Offentliggjort den: 28. oktober 2025

Kom med til plantedag i hele Danmark

Tag familien og vennerne under armen, grib en spade og vær med, når Naturstyrelsen, Klimaskovfonden og Ministeriet for Grøn Trepart inviterer til træplantning den 2. november 2025.

Alle danske jægere og deres familier er inviteret med til at plante træer i hele Danmark den 2. november. ’Danmark planter – med Grøn Trepart’ sætter fokus på de mange millioner træer, der skal plantes senest i 2045, og som kommer til at skabe meget mere natur og styrke biodiversiteten. Den store træplantning finder sted i en række udvalgte skove over hele landet.

Se kortet med afmærkede plantearrangementer på Naturstyrelsens hjemmesidePå siden kan du også læse mere om hver enkelt arrangement og se, om det evt. er nødvendigt at tilmelde sig. Fælles for alle arrangementerne er, at de selvfølgelig ikke koster noget, og at de finder sted samme dag rundt omkring i landet: Søndag den 2. november 2025.