Jagten spiller en vigtig rolle i at nå i mål med skovrejsningen

250.000 hektar ny skov er en af de overskrifter i trepartsaftalen, som er løbet med meget af opmærksomheden. Et areal på størrelse med Falster, Lolland og Bornholm tilsammen skal blive til ny skov i forskellige afarter. En historisk landskabsændring i Danmark. Men hvordan sikrer man, at projektet når i mål på frivillig basis? Anders Frandsen, der er direktør i Dansk Skovforening, mener, at jagten spiller en vigtig rolle i svaret på det spørgsmål.

Dansk Skovforening repræsenterer de private skovejere i Danmark, og i foreningen er der ikke tvivl om, at man helt grundlæggende er glad for, at man inddrager skovrejsning som et instrument til at løse nogle af de udfordringer, som samfundet står overfor i forhold til blandt andet CO2, kvælstofudledning og grundvandssikring.

- Skov er altid godt. Uanset forvaltningsform

så giver skov en masse samfundsmæssig værdi. Både i forhold til de konkrete udfordringer, vi som samfund skal forsøge at løse med klima og miljø, og også rekreativt, fortæller Anders Frandsen.

Derudover er han glad for, at man fra regering- ens side har valgt at gøre det til en frivillig ordning.

Jagten som incitament

Men forandring gennem frivillige ordninger kræver incitament eller motivation for at komme i mål. I den sammenhæng er økonomi en afgørende faktor. Også når det kommer til at rejse skov i Danmark. Og her kommer jagten blandt andet ind i billedet, hvis man spørger Anders Frandsen.

- Hvis man gjorde jagt forbudt i nye skov- arealer, ville det mindske lysten til at rejse skov markant. Når man som lodsejer rejser ny skov, ser man ind i 30-40 år, hvor indtægterne primært består i tyndingstræ til biomasse og indtægter fra jagtleje på arealerne. Hvis man fjerner de indtægter, er det klart, at så mindskes incitamentet til at engagere sig i at rejse ny skov, fortæller han.

I debatten om rejsning af ny skov hæfter Anders sig ved stemmer, der argumenterer for, at jagten skal begrænses eller forbydes på visse arealer, og det vækker en vis bekymring i forhold til at have de nødvendige incitamenter for at rejse skov, men også med henblik på at opretholde en balance i vildtbestandene. Han tror på, at jagten spiller en central rolle i at balancere vildtbestandene og andre interesser i skoven.

Interesser i balance

På den ene side er vildtet og det at have et rigt dyreliv i skoven i det hele taget en væsentlig kilde til ejerglæde for mange af medlemmerne hos Dansk Skovforening. På den anden side er der også mange skovejere, der oplever udfordringer med vildtet, blandt andet i form af bidskader og andre ødelæggelser, som kan have økonomiske omkostninger i forhold til skovdriften. Derfor kan der også opstå behov for at regulere eksempelvis bestande af hjortevildt for at imødekomme økonomiske interesser. Og i den forbindelse ser Dansk Skovforening jagten som et vigtigt redskab og en naturligt integreret del af skovforvaltningen i Danmark.

- Jagten spiller en central rolle i skovdriften, i den forstand at jagten er med til at sikre en balance mellem vildtbestandene og de økonomiske interesser, der er ved skovdriften. Derfor taler vi også for, at jagten skal være en integreret del af skovbrug og skovforvaltning i den grønne trepart, fortæller Anders Frandsen og fortsætter:

- Dansk skovbrug og jagt har gennem historien været tæt knyttet med fælles interesser, og det ønsker vi fortsætter, fortæller Anders.  

Strengt beskyttede arealer

I debatten om rejsning af skov er der blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt jagten skal følge med som en selvfølge i de nye skovarealer, af blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. Anders Frandsen og Dansk Skovforening mener som udgangspunkt, at det på privat jord skal være op til den enkelte skovejer, om der skal være jagt eller ej.

- Vi går ind for den private ejendomsret og mener, at det til enhver tid må være op til skovejeren at afgøre, om der skal være jagt i skoven eller ej. Det gælder, uanset om vi taler produktionsskov eller skov med andre driftsformål eller for eksempel urørt skov, fortæller han.

Ud fra samme logik mener Anders Frandsen, at staten skal gøre og handle, som den finder det hensigtsmæssigt på statslige arealer. Og hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at nogle arealer friholdes for jagt, så er det ikke noget, Dansk Skovforening vil arbejde imod.

Han appellerer dog til, at man løbende vurderer, om jagtforbud er hensigtsmæssigt i forhold til at opretholde en balance i vildtbestandene i området.