Fællesskab og faglighed skal sikre jagtens fremtid

Så er Danmarks Jægerforbunds ordinære repræsentantskabsmøde, lørdag den 21. juni 2025, slut. Rammerne var i år sat i Odense Congress Center, hvor Broby Blæserne på vanlig og smukkeste vis markerede åbningen af repræsentantskabsmødet. I salen var samlet i alt 327 delegerede fra forbundets otte kredse, og bar som altid præg af en god og sund tone i debatterne, mange af gæstetalere og - naturligvis - formandens beretning.

Formand Claus Lind Christensen indledte sin beretning med to grundlæggende spørgsmål: Har det været en god tid for naturen og jagten – og er forbundet rustet til fremtiden? Hans svar var nuanceret, men optimistisk.

- Jagten i Danmark er fortsat bæredygtig og nyder bred opbakning fra befolkningen, men jægerforbundet skal navigere i en mere kompleks virkelighed, præget af klimaforandringer, ændret arealanvendelse og en hårdere naturdebat.

- Vi er jægere i en verden i forandring, lød det fra formanden. - En verden, hvor vi nogle gange har indflydelse og andre gange må acceptere udefrakommende vilkår.

Han advarede samtidig mod en stigende polarisering i naturdebatten: - Det kan næsten føles som en revolution, hvor landet en gang i mellem er ved at brække over. Fronterne trækkes hårdt op, og forståelsen mellem land og by forsvinder.

- Vi skal kæmpe for vores sag! Og vi skal gøre det med sammenhold, faglighed, saglighed, respekt og kløgt. I den kamp er fællesskabet vores vigtigste våben. Det er her, vi finder styrken til at møde forandringerne – og til at vinde de sejre, som sikrer jagtens fremtid.

Grøn Trepart

Et af årets vigtigste temaer var den Grønne Trepart, som Claus Lind Christensen kaldte en af de største naturindsatser i årtier.

- Det er en indsats, der vil forandre landskabet, styrke vildtets levesteder og dermed fundamentet for jagten. Derfor fylder arbejdet med Treparten meget i Danmarks Jægerforbund, og der gøres en formidabel indsats fra frivillige og sekretariatet.

Formanden sendte en særlig anerkendelse til Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, og Maria Reumert Gerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, idet deres indsats har banet vejen for en aftale, som kan gøre en reel forskel for vildtet.

Selvom Danmarks Jægerforbund ikke er med ved forhandlingsbordet centralt, spiller forbundet en afgørende rolle – især lokalt.

- Vi er de eneste med fokus på vildtet, og derfor er det afgørende, at vi engagerer os – på alle niveauer, sagde han.

Styrket politisk indflydelse og lokal kraft

- Vi har styrket den politiske interessevaretagelse med tættere kontakt til både ministre, Folketingsmedlemmer, EU-parlamentarikere og myndigheder. Samtidig har vi udvidet samarbejdet med andre naturorganisationer.

Claus Lind Christensen pegede også på ændringerne i formandsgruppen, hvor formænd fra jægerråd, kredse og udvalg nu aktivt bidrager til udviklingen af forbundets politikker og holdninger.

- Det giver nye perspektiver og skaber ejerskab på en helt ny måde, lød det fra formanden, som også understregede vigtigheden af lokal indflydelse: Kommunale beslutninger har i stigende grad betydning for natur og vildt, og her spiller jægerrådene en central rolle.

Skydebaner og jagthunde i fokus

Et andet vigtigt område er skydebanerne, som mange steder er under pres fra byudvikling og skærpede miljøkrav.

- Vi jægere er afhængige af, at vi kan træne vores skydefærdigheder, sagde formanden og opfordrede til et stærkt samarbejde mellem forbundet og foreningerne.

- På våbenområdet er vi generelt godt på vej til at nå mange af de mål og succeskriterier, der er opsat. Og vi har et stærkt samarbejde med PAC og våbenorganisationerne i et dialogforum, vi har genoptaget samarbejdet med Rigspolitiet og har en god dialog med Justitsministeriet.

Danmarks Jægerforbunds arbejde med jagthunde blev også fremhævet. Mere end 300 personer har deltaget i forbundets instruktøruddannelse, hvilket gør uddannelsen til en af de førerende uddannelser for hundeinstruktører i Danmark. Og der er nu skabt en rød tråd i prøvesystemet, som understøtter både træning og frivillighed.

Internationalt samarbejde og viden som våben

I en tid, hvor EU og internationale aftaler får større betydning for jagten, prioriterer Danmarks Jægerforbund også det internationale arbejde højt. Nedlistningen af ulven i EU og forbundets optagelse i IUCN er blandt de seneste resultater.

Samtidig blev der sendt en tydelig opfordring til medlemmerne om at bidrage med data til bestandsovervågningen – en vigtig del af at sikre saglighed i debatten:

- Vi kan ikke bede andre om at gøre noget, hvis vi ikke selv går foran. Vi skal i fællesskab skabe en kulturændring, hvor jægerne bliver bevidste om betydningen af solide data for at sikre en dokumenteret bæredygtig jagt.

Det store hjortevildt

Formanden understregede, at de eksisterende regler er tilstrækkelige, herunder at jægerforbundet hverken ønsker arealkrav eller ændring af 1 og 5 hektar-reglen i jagtloven.

I den forbindelse gentog han budskabet til repræsentantskabet i 2016: ”Der er ikke forskel på den lille og den store jordbesidder. Alle har lige ret til jagten og vildtet, men alle har også et fælles ansvar for vores vildt, og alle skal blive bedre til at samarbejde over skel.”

En stærk medlemsorganisation

- Forudsætningen for, at vi kan sikre god jagt i generationer, er en stærk medlemsorganisation. Det kræver et klart sigte på målene, og derfor har vi over tid udviklet både vores strategi og natursyn. Et andet afgørende element for fremtidens succes er, at flere skuldre løfter, og det er vigtigt, at opgaverne og ansvaret bliver fordelt.

JÆGER ramt af postlov

Formanden berørte også den fremtidige udgivelse af medlemsmagasinet JÆGER, som rammes direkte af liberaliseringen af postloven. PostNord trækker sig fra distributionen af magasiner, og det betyder, at Danmarks Jægerforbund næste år reducerer antallet af udgivelser til seks om året og indleder en proces frem mod den sidste trykte udgave.

- Det har været en svær beslutning, sagde Claus Lind Christensen, og understregede, at forbundet har handlet i tide for at give organisationen mulighed for at tilpasse sig den nye virkelighed bedst muligt.

Afslutning med opfordring til engagement

Formanden rundede sin beretning af med en appel til at stå sammen og bidrage til det fælles arbejde – både i handling og i tonen online:

- Jeg har dyb respekt for de medlemmer, der engagerer sig i vores fællesskab, bidrager konstruktivt til vores demokratiske debat og gør en forskel for jagten og jægerne.

Han sluttede med et løfte og en opfordring: Så længe, vi tror på vores sag og handler sammen, er der håb – for naturen, for vildtet og for god jagt i generationer.

De efterfølgende kommentarer til beretningen samlede sig om emnerne JÆGERS fortsatte udgivelse, jægerforbundets synlighed på sociale medier, jagttegnsundervisning, rekruttering af nye medlemmer, demokrati i forbundet og den igangværende ulvedebat.

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2024 blev godkendt, ligesom mindre rettelser af jægerforbundets vedtægter blev vedtaget. Forslaget om at erstatte voldgiftsret med et appeludvalg blev ikke vedtaget.

Klokken 16.25 var mødet slut.

Den fulde beretning kan findes på Jægerweb mandag i næste uge.