En bestand i balance

I mosen bag mig kan jeg høre tranernes sang, mens en ravn, der mest af alt lyder som en chimpanse, trækker over skoven foran mig. Fire grågæs glider lavt hen over engen, inden en då med sin kalv passerer over engen den modsatte vej.

Jeg er inviteret med på anstandsjagt efter dåvildt af Henning Juul, der er formand for hjortevildtsgruppen på Lolland, Falster og Møn. Ifølge parolen må jeg nedlægge begge dyr – selvfølgelig kalv før då – men da der endnu er et par minutter til skydetid, når dyrene over engen og i sikkerhed, inden det er tid til, at jeg kan skubbe en kugle frem i kammeret.

Da jeg har siddet et par timer, passerer en rudel dåvildt gennem skoven på den modsatte side af engen. De er konstant i dækning, men jeg kan alligevel tydeligt se, at der i rudlen er en flot skuffelhjort. Jagten foregår i december, så i princippet er der jagttid på dåhjorte. Den er dog ikke frigivet til afskydning denne dag, men et flot syn, det er det.

Kortere jagttid på hjorte

Netop det at flere skal have mulighed for at nyde en flot dåhjort, når de sidder på anstand eller går en tur i skoven, har fra første dag været en mærkesag for Henning. På Lolland og Falster har man således siden 2020 kun måttet nedlægge hjort større end spidshjort i december. Ved at fjerne septemberjagten og udsætte jagttiden på hjorte større end spidshjorte til efter brunsten var det håbet, at flere både jægere og ikke-jægere ville få muligheden for at se og opleve en stigende bestand af store, voksne hjorte.

Ved at indføre en kortere jagttid på hjorte større end spidshjort var det samtidig intentionen at flytte fokus fra hjortene over på dåer og kalve og skabe grundlag for en større afskydning af disse. Bestandsstigningen hos dåvildt flere steder på Lolland udgør et stigende problem med store skader på markafgrøderne.

Det har været en fin morgen at sidde på anstand, og jeg har oplevet en del – ikke mindst dåvildt – så det er med et smil på læben, at jeg senere møder Henning ved den lille jagthytte. Henning har set en enkelt rudel dåvildt, men i en tykning, hvor de ikke gav chance til skud.

Natursyn og naturforståelse

Over en kop kaffe sætter han mig yderligere ind i baggrunden for den nye jagttids indførsel, og hvad den efter fem sæsoner har betydet.

Dåvildtbestanden var flere steder stigende, men der var stor forskel på bestandstætheden og kønsfordelingen i de forskellige bestande på Lol-land og Falster, og fraværet af ældre hjorte var gennemgående i næsten alle bestande på øerne.

- De nationale mål for dåvildtet er en balanceret køns- og aldersfordeling med flere hjorte i alderen seks år og ældre. De ældre hjorte skal ifølge de nationale målsætninger udgøre fem procent af den samlede forårsbestand af alle dådyr. Det betyder, at der for hver 20 styk dåvildt, du ser, skal være en hjort, der er seks år eller ældre, efter jagttiden er slut. Denne målsætning var helt umulig at nå ad frivillighedens vej med de dengang gældende jagttider, fortæller han og fortsætter:

- Vores tilgang til hjortevildtet og vores jagtudnyttelse handler i bund og grund om natursyn og naturforståelse, siger han.

Ifølge formanden er en dåvildtbestanden ude af balance uden ældre hjorte, som en fiskebestand uden store modne fisk eller en skov uden store, gamle træer. Ældre individer, uanset hvilke arter vi taler om, udfylder en plads og har en funktion og dermed en værdi i sig selv.

- Hvis vi på grund af økonomi, uvidenhed eller ligegyldighed overhøster, så der kun er unge individer tilbage, har vi et forklaringsproblem over for hinanden og omverdenen, konstaterer han.

Han oplever, at der blandt jægere er meget fokus på muligheden for at nedlægge en stor hjort, men en stor hjort er ikke ensbetydende med en gammel hjort. Mange dåhjorte nedlægges allerede som fire- eller femårige, da geviret i den alder kan se relativt stort ud.

- Men når målsætningen er flere hjorte over seks år i bestanden, har man ved at nedlægge unge hjorte måske spildt fire-fem år og må så starte forfra seks år mere, forklarer han.

Der er sandsynligvis nogle tusinde jægere, der på den ene eller anden måde udøver jagt på klovbærende vildt på Sydhavsøerne.

- Og så siger det sig selv, at chancen for at

nedlægge en moden hjort, eller råbuk for den sags skyld, kræver en mådeholdende afskydningspolitik, understreger han.

