Klarhed om regler for regulering af problemulve

Der skal ikke herske tvivl om, at Danmarks Jægerforbund er klar til at påtage sig opgaven med at regulere problemulve, hvis vi bliver bedt om det. Fra Danmarks Jægerforbunds side er der naturligvis stort fokus på, at rammerne for reguleringen er tydelige, og jægerens sikkerhed i forhold til samfundets reaktion skal være afklaret.

- Vi ønsker ikke en kamp mod ulven, men en forvaltning som tager udgangspunkt i fakta, respekt og omtanke. Det kræver klare regler, så vi beskytter både naturen og de mennesker, der lever og arbejder i den, siger Niels Søndergaard, chef for interessevaretagelse, vildtforvaltning og uddannelse i Danmarks Jægerforbund.

Ingen plads til fortolkning

De første tilladelser til regulering af en problemulv i et nærmere defineret område omkring Klosterhede-reviret er blevet givet. DJ har gennemlæst betingelserne og drøftet de elementer, der kunne give anledning til misforståelse med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

– Når husdyrejere står med ulveangreb og en jæger sendes i felten for at nedlægge den pågældende problemulv, må der ikke uforvarende kunne opstå situationer der risikerer at kriminalisere folk, der påtager sig ansvaret og blot forsøger at gøre det rigtige, siger Niels Søndergaard.

Definition af problemulv foretages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og sker ud fra en konkret vurdering. Grundlæggende:

• En ulv der har mistet sin naturlige skyhed for mennesker og gentagne gange nærmer dig mennesker og færdes i byområder og lign. til trods for relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
• En ulv der har husdyr som bytte og en ulv der angriber husdyr bag ulvesikre hegn mindst én gang
• En ulv der angriber hunde, som færdes lovligt i naturen eller på privat område
• En ulv der er til fare for menneskers sikkerhed

Se desuden SGAV’s hjemmeside her

I det konkrete tilfælde, hvor der er tale om en ulv der har foretaget angreb bag ulvesikre hegn, angiver tilladelserne til regulering af ulv bl.a. følgende betingelser, som kan være med til at sige noget om jægerens håndtering af opgaven:

• Der åbnes for tilladelser inden for en begrænset periode, f.eks. 6 uger. Inden for den periode kan husdyrholdere i et nærmere bestemt område opnå tilladelse til regulering af en ulv der forsøger at forcere et ulvesikkert hegn eller befinder sig inden for et sådant hegn
• Der gives tilladelse til at anvende elektronisk udstyr til opsporing af ulven. På spørgsmål fra DJ svarer SGAV, at det i det konkrete tilfælde omfatter kunstig synligt lys og lysforstærkende sigtemidler.
• Politiet Administrative Center oplyser, at en våbentilladelse til lysforstærkende sigtemidler, som er givet til f.eks. mårhund & vaskebjørn, ikke er lovlige at anvende til ulv. Der skal søges en ny våbentilladelse som specifikt omfatter regulering af ulv.

• Tilladelserne giver mulighed for anvendelse af kunstigt skjul I denne sammenhæng skal det forstås i bred forstand, herunder hus, hytter, skydestiger og -tårne mv.
• Nedlægges en ulv, må den ikke flyttes eller på anden måde håndteres før Naturstyrelsen har besigtiget ulv og skudsted. Denne betingelse vil der være særligt fokus på.

Vi vil have sikkerhed for jægeren

I Danmarks Jægerforbund lægger vi i høj grad fokus på sikkerheden for de jægere, der i fremtiden måtte skyde en ulv.

-Den offentlige debat om ulven er meget følelsesladet, og vi vil ikke risikere, at jægerne bliver syndebukke. Vi vil naturligvis fortsat være opmærksomme på håndtering af tilladelser til regulering af ulv for at sikre klare spilleregler, hvis vi skal udføre opgaven med den professionalisme og sikkerhed, der er nødvendig, siger Niels Søndergaard.

Se også pjecerne om at færdes i ulveområder her