Hvorfor er der forskellige jagttider på det store hjortevildt?

I Danmark er det Den Nationale Hjortevildt-gruppe, der indstiller jagttiderne på det store hjortevildt til Vildtforvaltningsrådet. Gruppen er sammensat af repræsentanter for jægerne, landbruget, naturfredningsforeningen, skovforeningen, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse og formand Jan Eriksen, der tiltrådte funktionen i 2023.

12 regionale hjortevildtgrupper understøtter den nationale gruppe med bestandsestimater og indstillinger til jagttider for det store hjortevildt i deres region. I de regionale grupper sidder der, som i den nationale gruppe, repræsentanter fra forskellige interessenter – deriblandt en repræsentant for jægerne. Og det er i høj grad jægernes indsats med bestandsestimater og dataindsamling, der muliggør en jagtmæssig forvaltning, der er baseret på levevilkår, udbredelse og bestandsudvikling.

Mens systemet giver mulighed for lokalt tilpassede jagttider, betyder det også, at der i princippet kan være 12 forskellige jagttider for hjortevildtet i Danmark på samme tid. Ifølge Jan Eriksen har systemet både fordele og ulemper, og han forstår godt, at det i nogle tilfælde kan være svært at gennemskue, hvordan det hænger sammen.

De geografiske rammer

De geografiske rammer for de regionale hjortevildtgrupper blev fastsat i 2007. Siden da er der løbet meget vand under broen, og bestandene er vokset eksplosivt i nogle landsdele. Deraf viser en af ulemperne ved systemet sig.

- Intentionen er, at de regionale hjortevildtgruppers geografiske inddeling er tilpasset bestandene af kron- og dåvildt, så forvaltning og jagttider er tilpasset de lokale bestande. Og det er en meget svær øvelse, det indrømmer jeg, for vi kan som samfund have mange gode ideer om, hvor bestandene opholder sig, og hvilken størrelse de har, men det vil hele tiden ændre sig. Hjortevildtet er jo slet ikke nogen statisk størrelse – det er de seneste 10-15 år et godt eksempel på, fortæller Jan Eriksen.

Han erkender i den sammenhæng, at der sagtens kunne være mere stringens i rammerne for, hvordan de regionale grupper er inddelt rent geografisk.

- En af de ting, der har været med til at give frustrationer, er, at det er forskellige forhold, som grænserne på de regionale hjortevildtgrupper er trukket ud fra. Nogle steder er det trafikkorridorer, nogle har gjort det ud fra kommunegrænser, mens andre har trukket grænsen ud fra vandløb og lignende. Og så er det klart, at det kan være svært at forstå sammenhængen i systemet, fortæller Jan Eriksen.

Forvaltning på bestandsniveau

Fordelen og den overvejende årsag til, at systemet er indrettet med regionale grupper og muligheder for lokale jagttider, er, at det giver mulighed for at tilpasse forvaltningen af det store hjortevildt på tværs af landet. Bestandene af kron- og dåvildt varierer fra landsdel til landsdel, og derfor giver det mening, at man ikke nødvendigvis har de samme jagtmæssige rammer for forvaltning på Bornholm, som man eksempelvis har i Midtjylland. Da systemet blev indført, var det også ud fra en ambition om at beskytte og styrke bestandene i nogle landsdele, og det krævede en nuanceret tilgang til forvaltningen.

Indsats giver medindflydelse

I Den Nationale Hjortevildtgruppe er man afhængig af det frivillige arbejde, der udføres i de regionale grupper, for at lykkes med at fastsætte jagttider, der imødekommer de nationale målsætninger for hjortevildtbestandene i Danmark. Derfor mener Jan Eriksen også, at det er helt naturligt, at den frivillige indsats kvitteres med medindflydelse.

- Hvis man er frivillig og bruger mange timer i det her arbejde med bestands-overvågning osv., mener jeg også, man skal have medindflydelse, fortæller Jan Eriksen.

I Nordjyllands hjortevildtgruppe er Tage Espersen formand. Hans oplevelse er, at det giver indflydelse at bidrage i de regionale hjorte-vildtgrupper.

- Vi har aldrig oplevet, at den nationale hjortevildtgruppe ikke har fulgt vores indstilling. De stiller nogle rammer, vi må indstille jagttider inden for, og nogle gange kunne vi jo ønske os, at de var knap så stramme, men inden for rammerne har vi i høj grad indflydelse, fortæller Tage.

Og det er også det, der driver ham i hans frivillige indsats i den regionale hjortevildt-gruppe.

- Min motivation for at engagere mig er at få noget indflydelse på jagttiderne, men også sørge for, at de lokale jægere får noget indflydelse, fortæller han.

Som jægernes repræsentant og formand i hjortevildtgruppen i Nordjylland er det Tages opgave at samle jægernes input og viden lokalt og præsentere det i hjortevildtgruppen, hvorfra indstillinger til jagttider fastsættes.

Og den grundlæggende ide med at lave lokale jagttider med fokus på forvaltning mener Tage virker.

- Vi blev rigtig upopulære, dengang vi indførte sprossefredning, men nu kan vi bare konstatere, at det har virket. At vi ikke har jagt i brunsttiden kombineret med sprossefredningen, har givet en større andel af hjorte og også ældre hjorte, som kommer bestanden til gode, fortæller Tage.

Ændringer på vej

I skrivende stund er der et arbejde i gang i Den Nationale Hjortevildtgruppe i forhold til at optimere systemet.

- I Den Nationale Hjortevildtgruppe er det er vores intention at forenkle systemet. Både ift. grænsedragningen, men vi vil også tage stilling til, om vi har det rette antal regionale hjortevildtgrupper, eller om det er hensigtsmæssigt at lægge nogle sammen så der samlet set er færre grupper, fortæller Jan Eriksen.

Han konstaterer i den sammenhæng, at systemet for hjortevildtforvaltningen nu har fungeret i 20 år, og at man gør klogt i at evaluere systemet og organiseringen med jævne mellemrum.

- Tiden står jo ikke stille, og det gør hjortevildtbestandene i særdeleshed heller ikke, afslutter han.