Kragefugle til debat: Kloge, tilpasningsdygtige og misforståede

Skaden forbindes i sproget med skadefryd. Som om den morer sig over andres ulykke. Mange opfatter den og andre kragefugle som rovdyr, der ernærer sig ved at spise æg og unger fra andre og mere vellidte fuglearter.

”De sorte fugle” kæmper med et blakket ry. Men kragefugle er kloge, sociale og utroligt tilpasningsdygtige dyr, der er omgærdet af mange myter.

Derfor har Danmarks Jægerforbund (DJ) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sat gang i projektet ”De kloge kragefugle.” Formålet er at give et mere nuanceret billede af kragefuglene og medvirke til at øge vidensniveauet om kragefuglene og deres plads i økosystemet

Mageløs eller møgirriterende

Allerede et kvarter før oplægget ”Kloge krager: kilde til både frustration og fascination” fredag på årets naturmøde strømmede det til teltet med mennesker.

De mange spørgsmål og det fyldte telt vidnede om, at oplæggets titel ramte hovedet på sømmet. Kragefugle kan virkelig vække noget i folk. Om end man synes, at de er mageløse eller møgirriterende.

Nogle oplever, at kragefugle er til gene. Rågekolonier larmer. Alliken flytter ind og tilstopper din skorsten. Skader, ravne og krager spiser de andre småfugle.

Men det er også nemt at blive betaget af fuglene. Flere i teltet virkede forbløffede over en anekdote om en ravn, der var i stand til at tælle hvor mange mennesker, der gik ind og ud af et rum. På den måde kunne den regne ud, om rummet var tomt.

Vandrehistorier

Til kragefuglenes ry kommer, at det er forfulgt af vandrerhistorier, gammel overtro, og det, at kragefugle ofte bliver brugt i film og litteratur til at skabe en dyster eller mystisk stemning.

Skaden er tyvagtig og bliver forbundet med skadefryd og skadevold. Kragefugle er ifølge gammel overtro ofte budbringere af varsel om krig og død. Måske derfor optræder krager og ravne i film og bøger ofte som dystre varsler, der bringer død og ulykke.

Netop den uheldige symbolske bagage, og de negative konnotationer i sproget, er noget af dét som Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening gerne vil gøre op med.

Ifølge Lene Midtgaard er et af de vigtigste mål med projektet at aflive fordomme om fuglene. Derfor er opgaven med at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolens indskoling prioriteret højt.

- Materialet til børn er enormt vigtigt. Ingen dyr skal være gode eller onde. De lever, som de er skabt til.

Nogle dyr er byttedyr

Æg og fugleunger indgår i både kragens, ravnens og skadens kost. Derfor har disse kragefugle fået ry for at være prædatorer, der er årsagen til tilbagegangen i bestanden af jordrugende fugle som agerhøns, viber og vadefugle.

Men reelt har kragefuglene ikke haft den store betydning for den samlede bestand af småfugle. Det er derimod dårlige levesteder og mangel på føde, der er den væsentligste trussel og årsag til tilbagegange i bestandene, lyder det fra Lene Midtgaard, der er chefkonsulent hos Danmarks Jægerforbund.

Det som ofte bliver glemt i diskussionen om kragefugle er, at dyr har forskellige roller i fødekæden i et økosystem. Og det er helt okay, pointerer Lene Midtgaard.

- Skader spiser de små fugle, for det er det, de er skabt til. Nogle dyrs rolle i et økosystem er at være føde for andre dyr. For eksempel blåmejser, der får mange unger. Og det er ikke et problem, så længe der er nok blåmejser, siger hun.

Hvor man måske ikke kan skylde årsagen til ulykken på kragefuglene, kan man se dem som opportunister, der er enormt fleksible og gode til at tilpasse sig.

For eksempel har krage og ravn profiteret på, at de kan leve af mange forskellige fødeemner, som de kan finde i mange forskellige miljøer.

- Det er ikke kragens skyld at viben er gået tilbage. Men de steder viben er gået voldsomt tilbage, kan kragerne få en negativ lokaleffekt. Det betyder, at de kan have en lokal negativ påvirkning på bestanden og uforvarende blive den sidste pind til ligkisten.

Projektet har affødt flere podcasts, kursus- og undervisningsmateriale og artikler i Jæger og i DOF-regi.

Projektet forventes at blive afsluttet i år.