Brug af nervegift gav 40 dages betinget fængsel

Sagen tog sin begyndelse så langt tilbage som den 29. april 2021, da ornitolog Jens Gregersen, på vej hjem opdagede noget bevæge sig på en mark. Han gik nærmere, og opdagede to rørhøge, som var døende. Og ved siden af dem lå en høne, med opsprættet bryst, der viste sig at være fyldt med nervegiften carbofuran.

- Jeg fik et chok, og blev dernæst fyldt med vrede over at forstå, at nogen kan finde på at bruge den gift stadig, fortæller Jens Gregersen, som den dag vist sig at være en handlingens mand; han marcherede op til lodsejeren – indehaveren af Tyrrestrup Gods - med en døende rørhøg i hver hånd, og konfronterede både ham og hans skytte. Til at starte med benægtede de to mænd alt, men erkendte så, at det var dem, der havde anbragt hønen og brugt giften.

Østjyllands Politi blev tilkaldt, og startede en langvarig efterforskning, som efter knap to år endte med en tiltale og et anklageskrift mod både den 85-årige godsejer og hans skytte. Men inden sagen kom for retten, døde godsejeren i januar 2024.

Dermed skulle anklagemyndigheden så at sige justere sagen, og den 7. januar 2025 forelå et nyt anklageskrift imod den nu 32-skytte (der ikke længere arbejder på godset, men i dag bor i Sverige). Han var tiltalt for forsætligt eller groft uagtsomt at have drevet jagt på rovfugle med henblik på at opnå en økonomisk fordel for sig selv eller andre. Godset havde udsætning af fasaner.

• Læs på TV2 Østjyllands hjemmeside: - De døde i armene på mig

Meget farlig gift

I perioden 2010-2020 kender DOF, Dansk Ornitologisk Forening, til 33 sager, hvor døde havørne, kongeørne, røde glenter, tårnfalke og andre rovfugle har vist sig at være blevet forgiftet med Carbofuran. Se mere via dette link.

Carbofuran har været ulovlig i hele EU siden 13. december 2008. Ikke kun at anvende, men også at besidde. Der er tale om en nervegift, der lammer åndedrætsorganerne. Det ramte dyr, fugl – eller menneske – kvæles langsomt. Derfor var overtrædelse af dyreværnsloven også med i anklageskriftet.

Mystisk nok havde anklagemyndigheden ikke rejst særskilt tiltale for, at godset har været i besiddelse af giften, trods det klokkeklare lovbrud.

Mink – ikke rovfugle

Efter godsejerens død ændrede skytten pludselig forklaring. Nu var det ikke rovfugle, som giften var tiltænkt, men i stedet mink.

Den tiltalte var ikke selv mødt frem til domsafsigelsen. Men hans forsvarer, Flemming Ege Hauritz, fortalte, at hans klient havde været under hårdt pres fra godsejeren:

- Da (tiltalte, red.) ikke længere var underlagt sin afdøde chefs luner, fortalte han straks sandheden, nemlig at det var mink, han efterstræbte. Fordi en mink havde forgrebet sig på hans kone hold af syv høns. Da godsejeren hørte om det, havde han dikteret, at så skulle (tiltalte, red.) bruge carbofuran til at klare minken. Den var at betragte som en rotte eller mus, og det var ikke til at vide, om minken ville gå efter en hundehvalp eller en kattekilling. Så når arbejdsgiveren siger ”Brug det!”, så parerer man jo ordre. (Tiltalte, red.) har erkendt, at han har dummet sig – men altså på godsejerens ordre. Man sætter sig ikke op imod en arbejdsgiver af den gamle skole. Men vi er nødt til at lægge (tiltaltes, red.) forklaring om minken til grund, sagde forsvareren, og sluttede sin procedure med at plædere for, at (tiltalte, red.) ikke skulle frakendes sit jagttegn, men at sagen kunne lukkes med en bøde.

Thi kendes for ret

Det viste sig, at byretten i Horsens var endnu mildere stemt: Tiltalte fik ingen bøde, men kan beholde sit jagttegn, og han er idømt en betinget fængselsdom på 40 dage med et års prøvetid. Da han i dag bor i Sverige, får dommens altså ingen direkte konsekvenser for ham.

Dommeren sagde, at han og hans to domsmænd havde lagt tiltaltes forklaring til grund. Altså at det var mink og ikke rovfugle, at brugen af carbofuran var tiltænkt.

