Gåseforvaltning med pisk og gulerod

Den 3. december blev der afholdt afsluttende møde i et syvårigt projektforløb vedrørende forvaltning af bramgæs i Guldborgsund Kommune. Projektet blev påbegyndt i 2019 med Professor ved Aarhus Universitet Jesper Madsen ved roret og havde til formål at finde løsninger på konflikten mellem bramgæs og landmænd, idet gæssene forårsager store skader på afgrøder som roer og vinterhvede.

Baggrunden for projektet tilblivelse var de mange overvintrer bramgæs i området, gæs som kan ødelægge afgrøder og dermed skaber store økonomiske problemer for landbruget. Projektet skulle kortlægge bramgæssenes adfærd, udvikle skræmmemetoder og give viden om alternative fødesteder (aflastningsmarker) – såsom høstede roemarker eller kortklippede strandenge – samt styrke samarbejdet mellem landmænd og jægere.

Markante markskader

Mødet blev afholdt i kommunes byrådssal, hvor fremmødet af personer med tilknytning til projektet var stort. Professoren kunne derfor byde velkommen til en stor og blandet skare af interessenter, hvorunder alt fra lodsejere og jægere, over Vildtforvaltningsrådsmedlemmer og vildtkonsulenter til forskere og donatorer blev præsenteret. Danmarks jægerforbund var på mødet repræsenteret ved bl.a. HB-medlem for kreds 6 Christian Clausen og chefkonsulent for Vildt & Natur Lene Midtgaard.

Jesper Madsen kunne indledningsvis konstatere, at selv om projektet nu er afsluttet, så var mødet stadig blot en del af processen, da resultaterne kun er foreløbige, og man fortsat gerne vil have inspiration og anbefalinger fra de involverede.

Seniorforsker ved Aarhus Universitet Kevin K. Clausen kunne bl.a. fortælle, at projektet har kortlagt, at græssende bramgås kan medføre betydelige udbyttetab i vinterhvede, når græsningen sker både vinter og forår. Der blev observeret markante forskelle mellem år med mild vinter og år med hård belastning. Resultaterne understreger dog, at konsekvent overvågning og tilpasning af strategier er nødvendig for at reducere økonomiske tab og sikre afgrødernes vækst.

Effektiv regulering virker bedst

Der blev lavet forsøg med optrapning af bortskræmning af bramgæs, andre gæs og sangsvaner på vinterhvede- og vinterrapsmarker fra oktober 2020 til maj 2021. Der blev afprøvet flere metoder i stigende intensitet, fra ingen bortskræmning til aktiv regulering og brug af skræmmemidler. Forsøget indikerede, at bortskræmning kræver koordineret indsats og løbende tilpasning for at være effektiv. 

Afværgemidler mod bramgæs varierer i effektivitet og omkostning. Det blev slået fast, at metoder som regulering og skræmmemidler har en høj effekt, men også højere omkostninger, mens billigere metoder som laser og visuelle fugleskræmsler har en mere begrænset effekt. Den optimale strategi kræver en afvejning mellem økonomi og effektivitet, hvor kombination af metoder ofte giver bedst resultat. Samlet set viste analysen, at der ikke findes én løsning, men at tilpasning til lokale forhold og løbende evaluering er nødvendig.

Pisk og gulerod

Jesper Madsen kom ind på flere foreløbige konklusioner og anbefalinger for projektet. Han kunne bl.a. fortælle, at man har fundet ud af at effektiv afværge mod bramgæs kræver en kombination af forebyggende og afhjælpende tiltag. Det anbefales at handle tidligt, især efter høst, for at reducere risikoen for skader på vinterhvede. Strategien bør inkludere både regulering og etablering af attraktive aflastningsarealer, som kan trække gæssene væk fra sårbare marker. En kombineret tilgang med “pisk og gulerod” kan sikre, at gæssene får dækket deres behov uden at skade afgrøder. For at lykkes kræves det at der samarbejdes på tværs af ejendomme og forskellige interesser. 

De praktiske erfaringer viser også, at afværgemetoder mod bramgæs kun virker i begrænset tid, da gæssene hurtigt tilpasser sig. Regulering kan give midlertidig ro i 2-3 uger (ved regulering hvor der kan nedlægges flere fugle), men det er ikke en langsigtet løsning. Projektet har også vist, at aflastningsarealer kan være en effektiv strategi, men de skal være tilstrækkeligt store og fri for forstyrrelser for at fungere.

Deltagernes anbefalinger

Deltagerne i projektforløbet anbefaler en styrket indsats mod bramgæs gennem flere tiltag, såsom jagt og/eller udvidede, permanente rammer for regulering, hvor tilladelser tilpasses vækstsæson og afgrøder. Der foreslås også obligatoriske onlinekurser for ansøgere af reguleringstilladelser, samt forsøg med efterafgrøder som aflastningsarealer. Derudover bør projektets resultater formidles via korte film, og Naturstyrelsen skal fortsat indkalde til møder for at sikre dialog og koordinering. Samlet peger forslagene på en kombination af praktiske løsninger, vidensformidling og samarbejde for at håndtere gåseproblematikken effektivt. 

