Kan jagten hjælpe biodiversiteten

Debatten om hvorvidt jagt og biodiversitet kan gå hånd i hånd viste, at der ikke er nær så langt mellem parterne, som der på forhånd var lagt op til. Den sluttede af med, at Rasmus Ejrnæs fremlagde nogle ønsker til jægerne, som han gerne ville have Niels Søndergaard til at svare på. Her var forventningen nok, at der var lidt konfliktstof, men det viste sig endnu engang, at ønskerne nok mest var næret af fordomme mod jægerne.

Store græssere og lysåbne skove

Første ønske fra Rasmus Ejrnæs var, at Danmarks Jægerforbund skulle erklære sig enig i, at der i et naturligt økosystem skal være plads til såkaldte ”store, bredmundede græssere” f.eks. kvæg, heste og får.

Det ser Niels Søndergaard ikke noget problem i.

- Jeg tror ikke, at der er nogen jægere, som ikke ønsker sig mere lysåbne skove. Vi så gerne, at 50 procent af skovarealet var afgræssede lysåbne skove. Det ville være godt for jagten, for hjortevildtet og for biodiversiteten, så det har vi absolut ingen problemer med, sagde han.

Der skal være vildsvin i Danmark

Næste ønske var, at jægerforbundet skulle anerkende, at vildsvinet er en hjemmehørende art, og at det skal være en del af den danske natur.

Heller ikke her så Niels Søndergaard nogen modsætning.

- Vi vil meget gerne have vildsvinet tilbage i den danske natur. Jægerne har intet ønske om at der ikke skal være vildsvin i Danmark. Grunden til, at vildsvinet lige nu ikke er velkomment i landet, er et hensyn til griseproduktionen. Vildsvin kan være bærere af afrikansk svinepest, som i værste fald kan sprede sig til tam-grise. Men vi har fået tilkendegivelser fra Landbrug & Fødevarer om, at så snart der er styr på svinepesten, så vil de støtte, at der kommer vildsvin ind i landet-, fortalte han.

Ulv og kryptisk dødelighed

Helt uundgåeligt var der også ønsker som omhandlede ulv, ikke mindst den såkaldte ”kryptiske dødelighed” som er et udtryk for, at der forsvinder ulve uden nogen forklaring. Her troede Rasmus Ejrnæs tydeligvis, jægerne og Danmarks Jægerforbund ønsker at udrydde ulven, hvilket på ingen måde er tilfældet, forklarede Niels Søndergaard.

- Ulven er kommet hertil naturligt, og vi synes bestemt, at den skal have plads i den danske natur. Det er ikke os, der grundlæggende har et problem med ulven, det er samfundet, og det er også en samfundet, der skal afgøre hvor mange ulve der er plads til i Danmark. Jeg tror, at ulven vil ændre den danske natur til at være mere ”naturlig”. Nu har vi for første gang i mange år et top-rovdyr, som uden tvivl ændre adfærden hos hjortevildt og småvildt. I sidste ende er jeg sikker på, at ulven faktisk vil bidrage til biodiversiteten, sagde han.

- Angående den kryptiske dødelighed, så tager vi i forbundet klar afstand fra ulovlig jagt. Der er kun dokumenteret et tilfælde hvor en ulv blev skudt ulovligt. Vi tog skarpt afstand fra det dengang, og vi tager stadig på det skarpeste afstand fra ulovlig jagt – også når det gælder ulven, slutter Niels Søndergaard.

Jagt i beskyttet og strengt beskyttet natur

Sidst, men bestemt ikke mindst, kom der et ønske om, at Danmarks Jægerforbund opgiver tankerne om at kunne gå på jagt i de områder, der i forbindelse med den grønne treparts implementering bliver til strengt beskyttet natur. Rasmus Ejrnæs anerkendte, at der generelt ikke er problemer med jagt i beskyttet natur, men når det kommer til de strengt beskyttede områder, mener han, at jægerne skal holde sig helt væk.

Her var enigheden knap så udtalt, da det er Danmarks Jægerforbunds holdning, at det skal afgøres fra sag til sag, om der skal være jagt i de enkelte strengt beskyttede områder, men ifølge Niels Søndergaard er man villige til at holde jagten ude af de områder, hvor det evt. bestemmes, at der slet ikke må forekomme menneskelig aktivitet.

Hel og total enighed blev det ikke til, men en god og respektfuld debat, hvor nogle af de værste fordomme og myter omkring jægere, blev manet i jorden.