Henrik og Hugo har lavet mere end 200 eftersøgninger

I jagtsæsonen 2023/24 blev der foretaget 9.348 jagteftersøgninger i Det Danske Schweisshunderegister. Derudover var der 7.309 trafikeftersøgninger. Henrik Nykjær fra Bjødstrup er en af de legitimerede schweisshundeførere, der tager sig af de mange eftersøgninger. Det er den gode samvittighed efter en succesfuld eftersøgning, der driver ham i hans arbejde, og han vil gerne dele nogle af sine erfaringer, så endnu flere eftersøgninger lykkes i fremtiden.

Skudstedet

Det absolut vigtigste for at lykkes med en eftersøgning er at finde skudstedet eller det sted, vildtet er blevet påkørt. Her har hunden mulighed for at fange færten og dermed sporet af det nødstedte dyr. Derudover kan der ligge væsentlige informationer i, hvilke efterladenskaber anskydningen har medført. Det, som kaldes pyrschtegn. Alt efter om der er benrester, waidindhold (mave), hjerterester, forskellige typer af snithår og schweiss, giver det hundeføreren en indikation på, hvor dyret er ramt, og dermed en ide om, hvilken adfærd dyret har på den baggrund. Det er væsentlige informationer for tilrettelæggelsen af eftersøgningen.

- Nogle gange kan der gå helt Sherlock Holmes i den. Hvor har jægeren skudt fra? Hvilken type pyrschtegn er der på stedet, og hvilken retning er der stængt af schweiss i? Sådan nogle ting kan være med til at give en ide om, hvilken retning dyret er løbet i, og hvor langt det eventuelt er løbet, fortæller Henrik Nykjær.

Men selvom der nogle gange kan gå detektiv i hovedet på Henrik, fastslår han vigtigheden af at stole på hunden og lade den bruge sine evner uden at påvirke den for meget.

- Vi har jo kun hunden og anskydningsstedet at kigge på, og derfor er det så vigtigt at stole på hunden – som hundefører ved du jo kun, hvad du har bag dig, og derfor kan det være farligt at lade sin egen intuition tage over og begynde at føre hunden, fortæller Henrik.

Henriks første opfordring er derfor: Start med at markere der, hvor skuddet er afgivet fra, og marker derefter skudsted eller stedet for påkørsel.

Undgå at rejse dyret

Som udgangspunkt bør man ved skudafgivelse altid gå til skudstedet som de første. Selvom vildtet ikke ligger på stedet, skal man altså IKKE gå mod vildtet, men gå til skudstedet. På baggrund af hvad du ser, kan du tage stilling til, om du skal kontakte schweisshundefører, eller om du skal gå i formodet retning af vildtet.

Grunden til, at man ikke skal gå direkte til det formodede anskudte vildt, er, at man risikerer at rejse det, hvilket mindsker chancen for at finde det, hvis det er anskudt.

Derfor er Henriks anden opfordring: Slå koldt vand i blodet, og undgå at rejse dyret.

Se Henrik og Hugo i aktion på et træningsspor i videoen her:

Kontroleftersøgning

- Vi kan alle sammen komme ud for at sætte en dårlig kugle. Så tøv ikke med at tage kontakt til schweisshundefører – heller ikke selvom du ikke er sikker på, om dyret er anskudt. Det er den tredje opfordring fra Henrik.

Selvom det er Henriks oplevelse, at jægerne allerede er blevet meget bedre til at bruge schweisshunde, opfordrer han alligevel til at gøre brug af registret – også ved tvivlstilfælde. Det kan være, at en snak i telefonen omkring situationen kan være nok – andre gange skal der en kontroleftersøgning til.

Motivationen

Henrik Nykjær har været i schweissregisteret siden 2011 med flere forskellige hunde. Hans nuværende hund, Hugo, er tre år, og Henrik estimerer, at de sammen har været på mindst 200 eftersøgninger.

Man skal være parat til at lægge en del timer, hvis man gerne vil være schweisshundefører, fortæller Henrik.

- Hver eftersøgning tager nok i gennemsnit to timer, og derudover kommer træningen af hunden. Og eftersøgningerne kommer jo som regel ikke mellem kl. 17 og 19, hvor andre måske er i hallen for at spille padeltennis – nej, det er gerne, når man lige er mødt ind på arbejde, eller når man har lagt sig under dynen. Så derfor kræver det også nogle forstående kolleger og familie, fortæller Henrik.

Alligevel tøver Henrik ikke med at træde til, når der er brug for det. Når det hele går op i en højere enhed, og de finder dyret, der er påkørt, eller den unge jægers første buk, give det hele nemlig mening.

- Det, der driver mig til mit arbejde som schweisshundefører, er, at jeg kan hjælpe en jæger, der har været uheldig og sat en dårlig kugle – og det kan vi alle komme til – eller en bilist, der har påkørt et stykke hjortevildt. Det kan også være en voldsom oplevelse, og det betyder meget for mig, at vi finder dyret, som jo tit ligger med et brækket bagløb eller lignende. Så kan man tage hjem med god samvittighed, fortæller han.

At hjælpe en nyjæger med at finde sin første buk beskriver Henrik som noget helt særligt.

- Det er en lige så stor oplevelse for mig, som det er for den unge jæger, afslutter Henrik.