Fugleinfluenza – hvad betyder det for dig som jæger?

Hvor fugleinfluenza tidligere kun optrådte i vintermånederne, ser vi nu udbrud året rundt. I de tidligere år har kolonirugende arter som splitterner og suler været hårdt ramt, og sygdommen har haft store konsekvenser for ynglebestande. Derudover har også knopsvaner, skarver og fasaner været blandt de smittede. De trækkende vandfugle er fortsat den primære smittekilde, men sygdommen vurderes også at være til stede i Europa i sommermånederne.

Håndtering af nedlagt fuglevildt:

• Vask hænder grundigt med varmt vand og sæbe efter håndtering af nedlagt vildt.
• Flå fuglene frem for at plukke dem – det mindsker risikoen for smitte via støv.
• Brug håndsprit (70 %) og overvej FFP3-maske ved støvende arbejde, f.eks., når du plukker vildt.
• Sørg for, at kødet er gennemstegt (over 70 °C).

Forebyg smittespredning:

• Undgå kontakt med tamfjerkræ i mindst 48 timer efter jagt, det samme gælder din hund. Vær opmærksom på, at virus kan overleve længere end 48 timer.
• Rengør og desinficér fodtøj og udstyr og mød kun op på jagt med rent fodtøj.
• Vær opmærksom på at støvlekar med desinficerende midler kun virker, hvis midlet anvendes korrekt. Nogle midler virker først efter optørring eller efter flere minutters kontakt. Dyppes et par inficerede støvler, kan virus spredes til de næste som dypper støvlerne.

Hjælp med overvågningen

Finder du døde fugle i naturen, så indberet fundet via appen FugleinfluenzaTip. Det er især vigtigt ved vandfugle, rovfugle og kragefugle. Finder du store mænger af andre døde fugle, så kontakt da din lokale Veterinærenhed.

Hvert år oplever vi udbrud af fugleinfluenza i vilde fugle, og som jægere skal vi være opmærksomme på, at vi kan være med til at flytte smitten rundt på forskellige arealer. Se med her og bliver klogere på, hvordan du skal forholde dig til sygdommen som jæger.