Kronvildtet som økosystemingeniør

Det er et grundlæggende mål i arbejdet med en adaptiv forvaltningsplan for det store hjortevildt, at der skal være fokus på at optimere det store hjortevildts økosystem-funktion. I denne artikel har vi kastet et blik på, hvilken funktion en art som kronvildt har i et økosystem. Selvom kronvildt nogle steder kan give anledning til konflikter, f.eks. ved skader på land- eller skovbrug, er dets bidrag til biodiversiteten og dets øko- systemfunktion ofte under-vurderet.

Frøspredning

En af de vigtigste måder, hvorpå kronvildt påvirker biodiversiteten positivt eller har en økosystemfunktion, er gennem frøspredning. Ved at spise forskellige plantedele og transportere frø i fordøjelses-systemet eller via pelsen bidrager kronvildtet til at sprede frø af mange plantearter over store afstande. Dette er med til at fremme diversiteten af plantearter og kan medvirke til at understøtte udviklingen af plantesamfund i både skov og i lysåbne naturtyper.

Udover effekten på planter bidrager kronvildt også indirekte til at fremme faunaen. Ved at holde vegetationen åben gennem græsning, bid og anden påvirkning af vegetationen skaber kronvildt lysninger og variation i blandt andet skovstrukturen. Dette øger diversiteten af potentielle levesteder og kan understøtte leve- steder for et større antal insektarter, små pattedyr og fugle. Desuden understøtter kronvildtets fald møgbiller, svampe, bakterier og andre mikrober, som nedbryder organisk materiale.

Bidrag til ådselædere og nedbryder fødekæden

I de tilfælde hvor kronvildtet dør, og kroppen bliver liggende i naturen, er det også med til at understøtte en lang række af arter, som har ådsler på menuen, herunder alt fra ræve til musvåger, ravne, diverse insekter og mikrober, som nedbryder dødt organisk materiale. Derudover understøttes arter, som lever af f.eks. insekter, der tiltrækkes af ådslet.

I Klelund Dyrehave har man blandt andet dokumenteret, hvordan rødrygget tornskade sidder og venter på, at skarnbasser eller andre store biller bliver tiltrukket af ådsler. Endelig vil kronvildt ”i levende live” også fungere som føde for større rovpattedyr, hvoraf vi i Danmark kun har et, nemlig ulven.

Kronvildt skaber biotoper til fugle i rørskov

Et eksempel på, hvordan kronvildtets påvirkning af landskabet er til glæde for andre arter, kan blandt andet findes i Vejlerne, som igennem de senere år har haft en stigende bestand af kronvildt, som ofte færdes i områdets ca. 2.000 hektar store rørskov, der er Skandinaviens største. Kronvildtets veksler skaber mere lysåbne forhold i rørskoven og benyttes i høj grad af områdets rørdrummer.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening holder op mod halvdelen af den danske bestand af rørdrum til i netop Vejlerne. En art som plettet rørvagtel har måske i endnu højere grad nydt godt af kronvildtets tilstedeværelse i Vejlerne. Bestanden af plettet rørvagtel er netop mangedoblet, i samme periode som bestanden af kronvildt er steget.

Tæthed betyder noget

For at kronvildtet kan udføre rollen som den såkaldte økosystemingeniør, kræver det en vis bestandsstørrelse. Derfor er antallet af dyrene og tætheden af bestanden ikke uvæsentlig, når det kommer til, at kronvildt har en påvirkning på sine omgivelser, der medvirker til at fremme artsdiversiteten.

Er tætheden for lav, vil det ofte være begrænset, hvilken effekt man opnår. Modsat kan man opleve ved meget høje tætheder, at arealer kan overgræsses, og at der kan ske en reduktion i diversiteten af planter, blandt andet fordi kronvildt kan finde på bevidst at udvælge arter, som i deres optik er særligt lækre. Derfor er bæredygtig forvaltning, herunder overvågning af bestandsstørrelse, afgørende for at maksimere de positive effekter samt en bæredygtig jagtudøvelse, som sikrer, at kronvildtet har en naturlig adfærd.