Bestandsovervågning er grundlaget for fremtidens jagt
September markerede jagtens start på en lang række arter, og mange jægere har længe set frem til sæsonen. Når vi som jægere står med glæden over det nedlagte vildt, har vi samtidig mulighed for at indberette vigtige data, der kan få stor betydning for jagtens fremtid.
I Danmark råder vi over en helt unik viden i form af vildtudbyttestatistikken. Denne statistik bygger på årlige opgørelser af jagtudbyttet af pattedyr og fugle – helt tilbage fra 1941. Intet andet land i verden har tilsvarende historiske data, der beskriver omfanget og sammensætningen af det jagtlige udbytte over så lang en periode.
Indberetning af vildtudbytte kan foretages løbende i løbet af sæsonen – enten via Mit Jagttegn eller i Danmarks Jægerforbunds app Jæger. I appen kan du registrere detaljer som vægt, køn og alder på det nedlagte vildt, samt beskrive jagtoplevelsen og den anvendte våbentype. Jo flere oplysninger, der registreres, desto bedre grundlag har vi for at træffe velinformerede beslutninger om fremtidens jagt. Derfor opfordrer vi alle til at indberette så mange oplysninger som muligt – hver gang.
Hvis du ikke allerede benytter appen, kan du finde en vejledning her.
Vingeundersøgelse
Sammen med vildtudbyttestatistikken udgør vingeundersøgelsen et centralt fagligt grundlag for jagtens administration i Danmark. Vingeundersøgelsen – sammen med nationale og internationale tællinger af de jagtbare fugle – har stor betydning for fastsættelsen af jagttider.
Vingeundersøgelsen indsamler frivilligt indsendte vinger fra en række jagtbare fuglearter. Det er jægere, der sender vingerne ind. Vingeundersøgelsen hører under Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø. Siden 1970'erne er der på den ene eller anden måde indsamlet vinger fra udvalgte fuglearter i Danmark. Jægerne indsender vingerne, og Aarhus Universitet udarbejder resultaterne for undersøgelsen.
Vingeundersøgelsen sætter flere nuancer på den obligatoriske vildtudbytteindberetning, som alle jægere skal lave årligt. I samspil med vildudbyttestatistikken udgør vingeundersøgelsen det faglige grundlag, som jagten administreres på i Danmark, og er sammen med nationale og internationale optællinger af de jagtbare fugles bestande af afgørende betydning for fastsættelse af jagttiderne.
Portofrie specialkuverter til indsendelse af vinger kan rekvireres via e-mail vinger@ecos.au.dk.
Aldersbestemmelse af kronvildt
Når det gælder kronvildt, opfordrer vi jægere til at indsende tænder fra hjorte ældre end spidshjorte til aldersbedømmelse. Det giver ikke kun dig som jæger ny viden om din nedlagte hjort – det bidrager også til den nationale overvågning af hjortebestanden.
Når du nedlægger en kronhjort ældre end spidshjort, kan du få den aldersbestemt ved hjælp af tandsnitmetoden, og samtidigt bidrage til Danmarks Jægerforbunds vidensindsamling om kronvildt. Du skal indsende de to af hjortens midterste fortænder i underkæben, og du kan se hvordan i filmen nederst på siden her, hvor du også kan se, hvordan du udfylder en kuvert med den viden om dyret, som vi gerne vil have. Du kan rekvirere gratis konvolutter på post@jaegerne.dk.
Hvorfor samler vi tænder ind
I efteråret 2017 indførte Miljø- og Fødevareministeren en ny forvaltningsramme for Danmarks kronvildt.
Målet var at sikre en mere naturlig bestandssammensætning. Det har hidtil været en stor udfordring, at der nedlægges for få kalve og hundyr, og at der generelt er for få ældre hjorte i landets bestande. En ældre hjort forstås ved en alder på minimum 8 år. Det er først fra denne alder, at hjortene for alvor begynder at konsolidere deres biologiske styrke.
Der blev derfor indført ændringer af jagten på hjorte større end spidshjort. For at overvåge effekten af disse ændringer blev det besluttet at monitere kronhjorteudbyttet via en frivillig indsamling af materiale om de nedlagte hjorte. Det vigtigste element var en aldersvurdering af hver enkelt hjort ved hjælp af tandsnitsmetoden.
Vildtobservationer
Ud over oplysninger om det nedlagte vildt er det vigtigt at kende til de vilde bestandes udbredelse og tæthed – både lokalt og nationalt. Lokalt kan det støtte forvaltningsmæssige beslutninger, og nationalt er det afgørende, når jagttiderne skal revideres.
Appen Jæger kan bruges til at overvåge vildtbestande på eget revir. Her kan du registrere observationer, som kun du selv kan se, men som samtidig indgår i videnskabelige undersøgelser i anonymiseret form. Appen er også velegnet i konsortier og jagtfællesskaber, hvor man ønsker overblik over revirets levende vildtbestande.
Ved at bidrage med dine observationer og data er du med til at sikre, at beslutninger om jagt tages på et solidt, fagligt grundlag. Alle jægere i Danmark har derfor mulighed for at bidrage – så jagten også i fremtiden kan forvaltes bæredygtigt og ansvarligt.