Kun to tilhørere var mødt op. Den ene var Morten Truelsen, skytte på Brahesborg Gods, og formand for Foreningen af Danske Herregaardsjægere i perioden 2021 til 2025. Han var en af initiativtagerne til samarbejdet om rovfugleprojektet mellem herregaardsjægerne, ornitologerne og Danmarks Jægerforbund.

Morten Truelsen var meget skuffet over dommen:

- Jeg er ikke stolt af at kalde mig jæger, når sådan en mand kan beholde sit jagttegn. Dommen får i princippet ingen betydning for ham, da han jo bor i Sverige. Ethvert fjols kan kalde sig skytte – det er ikke nogen beskyttet titel. Men han er mig bekendt ikke uddannet herregaardsjæger, og har aldrig været medlem af herregaardsjægerne. Vores uddannelse er vigtig for at vi kan klæde de nye skytter rigtigt på til at håndtere alle udfordringer. Jeg er sikker på, at vi, der har gennemgået uddannelsen, har gode og naturligvis lovlige værktøjer til at håndtere konfrontationer mellem udsætning og rovfugle, eller mink, for den sags skyld.

- Jeg er helt uforstående overfor, hvorfor i al verden, at anklagemyndigheden ikke har inddraget det forhold, at det er hamrende ulovligt at besidde carbofuran? Set i forhold til, hvad det for eksempel kan have af betydning for os andre at blive fundet i besiddelse af et tomt patronhylster eller en lille lommekniv. Jeg er kørt herop fra Fyn, fordi emnet har min store interesse, men hvor bliver det en lang og sur tur hjem - min retsopfattelse har godt nok lidt et stort knæk, siger skytten fra Brahesborg.

Anklagemyndigheden var repræsenteret af specialanklager Bettine Wagner fra Sydøstjyllands Politi. På forespørgsel af Danmarks Jægerforbunds udsendte reporter kunne hun ikke forklare, hvorfor besiddelsen af carbofuran slet ikke var med i anklageskriftet; hun havde overtaget sagen fra en kollega.

Hun erklærede, at nu ville hun tage hjem og læse dommen, før hun og Sydøstjyllands Politi ville overveje at anke.

Jægerforbundet: Ikke godt nok

Det er kun en uge siden, at nok en sag – med en forgiftet havørn på Langeland – kom til offentlighedens kendskab, og dengang var formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, ærgerlig over det nye tilfælde.

- Jeg er ikke i tvivl om, at fokus fra jægerforbundet og vores samarbejdspartnere har haft en stor effekt, men denne sag minder os om, at vi ikke kan sænke paraderne. Vi vil fastholde presset på myndighederne for at sikre, at mistænkte sager efterforskes grundigt, og at domme står mål med alvoren i handlingerne, udtalte han i en nyhed på jægerforbundets hjemmeside.

Dagens domsafsigelse bekræfter Claus Lind Christensen i, at der stadig er lang vej igen. Han tøver ikke med at kalde afgørelsen for utilfredsstillende og stærkt skuffende:

- Det er simpelthen ikke godt nok. Disse helt uacceptable forgiftningssager bliver næsten aldrig opklaret, og når det så endelig lykkes, er sanktionen tæt på symbolsk, siger han og henviser til en lignende sag fra 2020, hvor en 72-årig jæger fik præcis samme betingede dom for en lignende forbrydelse.

- Der er åbenbart ikke rigtig sket noget siden, og jeg vil opfordre anklagemyndigheden til at anke dommen. Det er ganske enkelt urimeligt, at man kan nøjes med 40 dages betinget fængsel for bevidst at have forgiftet fredede rovfugle – og endda fortsat at have jagttegn. Det er en handling, der skader jagtens og alle jægeres omdømme, siger Claus Lind Christensen.

• Læs mere om sagen fra 2020: Jæger dømt for at forgifte rovfugl med carbofuran

Jægere og ornitologer står sammen

Danmarks Jægerforbund og DOF BirdLife står sammen i deres kritik af dommen. De senere år har de to organisationer samarbejdet i det såkaldte rovfuglepartnerskab, Fælles fokus på de danske rovfugle, hvor den fælles interesse for naturen og rovfuglene står i centrum. Målet er, at det skal være helt slut med drab på rovfugle i den danske natur.

- Det er en fuldkommen utilstrækkelig dom, og det er virkelig sørgeligt, at der ikke bliver statueret et eksempel, når der så åbenlyst er tale om faunakriminalitet med brug af gift. Carbofuran har været forbudt overalt i EU i sytten år Det har både været forbudt at besidde og bruge giften, alligevel går en skytte, der helt bevist har anvendt det illegale stof, fri i en retssag. Det er ganske enkelt skandaløst, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.