemt, hvilke fødeemner kyllingerne har indtaget fra de er 2 – 22 dage. Udover insekter, edderkopper og andre kendte fødeemner fandt man ganske overraskende grønalger i 64 procent af ekskrementerne fra det konventionelle landbrugsland. I økologisk landbrugsland fandt man til sammenligning grønalger i 27 procent af ekskrementerne.
Selvom tilgængeligheden af insekter og edderkopper altså er markant mindre i det konventionelle landbrugsland, kan man ikke påvise, at færre kyllinger har succes med at overleve der.
- Måske er grønalger i det konventionelle landbrug redningsplanken for agerhønen i et landskab der ellers ser ud til at være mere ugæstfrit levested end det økologiske landbrug, afslutter Carsten Riis Olesen.
Levesteder
Mangel på levesteder var et gennemgående tema på dagens agerhønekonference.
Chefkonsulent, Vildt og natur i Danmarks Jægerforbund, Lene Midtgaard, præsenterede de fremmødte for agerhønens krav til levesteder samt den vigtigste læring og anbefalinger fra Partridge projektet.
I forlængelse heraf dykkede chefkonsulent, Natur- og vildtpleje samt landbrug, Jakob Bergmann Nielsen, ned i Markvildtindsatsen og de vigtigste erfaringer herfra. Derefter en introduktion til hvilke muligheder der er for terrænplejetiltag for agerhøns på arealer som modtager landbrugsstøtte.
Terrænplejetiltag uden tab
Michael Bundgaard er landmand, og hans erfaring er, at det sagtens kan betale sig at etablere terrænplejetiltag blandt andet til gavn for agerhøns.
På konferencen illustrerede han, hvordan han har optimeret sin maskinkørsel på markerne ved at tage kiler og striber ud af driften. Det har samlet set givet et økonomisk overskud på samme tid med at vildtet får bedre betingelser, og jagten bliver bedre.
- Jeg gør det her, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg synes det er så dejligt at gå tur i en remisse, jeg selv har skabt, siger Michael Bundgaard.
Michael Bundgaard beviser altså, at det ikke nødvendigvis behøver at være en økonomisk byrde at lave vildtvenlige tiltag i landbruget, men virker det nu også for vildtet?
Det kunne Henrik Wejdling fra Dansk Ornitologisk forening afslutningsvist sige noget om. Han har gennem to år foretaget transekttællinger af indikatorarter som Sanglærke, Gulspurv og Bomlærke på blandt andre Michael Bundgaards bedrift i Nordjylland. Og blandt andet arbejdet med at skabe flere skel og kiler med ikke-produktive arealer kunne Henrik konstatere bidrager til forbedrede levevilkår for agerhøns, men altså også andre arter som Sanglærke, Gulspurv, Bomlærke og Viben.
