Jagttider og vildtforvaltning i Danmark
Ny rapport fra Aarhus Universitet danner grundlag for revision af jagttiderne fra sæsonen 2026/27 og vurderer jagtens bæredygtighed for 50 arter i Danmark. Rapporten bygger på omfattende nationale og internationale data og konkluderer, at jagten kan fortsætte bæredygtigt, samtidig med at den tager højde for både biologiske, etiske og samfundsmæssige hensyn.
Hvert fjerde år revideres de danske jagttider for at sikre, at jagten på landets vildtarter sker på et bæredygtigt grundlag. Den kommende revision træder i kraft fra jagtsæsonen 2026/27, og baggrunden for denne er udførligt beskrevet i en ny rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Rapporten, som er udarbejdet på bestilling af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), danner grundlag for Vildtforvaltningsrådets indstilling til miljøministeren.
Rapporten giver en omfattende, opdateret oversigt over status og udvikling for jagtbare arter samt en vurdering af mulige jagttider for arter, der i dag ikke er jagtbare, som for eksempel hjejle, toppet skallesluger og svartbag. De biologiske data bygger på en lang række kilder, herunder blandt andet Vildtudbyttestatistikken, vingeundersøgelsen og systematiske bestandsopgørelser. Der er blandt andet anvendt data fra Danmarks Jægerforbunds Markvildtindsats og data indsamlet af Dansk Orinitologisk Forening. Ud over nationale data er der også benyttet internationale vurderinger fra bl.a. EU, IUCN og Wetlands International, da trækvildtarter som pibeand, kortnæbbet gås og sædgås, krydser flere forskellige landegrænser igennem deres årscyklus.
Vurdering af den jagtlige bæredygtighed
En vigtig del af rapportens indhold er at vurdere jagtens bæredygtighed. For de jagtbare arter vurderes, om jagten kan opretholdes på det nuværende niveau uden at true bestandene, og om arterne kan opnå eller fastholde deres naturlige bærekapacitet. For ikke-jagtbare arter diskuteres muligheden for at indføre jagttider ud fra bestandsstatus og gældende juridiske rammer, som blandt andet Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Rapporten fremhæver flere nøglepunkter, som er interessante for jægerne: For det første har indberetningen af vildtudbytte ændret sig markant de seneste år. Siden 2014/15 har det været obligatorisk at indberette udbytte, før man kan få fornyet jagttegn. Dette mener man har været medvirkende til at hæve indberetningsprocenten til ca. 97 procent, hvilket giver et mere præcist billede af jagtens omfang. Data fra vingeundersøgelsen bidrager desuden med værdifuld viden om køns- og aldersfordeling blandt vores nedlagte ande-, gåse- og vadefugle.
Et centralt tema i rapporten er definitionen af bæredygtighed. Begrebet bæredygtighed, skal nemlig ikke kun forstås som biologisk bæredygtighed (dvs. bestandens fortsatte levedygtighed), men også i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Der tages også tages hensyn til etiske overvejelser, socioøkonomiske faktorer og jagtens betydning for lokalbefolkningen, når jagtens bæredygtighed bliver vurderet. Rapporten vurderer at jagten på de nuværende jagtbare arter fortsat kan drives på et bæredygtigt grundlag.
50 arter vurderet
Rapporten indeholder som sagt detaljerede artsgennemgange for både jagtbare og ikke-jagtbare arter og i alt er hele 50 forskellige arter blevet vurderet. Der vurderes for eksempel, hvordan jagt påvirker arter som hare, agerhøne og forskellige ande- og gåsearter. For en art som grågås, konstaterer rapport at grågåsen har haft en markant fremgang i Danmark over de seneste årtier. I 2025 anslås ynglebestanden til ca. 13.292 par, hvilket svarer til ca. 26.500 voksne fugle. Grågåsen trækker stadig i stor stil, men der er også et voksende antal standfugle, der overvintrer i Danmark.
Flywaybestanden (den samlede trækbestand i det nordvestlige Europa) er anslået til 1,3 mio. individer om sensommeren og ca. 824.000 individer i vinterperioden 2022/23. Der er dermed set en tydelig stigning i både yngle- og vinterbestande. Denne udvikling er underbygget af overvågning gennem bl.a. midvintertællinger og august-/septembertællinger i Danmark. Den voksende bestand har medført stigende konflikter med landbrug, da gæs kan forårsage store skader på afgrøder. Der er derfor fokus på balancen mellem at opretholde en bæredygtig bestand og at håndtere konflikter med erhverv og naturinteresser.
I jagtsæsonen 2022/23 blev der nedlagt ca. 50.589 grågæs, og det foreløbige tal for 2023/24 er 46.270. Jagtudbyttet har svinget, men generelt fulgt bestandens udvikling opad.
Grågåsen indgår i den internationale forvaltningsplan under AEWA (African-Eurasian Waterbird Agreement). Her arbejdes der med "adaptive harvest management", altså en løbende tilpasning af jagt og regulering baseret på overvågningsdata, for at sikre en bæredygtig udnyttelse.
Rapporten giver dermed en opdateret gennemgang af den nyeste viden om biologi, bestandsforhold og jagtforhold for de jagtbare arter, som danner grundlag for DCE’s faglige vurdering af de nuværende jagttider. Derudover indeholder rapporten en vurdering af relevante forvaltningsmæssige udfordringer samt arternes status i forhold til internationale direktiver, konventioner og rødlister.
