Offentliggjort den: 17. december 2025

Status fra CITES CoP20: Bæredygtig anvendelse under pres – men fortsat i spil

CITES CoP20 blev i år afholdt i Samarkand i Usbekistan og samlede verdens lande om reglerne for international handel med vilde dyr og planter. Her var bæredygtig anvendelse – reguleret jagt og handel som redskab til naturbeskyttelse og lokale levevilkår – både anerkendt og markant udfordret af politiske hensyn.

Tekst og Foto: Niels Søndergaard

CITES er en international konvention med stor betydning for jagtudøvelse verden over. Konventionen fastlægger de globale rammer for handel med vilde dyr og planter, herunder jagtbare arter og jagttrofæer og beslutninger truffet under CITES har direkte konsekvenser for, om jægere lovligt kan importere og eksportere trofæer, samt hvordan vildtarter forvaltes nationalt og internationalt.

Når CITES bygger på videnskabelig dokumentation og praktisk forvaltningserfaring, kan konventionen understøtte bæredygtig jagt. Klare og forudsigelige regler bidrager til, at jagt og handel ikke truer arternes overlevelse, samtidig med at der skabes økonomiske incitamenter for lokalsamfund og lodsejere til at beskytte levesteder og investere i langsigtet vildtforvaltning. Omvendt kan politiserede beslutninger uden fagligt grundlag begrænse lovlig jagt uden påviselig gevinst for naturen.

CoP20 i Samarkand

CITES’ 20. partskonference (CoP20) blev åbnet den 24. november i Samarkand, Usbekistan, efter et krævende møde i konventionens Standing Committee dagen forinden. Konferencen varede frem til den 5. december og samlede delegationer fra konventionens 184 parter, herunder EU’s 27 medlemslande, som forventes at optræde og stemme samlet.

Allerede i konferencens indledende fase stod det klart, at forhandlingerne ville blive både komplekse og politisk udfordrende. Særligt spørgsmål om forvaltningen af afrikanske elefanter, handel med jagttrofæer, lokalsamfunds levevilkår og den overordnede rolle for bæredygtig anvendelse i CITES har tydeliggjort markante uenigheder mellem parterne.

Forud for hver partskonference udarbejder FACE i samarbejde med Safari Club International (SCI) og Safari Club International Foundation (SCIF) en Sustainable Use Voting Guide. Guiden giver anbefalede positioner på de dagsordenspunkter, der har betydning for jagt og andre former for bæredygtig anvendelse, og fungerer som et vigtigt redskab for interessevaretagelsen under forhandlingerne.

FACE og CIC’s rolle under forhandlingerne

Såvel FACE som CIC (International Council for Game and Wildlife Conservation) har været aktivt til stede gennem hele konferencen og har haft løbende dialog med både parter og samarbejdspartnere for at fremme videnskabsbaserede beslutninger og sikre, at praktisk forvaltningserfaring inddrages i forhandlingerne.

I konferencens første dage har der blandt andet været afholdt bilaterale møder med regeringerne i Kasakhstan og Storbritannien samt haft drøftelser med EU-repræsentanter, afrikanske lande og centralasiatiske delegationer. Derudover arrangerede CIC et sideevent om Wildlife Economy, hvor fokus var på løsninger, der kan forebygge overudnyttelse, styrke lovlig og bæredygtig anvendelse af vilde arter og koble naturbeskyttelse med lokale levevilkår.

Foreløbige resultater og udfordringer

Blandt de mest markante resultater indtil videre er vedtagelsen af Kasakhstans forslag om at ophæve nuleksportkvoten for saigaantilopen. Beslutningen åbner mulighed for kontrolleret og bæredygtig handel og betragtes som en væsentlig sejr for videnskabsbaseret forvaltning i Centralasien.

Omvendt blev flere forslag fra sydlige afrikanske lande om justeringer i handelsreglerne for næsehorn, elfenben og visse elefantpopulationer afvist. Samtidig mødte flere initiativer med fokus på lokalsamfund og levevilkår betydelig politisk modstand, hvilket understreger de spændinger, der præger debatten om bæredygtig anvendelse under CITES.

Betydning for jagt og vildtforvaltning

CITES CoP20 har allerede tydeliggjort, at bæredygtig vildtforvaltning og den lovlige vildtøkonomi spiller en stadig større – men også mere omstridt – rolle i international naturbeskyttelse. Her arbejder CIC og FACE for at sikre, at videnskab, erfaring og lokalsamfund fortsat har en plads ved forhandlingsbordet.

For danske jægere og en seriøs vildtforvaltning er det afgørende, at disse interesser varetages internationalt. Deltagelsen fra FACE og CIC er derfor central for at beskytte jagtmulighederne og sikre, at bæredygtig anvendelse fortsat anerkendes som et legitimt og effektivt redskab i naturbeskyttelsen. DJ er danske jægeres stemme i FACE og CIC.

 

Fakta om aktørerne

CITES

CITES er konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, og er en international aftale mellem regeringer.

Formålet er at sikre, at international handel med eksemplarer af vilde dyr og planter ikke truer arternes overlevelse.

CITES blev etableret, fordi den globale handel med vilde dyr og planter er omfattende, værd milliarder og kan true arter gennem overudnyttelse og tab af levesteder. Aftalen, som opstod i 1960’erne, sikrer internationalt samarbejde om at regulere handlen, så den er bæredygtig. I dag beskytter CITES over 40.000 arter i forskellig grad.

CIC – International Council for Game and Wildlife Conservation

CIC er et politisk uafhængigt internationalt rådgivende organ, der arbejder for bevarelse af vildt og bæredygtig jagt. Organisationen fremmer ansvarlig anvendelse af vildtressourcer til gavn for natur, lokalsamfund og jagtarv verden over. CIC samarbejder med regeringer, organisationer og internationale institutioner. Danmarks Jægerforbund (DJ) er medlem af CIC med særligt fokus på forvaltningen af trækvildt.

FACE – European Federation for Hunting and Conservation

FACE er Europas største repræsentative organisation for jægere og repræsenterer ca. 7 millioner jægere gennem nationale jægerforbund i 37 europæiske lande, herunder Danmarks Jægerforbund. Organisationen blev grundlagt i 1977, har base i Bruxelles og arbejder for bæredygtig jagt og naturforvaltning i Europa. FACE er ligesom DJ medlem af IUCN og deltager aktivt i internationale og europæiske bevaringsprocesser.