Fem ulve jagtede Jimmys hund: ”De var ikke bange for mig”

Tidligt torsdag aften ville Jimmy Henneberg ud for at sidde efter ænder ved vandhullet bag familiens nedlagte landbrug i den østlige del af Varde kommune. Med sig havde han sine to jagthunde, begge af racen labrador, og der skulle da heller ikke gå lang tid, før jægeren havde nedlagt fem ænder. Det var et godt udbytte, og da der alligevel ikke var flere patroner tilbage i lommen, indstillede han jagten. Jimmy kunne selv samle de først tre op. De øvrige var landet et stykke længere ud, så han sendte den ene hund ud efter dem.

På det tidspunkt, omkring ved 18-tiden, var det allerede blevet temmelig mørkt, og han måtte tænde sin pandelampe for at orientere sig, mens han fulgte efter hunden. Den var løbet små hundrede meter frem, og Jimmy nåede selv at gå en snes meter, før han standsede brat. Det var her, den rolige jagtaften udviklede sig dramatisk.

Ulve har ”stillet” hans hund

- Jeg går frem med pandelampen tændt, bøssen på skulderen og den ene hund ved min side – og så lige pludselig, så kommer der alt for mange øjne imod mig. Min første tanke er, at det må være kronvildt, så jeg skynder mig at tage min telefon frem, for jeg synes det kunne være sjovt at få nogle fotos af dem. Og så går det op for mig, hvad det er, der sker. Jeg når lige at tage ét hurtigt billede (se foto øverst i artiklen, red.), og så er jeg tæt på at gå i panik, fortæller Jimmy Henneberg.

På få sekunder opdager han, at der ikke er tale om kronvildt. I stedet er der tale om en flok ulve, som må have indledt en jagt på Jimmys hund. Det er med andre ord ulvene, der har nærmet sig jæger og hund – ikke omvendt. To kan ses på billedet, mens yderligere tre opholder sig lidt længere væk. Samtidig har flokken ”stillet” hunden ret forude.

- Han står fuldstændig som forstenet, og dér bliver han bare stående, og jeg begynder at råbe og skrige og fægte med arme og ben. Ulvene, de kigger bare på mig. Det er, som om de tænker: Hvorfor gør du det, fortæller Jimmy, som er en erfaren hundefører.

Han har blandt andet gået meget på markprøve, har lavet en champion og en danmarksmester. Så der er tale gode, solide jagthunde, der er vant til lidt af hvert. Men ikke en ulveflok på jagt.

Jimmy, som slet ikke kan kalde hunden til sig, er nødt til at fortsætte frem mod både hund og ulve - og der er ingen patroner til at afgive et varselsskud. Han ender omkring seks meter fra hunden og cirka ti meter fra ulvene, før hunden begynder at adlyde og omsider tør krybe tilbage til ham. Derpå begynder han langsomt at bevæge sig baglæns hjemad, mens ulvene langsomt følger efter. Først efter omtrent hundrede meter standser de op og forsvinder i mørket.

Ikke en ulvehader – men oplevelsen har konsekvenser

For Jimmy, der aldrig før har set en ulv, har oplevelsen ændret hverdagen.

- Hvis ulvene var smuttet idet jeg var begyndt at råbe og skrige, så havde jeg taget det her på en helt, helt anden måde. De var ikke bange for mig, og nu er familien jo pludselig utryg. Vi bor på landet fordi vi godt kan lide fred og ro og natur. Men man skal jo også turde bruge den, siger han.

Jimmy understreger, at han ikke hader ulve. Han har tværtimod altid glædet sig til at se én, og han mener, at der selvfølgelig bør være plads til ulve i den danske natur. På egnen er de lokale overbeviste om, at der er et forældrepar og et kuld hvalpe i området. I så fald må der være tale om et kuld, der ikke er registreret af myndighederne. Og uanset hvad, så var torsdag aften første gang for Jimmy.

Men det var alligevel en oplevelse, han helst havde været foruden:

-Man er nødt til at tale om forvaltningen af dem. Og så skal man ikke tro, at de altid bare kan skræmmes væk ved at lave lidt larm. Det var i hvert fald ikke nok i dette tilfælde, siger han og må bare konstatere, at de her ulve i hvert fald hverken var skudrædde, bange for hans råben og skrigen eller – for dén sags skyld - påvirket af hans kraftige pandelampe.

Jimmy tilføjer:

- Jeg er 100 procent sikker på, at hvis jeg havde bakket med det samme, så havde jeg kun haft én hund med hjem den aften.

Jægerforbundet: Der mangler klare regler

Dagen efter ringer Jimmy til Danmarks Jægerforbund, som straks tager sagen alvorligt. Forbundets formand, Claus Lind Christensen, mener, at hændelsen endnu en gang udstiller et alvorligt hul i jægernes retssikkerhed. Søndag var han selv på besøg hos Jimmy Henneberg, hvor de sammen besigtigede stedet for den dramatiske episode. Umiddelbart efter rakte han ud til ministeriet for Grøn Trepart, som blev briefet om den konkrete sag.

- Vi er nødt til at have fuldstændig tydelighed omkring jægernes muligheder for at forsvare deres hunde overfor ulv. Det har jægerforbundet bedt om i meget, meget lang tid. Vi efterlyser konkrete retningslinjer – og det er ikke nok at sige, at vi skal have vores hunde under kontrol. Nej, vi skal vide præcis hvordan vi håndterer et igangværende angreb. Der må ikke herske den mindste tvivl om jægernes retssikkerhed. Det er vi nu i dialog med ministeriet om, og jeg har på fornemmelsen, at de tager situationen meget alvorligt, siger Claus Lind Christensen.

En familie der elsker naturen – men som ønsker tryghed

På trods af frygten står én ting klart for Jimmy Henneberg. Ulven skal have sin plads i naturen. Han ønsker blot at kunne bruge sine sytten hektar frit og tage sine hunde med sig på aftentræk, uden at være usikker på, hvad der måtte gemme sig i mørket. Og på sine muligheder for at skræmme ulvene væk, hvis det skulle ske igen.

Episoden ved Varde taler ind i den voksende debat om ulvens rolle i Danmark, og hvor langt jægernes muligheder for at beskytte deres hunde bør strække sig. Både Jimmy og Claus Lind Christensen håber, at oplevelsen kan tjene som øjenåbner for politikerne og skabe den nødvendige klarhed.