Et toprovdyr - og ”entreprenør”
Idet ulven har været fraværende i Europa i flere menneskealdre, er det svært at sige præcis hvilken betydning artens genindvandring får for vores gennemkultiverede natur.
På det tidspunkt, hvor den sidste ulv blev nedlagt i Danmark, levede der en lille 1 mio. mennesker i Danmark. Ca. 20 procent boede i byerne og dermed størstedelen af befolkningen på landet, hvor vilde dyr har haft deres effekt på bøndernes forhold. Mens vildsvin måtte tøjles af hensyn til afgrøderne, skulle husdyrene beskyttes mod ulv. Hvorvidt ulvens udryddelse medvirkede til kronvildtets hærgen af de forsvindende rester af de danske skove, findes der ikke bevis for, men en samtidig kongelig resolution, der beordrer de store hjortearter udryddet, i hvert fald i dele af Danmark, siger noget om synet på hjortevildtets negative betydning for genoprettelsen af skovene. Et andet sted i verden, har man dog set hvor stor betydning toprovdyr kan være med til at have for vedplanternes udbredelse og områdernes økosystemer.
Yellowstone National park
Verdens ældste nationalpark, på størrelse med Sjælland, Lolland og Falster til sammen, er kendt for sin fantastiske natur, og har været udlagt som nationalpark siden 1872. Datidens syn på naturforvaltning blev dog et endeligt for ulven, som forsvandt fra området i 1930-erne. Siden slut-60'erne er bestanden af Wapiti steget betydeligt i parken, og dermed hjortedyrenes fouragering på områdets træer og buske. Hvor stor effekt ulvens fravær, sammen med andre faktorer, havde haft på vedplanterne i området blev tydelig, efter at man i midten af 1990-erne flytter 31 canadiske ulve til parken. Ulvene klarede sig godt, og bestanden stiger hurtigt. Efter at bestanden topper i 2003-2007, har antallet af ulvekobler i parken i dag stabiliseret sig omkring 9, med en samlet population på 100 - 125 ulve (vinterbestand).
Reintroduktion af ulven får betydning for bestanden af især wapiti, der er en nær slægtning til krondyret. Rovdyrets tilstedeværelse påvirker hjortevildtets adfærd, flokstørreler og udbredelse, og dermed hjortevildtets indflydelse på vegetationen. I Yellowstone vurderes ulvens tilstedeværelse at være en ad de væsentlige faktorer, som fører til et fald i bestanden af hjortevildt. Med et aftagende græsningstryk fulgte opvækst af de vedplanter, som havde været trængt. Opvækst som fik positiv betydning for en række andre arter, herunder bæver og bjørn, der nu kan finde føde og egnede levesteder.
Ulvens tilstedeværelse i et område kan også få betydning for mindre rovdyrs adfærd og bestandsniveau. Alt andet lige, kan det føre til en stigende bestand af mindre byttedyr.
Danske forhold
Den store stigning i hjortevildtbestande over de sidste 30-40 år har givet anledning til udfordringer for både land- og skovbrug. Generelt er mennesket i højere grad end rovdyrene, i stand til at regulere bestandenes størrelse, men vi er ikke på samme niveau som ulven, når det gælder påvirkning af græssernes alderssammensætning og adfærdsmønstre.
Lige som størstedelen af det øvrige Europa, er de store græssere og mindre rovdyr i Danmark påvirket af menneskelige aktiviteter, og det er endnu for tidligt at sige noget præcist, om den betydning ulven vil få for det danske hjortevildt, og de forskydninger deres tilstedeværelse i øvrigt kan medføre for vores flora og fauna.
Fakta om ulven
Kendetegn: Pelsfarven er brun, grålig over i det sølvagtige. Pelsen er i sommermånederne relativt kort, og i vinteren markant kraftigere. Halen er nedadhængene med sort halespids. Hovedet bæres sænket og ryglinjen er lige. Hovedet er bredere og har kraftigere kæber end en schæferhund.
Levesteder: Ulvens store oprindelige geografiske udbredelsesområde vidner om artens tilpasningsevne. Ulven er således ikke habitatbegrænset i sin udbredelse, men tilpasser sig muligheder i det landskab, den lever i. Ulven er et relativt sky dyr, og vil derfor søge mod områder med mindst mulig menneskelig aktivitet.
Føde: Ulve er kødædere og deres føde består primært af større dyr på 20 kg. og derover. Undersøgelser fra Tyskland understreger, at råvildt er et primært jagtobjekt, men også at bestandstætheder af hjortevildtarterne generelt afspejler sig i fødesammensætningen. Herunder årstidsbestemte variationer. Kron- og dåvildt indgår derfor afhængig at deres forekomst. I mindre udstrækning nedlægger ulve dog også større hovdyr som bison og elg. En voksen ulv indtager årligt omkring 1.500 kg kød.
Yngleforhold: Ulven er kønsmoden som 2-årig. parring finder sted i januar til marts. Efter en drægtighedsperiode på 60-62 døgn, fødes normalt 4 - 8 hvalpe.