Ansvarliggørelse

Som Henning ser det, er det lodsejerne, altså landbrug, skovbrug og ejere af naturejendomme med flere, der har det overordnede ansvar for en bæredygtig forvaltning af hjortevildtet. Ved at samarbejde, tage ansvar og stille nogle få krav til jægernes afskydning kan lodsejerne selv påvirke udviklingen af bestandene.

- Det tager tid at rette op på en meget skæv afskydning, og alle jægere, der nedlægger hjortevildt, har selvfølgelig også et personligt ansvar. Med et kig i egen jagtjournal over de senere år vil det stå klart, om egen afskydning har bidraget positivt eller negativt til udviklingen, siger han.

- På Lolland og Falster er vi med små skridt på rette vej mod at øge gennemsnits- alderen på hjortene, og vi ser flere områder, hvor lodsejerne samarbejder omkring afskydning af dåer og kalve. Det er meget positivt, og alle tiltag, der fremmer samarbejdet, fortjener stor ros, fordi det er udfordrende, og det kræver en vedvarende indsats fra alle parter. Med stadig stigende bestande og desværre også stigende markskader bliver det endnu vigtigere at samarbejde over skel fremover, slutter Henning Juul.

Bare kom med dem

Efter jeg har sagt farvel til hjortevildtgruppens formand, lægger jeg et par dage senere vejen forbi Stig Lagerbon, der ejer vildtslagteriet LF Vildt i Nakskov. Stig har drevet slagteriet, som er et af tre vildtslagterier på Lolland, siden sæsonen 2019/20.

- Igennem de fem år har jeg tydeligt kunnet mærke, at der kommer mere dåvildt ind i takt med bestandsstigningen mange steder på Lol-land, fortæller han.

Det første år, hvor hjortene kunne nedlægges over hele sæsonen, kom der knap så mange dåer og kalve ind til slagteriet, og hjortene kom spredt over sæsonen. Dette har selvfølgelig ændret sig, efter at de ældre hjorte har fået afkortet jagttiden.

- I oktober og november får jeg mange dåer og kalve samt lidt spidshjorte ind, mens jeg i december oplever et 90 procent fald i de dyr, da mange i den måned helt sikkert håber at få en hjort for, fortæller han.

Hovedparten af det dåvildt, der indleveres, finparteres til privatkunder, men grossister i København tager også godt fra, så Stig har ikke problemer med at komme af med forarbejdet dåvildt.

- Jeg fornemmer, at interessen for dåvildtkød er stigende, så til de jægere, der har mulighed for at nedlægge dåer og kalve til konsum, kan jeg kun sige: ”Bare kom med dem,” slutter han.

Bestand i ubalance

På det sydlige Lolland passer Brian Jørgensen skov og jagt på en ejendom med cirka 700 hektar blandet eng, mose, skov og agerland. Nogle dage senere følger jeg ham på en jagt, så jeg kan se lidt mere dåvildt, mens vi undervejs får en snak om hans erfaringer på området.

I forbindelse med sin tiltræden som formand for hjorte- vildtgruppen var Henning i dialog med en lang række lokale jægere om, hvordan tingene kunne gribes an, og heriblandt også Brian.

Da Brian i 2011 startede på ejendommen, stod der meget få stykker dåvildt, men som så mange andre steder på Lolland har de også her oplevet en bestandseksplosion, og der står i dag omkring 300 stykker på ejendommen.

- På trods af at vi har 700 hektar, er det – set i et hjortevildtforvaltningsperspektiv – et mindre område, og selvom der har været år imellem, at vi har nedlagt trofæbærende hjorte på ejendommen, var procentfordelingen af stærke hjorte kontra hundyr og kalve fuldstændig ude af balance, forklarer han.

Tålmodighed kan lønne sig

- Vi er stadig langt fra målet, og jeg ser stadig ingen gamle hjorte, hvilket giver sig selv, da hjortefredningen i brunsten ikke har så mange år på bagen. Jeg ser til gengæld flere stærke hjorte, og vi oplever da også en øget dødelighed blandt relativt modne hjorte, som bukker under for udmattelse efter brunsten, fortæller han.

Alene denne morgen ser vi under jagten to, hvad jeg vil kalde flotte dåhjorte, som har måttet tage konsekvensen af en øget brunstaktivitet. Brians påstand er – som Hennings – at hvis bare jægerne har tålmodighed til at vente nogle år og lade flere unge lovende hjorte gå, vil mange flere få mulighed for at se og måske også nedlægge gamle, stærke hjorte.

Brian nedlægger ingen dyr denne formiddag, da dåvildtet så sent på sæsonen som her i januar står i store rudler, hvilket gør det svært. Turen har dog budt på flere gode oplevelser med den smukke hjortevildtart. Oplevelser, som flere og flere sandsynligvis vil få mulighed for at have fremover.