Dryppende debut

Jægere med selektiv, positivt ladet hukommelse vil ofte huske efterårets fasan- og harejagter som jagter afviklet i kanten af gyldne skovbryn og under bløde efterårssolstråler. Sådan er efterårsjagter bare ikke altid, hvilket de otte nyjægere må sande, mens de i støvregn og blæsevejr modtager dagens parole denne regnfulde novemberdag. Sneen, der dækkede markerne i går, er omdannet til vand, og de ellers frostsprøde marker til mudder.

Thorkil Mølgaard, der er jagtleder på dagen og far til ejeren af Hyrdehøj, som gården, hvor jagten afvikles, hedder, kommer godt omkring emner som både natur- og vildtpleje, etik, traditioner og ikke mindst sikkerhed, inden den aldrende landmand, der har gået på jagt hele livet, slutter parolen med nogle vise ord:

– Hvordan fasanerne vil opføre sig i det våde vejr, og om harerne er til at trampe op, det vil tiden vise, men husk, at det kan blive en hyggelig dag både med og uden fasaner. Knæk og bræk!

På signal fra Thorkil blæser apportør og jagthornsblæser Martin Frederiksen Jagt begynd – spændingen vokser.

Tilfreds jagttegnsunderviser

I alt 12 jægere er med denne dag, men som i mange andre jagtforeninger har man også i Ringsted svært ved at fylde alle pladserne på nyjægerjagterne med nyjægere, hvorfor de sidste fire pladser er besat af erfarne jagtforeningsmedlemmer. John Bollhorn, der er foreningens jagttegnsunderviser og ansvarlig for nyjægerjagten, glæder sig alligevel over, at relativt mange nyjægere har meldt sig.

Ringsted og Omegns Jagtforening afholder et årligt jagttegnskursus, der løber over vinteren for at slutte lige inden de frivillige jagtprøver, som John varmt anbefaler til sine kursister. Hans jagttegnshold har i gennemsnit ti deltagere i alderen 16-50 år, og af disse bliver cirka 50 procent i jagtforeningen efter kurset. Jagtforeningen har dog ikke en flugtskydningsbane, hvorfor en del af kursisterne efter kurset skifter til andre jagtforeninger, hvor de kan opnå rabat på skydebanen som medlem. På denne jagt er der da også nyjægere fra både jagtforeningen i Ringsted og naboforeningen i Sorø såvel som nyjægere, der har taget jagttegnet på såkaldte weekendkurser hos private udbydere.

Adrenalin, men ingen stress

Der er mange fasaner, et par duer og lidt råvildt i første såt. Råvildtet er ikke på parolen i dag, mens duerne alle slipper uskadte forbi de posterede skytter. For de skytter, der står mellem remisen og skovbrynet, er det i perioder svært at følge med og få ladet op, da der kommer ret mange fugle den vej. Der er dog flere, som leverer deres første stykke vildt her, og nogle nedlægger endda mere end en fasan, inden drevet blæses af.

Blandt de heldige debutanter er 41-årige Pierre Knudsen, der tog jagttegn på et weeendkursus i foråret og bestod haglskydeprøve i maj. Inden denne jagt har han kun deltaget i én jagt og uden held. I denne såt blev det til to fasankokke og en fasanhøne, og så skød han forbi til to fugle.

- På trods af de mange fasaner, der kom for, så gik det fornuftigt med at få ladet mellem chancerne. Jeg synes ikke, der var stress på, men der blev da frigivet en del adrenalin, fortæller han efter såten.

Han kan også fortælle, at han en enkelt gang glemte at afsikre geværet i ”kampens hede”, så hvem ved, måske det kunne være blevet til fire fasaner?

Forbilledligt hundearbejde

Der er ikke så mange fugle i den næste såt, men fem kokke sendes dog i spredt orden på vingerne. Den ene kommer mellem erfarne Edvard Bremer Nielsen og nyjæger Christian Madsen. Edvard skyder et kvart sekund inden Christian. Christian deltog også på sidste års nyjægerjagt, hvor han og naboposten skød a tempo, som det kaldes, når to skytter træffer den samme fugl samtidigt. I denne situation skød Edvard dog en brøkdel af et sekund inden Christian, og han anerkender uden tøven, at han ikke ramte i sit skud, hvorfor fasankokken kan tilskrives Christian.