Samforvaltning

Projektet har ligeledes givet en større grundlæggende forståelse for samforvaltning lodsejere og jægere, jægere og jægere samt lodsejere og lodsejer imellem, ligesom det har givet forståelse for både formelle og uformelle samarbejder med myndigheder, hvilket seniorforsker ved Aarhus Universitet Hans Peter Hansen kom ind på.

Han kunne konstatere, at effektiv samforvaltning af bramgåsproblemet på dette område kræver en struktureret proces med fem faser: afklaring, undersøgelse, beslutning, implementering og opfølgning.

- Dette indebærer at der defineres fælles mål og problemstillinger, skabes ejerskab blandt interessenter, formuleres klare visioner og handlingsplaner, samt at der sikres ressourcer. Implementeringen skal være koordineret og dokumenteret, og der skal løbende ske evaluering og justering af tiltag, ligesom samarbejde og inklusion på tværs af aktører er afgørende for at opnå langsigtede løsninger, sagde han.

Ansvar til jægerrådet

- Vi har et ønske om at kunne bruge lokkefugle og skjul i det tidlige forår, hvor det kan koste flere tons korn, at have bramgæs stående på hveden, konstaterede en af lodsejerne og fortsatte:

- Men når det så er sagt, så må vi samtidig erkende, at vi ikke kan skyde os ud af problemerne. Vi skal have tilladelse til at så efterafgrøder, der kan bruges af gæssene, så vi har et sted at presse dem hen!

Der blev også udtrykt bekymring for, hvordan samforvaltningen skal fortsætte, når Aarhus Universitet – med projektets afslutning – ikke længere er den samlende faktor.

Hovedbestyrelsesmedlem for Danmarks Jægerforbunds Kreds 6 Christian Clausen foreslog i den forbindelse, at Jægerrådet i Guldborgsund Kommune sammen med Vækst påtager sig at drive det videre på lokalt plan, med baggrund i de resultater der foreligger.

Der har i forbindelse med projektet været stillet lokkefugle m.v. til rådighed for reguleringsjægerne, grej som jægergruppen opfordrede til at kunne opgraderes, således at der var et ekstra incitament for jægernes fortsatte engagement i den tidskrævende manøvre.

Flere gæs på reguleringstilladelsen

- En reguleringstilladelse med tilladelse til kun at nedlægge to bramgæs er ikke nok til, at jægerne kan eller vil bruge en halv dag på det. Det er jo ikke mit bord at ændre på det, men måske er det, noget af det der skal til, sagde vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Storstrøm Lars Richter Nielsen.

Den udtalelse blev bakket op af Jesper Madsen, idet ganske få fugle oplever reguleringsforstyrrelsen, når der i foråret blot gives tilladelse til at nedlægge to fugle uden brug af lokkere og skjul.

- Projektet har jo vist, at længere tids regulering på samme dag giver større effekt, hvilket må være det praktiske argument for, at der kan nedlægges flere gæs på tilladelsen, sagde han.

Biolog ved Guldborgsund Kommune Anita Pedersen gennemgik undervejs Kommunens erfaringer med og perspektiver på at skabe gåsevenlig drift i forbindelse med naturgenopretningsprojekter.

15. Juni Fonden havde støttet Kommune med en million kroner til etablering af 10 områder med i alt 620 ha strandenge som aflastningsområder til bramgæssene. På spørgsmålet om, hvorvidt strandengene nu efter projektets afslutning fortsat kan slås og anvendes som aflastning, kunne hun konstatere, at det er uvist, da der ikke længere er økonomisk støtte til det.

Fastholdelse omkring samforvaltning

Formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen kunne herefter konstatere, at det havde været en fornøjelse at følge et så langt projekt, hvor der er sket så meget.

- Der har i den grad været tale om praksisnær forskning, og jeg synes, I er nået frem til en række anbefalinger, som ud over offentliggørelse i rapporterne måske også burde ende ud i nogle korte, informative film, der kan fastholde nye jægere og lodsejere i ideen omkring samforvaltning, konstaterede rådsformanden.

Eriksen kunne endvidere fortælle, at Vildtforvaltningsrådet pt. arbejder med en revision af Vildtskadebekendtgørelsen.

- Den kan jo ikke baseres alene på et lokalt projekt, men skal være relevant for hele landet, vi har dog hørt beskederne i dag, sagde han.

Afslutningsvis tog Jesper Madsen ordet.

- Vi har skullet lære en masse undervejs, men vi har også opnået store resultater, som kan bruges i forskningen og af myndighederne, konstaterede han, inden han en sidste gang takkede alle involverede lige fra lodsejere og jægere til fugletællere og forskere.