Første fund af bluetongue-virus i dansk hjortevildt

I de seneste år har bluetongue-virus (BTV) type 3 bredt sig i store dele af Europa og blev påvist for første gang i Danmark i august i 2024 i får og kvæg – og nu er den også dokumenteret i danske hjortebestande. I jagtsæsonen 2024/25 blev der for første gang påvist BTV i vildtlevende hjorte i Danmark. Infektionen forekommer hos kvæg, får, geder og kamelfamilien, men kan også smitte vildtlevende drøvtyggere (kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og muflon). Sygdommen smitter ikke mennesker, men kan skabe problemer i både husdyrhold og natur-forvaltning. Sygdommen spredes med mitter og smitter ikke direkte mellem drøvtyggere ved kontakt. Der er derfor ingen smitterisiko ved håndtering af smittede dyr – og heller ingen risiko ved at spise vildtkødet.

Bluetongue viser sig forskelligt hos drøvtyggere – fra helt milde eller symptomfrie infektioner til meget alvorlige og til tider fatale forløb. Hos kvæg ses typisk feber, næse- og tåreflåd, savlen, hævelser i hovedet, læsioner i mund og næse og halthed. Sygdommen kan være dødelig. Hos får kan sygdommen også have et alvorligt forløb med feber, nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, væskeansamlinger i hovedet, sårdannelser i mundhulen, blålig misfarvning af tungen, halthed, øjenbetændelse og hårtab. Hvis drægtige dyr smittes, kan det medføre aborter, deforme eller svagfødte lam og kalve.

Andre drøvtyggere udviser oftest kun svage og uspecifikke symptomer. Indtil nu har vi ikke set tegn på, at bluetongue har forårsaget øget dødelighed blandt vildtlevende hjorte i Danmark. Blandt andet er udvalgt faldvildt i 2024 og 2025 blevet testet med negative resultater. Det kan imidlertid være meget vanskeligt at afdække, om bluetongue kan være forbundet med problemer som eksempelvis aborter og svagfødt afkom hos vildtlevende hjorte. Der er stadig relativt lidt viden om bluetongue hos vildtlevende hjorte, og det gælder især i de nordiske lande, hvor hjortevildtet antages at have været mindre eksponeret for denne type sygdom end bestande i områder af verden, hvor sygdommen har været til stede i mange år. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen.

Prøveindsamling 2024

Takket være en stor indsats fra Naturstyrelsens lokale enheder og flere private jægere blev en prøveindsamling hurtigt sat i gang i efteråret 2024. Prøverne blev undersøgt for antistoffer med serologisk test specifik for BTV og under-søgt for BTV med PCR.

I alt blev der udtaget prøver fra 339 forskellige vilde drøvtyggere, som var af en kvalitet, der muliggjorde undersøgelse for bluetongue-antistoffer og -virus. Størstedelen af prøverne var fra krondyr (172) og dådyr (107), derudover fra rådyr (29), muflon (11), europæisk bison (11) og sika (9). Serum blev analyseret for antistoffer mod BTV og epizootisk hæmoragisk sygdom (EHD) – en anden vigtig mitteoverført virus-sygdom. De prøver, der var antistofpositive for BTV, blev yderligere testet med PCR (som viser, om der er virus til stede).

Der blev påvist antistof-positive prøver i alle de under- søgte regioner af landet, undtagen i den sydøstlige del. De positive prøver blev fundet hos kronhjort, dådyr og europæisk bison, og samme dyr blev bekræftet PCR-positive for BTV, hvilket betyder, at de har været smittet i nogle uger til måneder forinden.

Det er første gang, vi med sikkerhed kan dokumentere tilstedeværelsen af BTV i vilde hjorte i Danmark – et resultat, som vækker stor faglig interesse og samtidig understreger betydningen af jægernes bidrag til sygdomsovervågningen.

Prøveindsamling i den kommende jagtsæson

Også i den kommende jagtsæson vil forskerne være til stede ved udvalgte større jagter. Målet er at indsamle blod- og miltprøver fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og muflon. Jægere, der planlægger jagter med ti eller flere dyr, opfordres til at kontakte Patologivagten, så der kan aftales prøveindsamling på stedet. Alle dyr – uanset om de ser syge ud eller ej – kan bidrage med værdifuld viden, da blodbårne infektioner ofte findes hos tilsyneladende raske dyr.

Jægernes indsats er afgørende

Forskerne ønsker igen i år at komme i kontakt med personer, der planlægger jagter, hvor der forventes ti eller flere nedlagte dyr (kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon), og hvor det er muligt at udføre prøveudtagning. Vi udtager blodprøver fra de nedlagte dyr og gerne også milten fra samme dyr.

Projektet ville ikke kunne gennemføres uden hjælp fra jægere og lokale enheder i Naturstyrelsen. Desuden har indlevering af syge eller døde hjorte til Faldvildtordningen givet værdifulde supplerende data. Den fortsatte overvågning er vigtig – både for at beskytte husdyrproduktionen og for at forstå betydningen af nye infektioner for vores vildtbestande. Med jægernes hjælp kan vi blive klogere på, hvordan sygdomme som bluetongue bevæger sig i naturen, og hvordan vi bedst forebygger problemer i fremtiden.

Prøveindsamling fra naturplejedyr

Som noget nyt i denne sæson søger Patologivagten kontakt til områder, hvor der skal indsættes nye naturplejedyr (drøvtyggere), og som kunne være interesserede i at deltage i et forskningsprojekt. Projektet fokuserer på forekomst, udveksling og betydning af smitsomme sygdomme mellem vildtlevendedrøvtyggere og naturplejedyr og vil fortsætte de næste tre år. Projektet kan på sigt hjælpe med at belyse forhold, der har betydning for sundhed og management.

Vi søger i øjeblikket områder, hvor nye dyr skal udsættes, og hvor det er muligt at tage blodprøver fra naturplejedyr inden udsætning og senere fra nogle af de samme dyr, efter at de har gået i området et stykke tid. Derudover vil vi gerne have prøver fra vildtlevende drøvtyggere i de samme områder (det kan både være jagtskudte dyr og faldvildt).

I denne efterårssæson vil en specialestuderende være tilknyttet projektet med særligt fokus på bluetongue. De indsamlede prøver undersøges også for andre blodbårne infektionssygdomme som Babesia, Bartonella og Anaplasma. I nogle tilfælde kan det være relevant at supplere med andre typer af test på de samme dyr, f.eks. generel parasitologisk undersøgelse af tarmindhold, blodmineral-stofanalyse eller patologi/obduktion.

Hvordan foregår prøveindsamlingen?

Da blodprøverne ikke må fryses før undersøgelse, foretrækker vi at komme ud til stedet, hvor prøveudtagningen kan udføres med de nødvendige prøveudtagningskits. Det giver erfaringsmæssigt den bedste prøvekvalitet.

Alternativt kan prøver sendes direkte til laboratoriet. Der skal indsamles blod i blodprøveglas, gerne tre glas, så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor dyret nedlægges. Blod kan tages fra en større blodåre eller fra hjertet. Derudover vil vi – når det er muligt – gerne have en prøve af milten fra samme dyr. Milten er et fladt organ, placeret på venstre side af vommen hos drøvtyggere. Vi registrerer dyrets art, køn, anslåede alder, huld og eventuelle sygdomstegn. Da dyr kan bære blodbårne infektioner uden at vise symptomer, er det vigtigt, at vi får prøver fra de nedlagte dyr – uanset om de ser syge ud eller ej.