Christian kommer ikke fra en jagtfamilie, men har i mange år syntes, at det kunne være interessant at gå på jagt, men han havde aldrig gjort noget ved det. I 2022 tog han endelig skridtet.

- Jeg tog jagttegn i Ringsted og Omegns Jagtforening, dels fordi klubhuset ligger tæt på min bopæl, dels fordi jeg havde hørt, at det var et supergodt kursus, hvor man fik rigtig meget med. Og for mig passer det bedst med et langt kursus, hvor der er god tid til undervisning over vinteren, fortæller han.

I denne såt nedlægger også John Bollhorn, der står nabopost til Edvard, en fasanhane.

Nyjægerjagterne har været en årligt tilbagevendende begivenhed i jagtforeningen siden årtusindskiftet, og den har været afviklet i samarbejde med Hyrdehøj siden 2010. Det er ikke en jagt, hvor nyjægerne bliver tilbudt at have egen hund med, for der er et lille hold apportører med, som sikrer, at der bliver samlet rent efter hver såt. Det er dygtige hunde og hundeførere, som præsterer mange flotte apporteringer. Den flotteste apportering i denne såt står Anni Nielsen og hendes gule labrador Findus for. Den erfarne hund har markeret Johns fasan fra over 200 meters afstand og er på få sekunder fremme, hvor den samler kokken op i et snuptag for med vand og mudder om poterne at vende retur mod skovkanten.

På lige linje

I tredje såt misser to mand hver en fasanhane, inden Edvard selvsikkert nedlægger en fasanhøne. Afslutningsvis nedlægger også Mathias Kristensen, der tog jagttegnet i Sorø Jagtforening, sit første stykke vildt. Herefter er der pause med en rullepølsemad i læ for regnen i værkstedet.

Der afholdes et årligt haretramp på ejendommen, og den er forbeholdt som et privilegie til nyjægerne. På grund af de meget våde omstændigheder vælger Thorkil at droppe pløjejorden og drive frøgræsmarken og vinterhvedemarkerne i stedet.

I første haresåt er der en del harer oppe at løbe. Langt de fleste harer tager flugten i sikker afstand fra drevet for at dreje ud af såten, inden de når frem til de posterede skytter. Der bliver skudt forbi til et par stykker i drevet, mens en – den eneste, der når frem til de posterede skytter – bliver snertet. Martin Frederiksen har inden drevet instrueret alle i vigtigheden af at holde linjen og bruge den tid, der skal til, især hvis der bliver nedlagt harer undervejs, som skal apporteres. Drevet går gennem en frøgræsmark, som er tilsået med snorlige rækker af græs, hvilket gør det let for kæden at holde kursen.

I næste såt bytter holdene, så de, der stod for, nu skal trampe harerne op. De går over en stor hvedemark, hvor der sidder to harer. Den ene forsvinder i remisen midt i marken, mens den anden kommer direkte mod Niklas Jacobsen. Pierre, der står på sidepost til Niklas, skuldrer og følger haren, men erkender hurtigt, at den kommer perfekt til Niklas. Haren falder i et dramatisk rul i Niklas’ første skud og lægger sig forendt efter at have slået en række kolbøtter 15 meter foran Niklas. Martin sender den sorte labrador, der med en flot apportering fuldender Niklas’ debut som succesfuld harejæger. Inden Martin går i gang med at vise, hvordan en hare brækkes, kan Anni fortælle, at den hare, som blev snertet i første såt, også er blevet apporteret!

Sikkerheden i top

På paraden ligger i alt 21 fasaner og to harer. Det er ikke så mange harer, som der har ligget i de foregående år, men på grund af vandet fra tøsneen og dagens næsten konstante regnvejr har haretrampet ikke dækket så store arealer i år som i de foregående. Thorkil kan i forbindelse med paraden også konstatere, at sikkerheden har været helt i top.

Der er ingen tvivl om, at flere af de otte nyjægere og specielt dem, som nedlagde deres første stykke vildt, vil huske denne dag. Det har godt nok været en grå og dryppende dag, hvor alle er blevet godt våde, og mudret har klæbet til støvlerne, men alligevel vil denne dag for mange af jagtens deltagere komme til at stå i et helt anderledes og meget blødere lys, når oplevelsen gennem de næste år trækkes frem fra hukommelsen. For mindet om det første stykke vildt er helt sikkert noget, der vil blive genopfrisket og nydt.