Bæredygtig jagt er uundværlig for naturbevarelse og lokalsamfund

I disse år ser vi en bekymrende tendens, hvor aktører uden naturfaglig forankring fremsætter udokumenterede påstande om, at jagt og naturbeskyttelse skulle være uforenelige. Det skader ikke blot den saglige debat, men svækker også vores evne til at forvalte naturressourcerne klogt og langsigtet.

Hvis man hæver blikket og ser mod lande, hvor trofæjagt har været en del af naturforvaltningen i årtier, tegner der sig et ganske andet billede end det, nogle forsøger at skabe herhjemme. Her fungerer jagten som naturens bedste værn, og ikke som dens fjende.

Faglighed frem for følelser

Den internationale naturorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature) fastholder et højt fagligt niveau og fremhæver gang på gang jagtens rolle som redskab i bæredygtig naturforvaltning. På deres platforme præsenteres veldokumenterede eksempler, der viser, hvordan kontrolleret jagt understøtter både biodiversitet, lokalsamfund og naturøkonomi.

Ny forskning fra prof. van der Merwe og dr. Saayman (2025) dokumenterer, at jagtturisme i Sydafrika bidrager med 2,5 mia. USD (svarende til ca. 160 mia. Kroner) årligt og skaber over 95.000 arbejdspladser – primært i landdistrikter, hvor alternativerne er få. Hver dollar, en jagtturist bruger, genererer næsten tre dollars i samlet økonomisk aktivitet. Det betyder beskæftigelse, skatteindtægter, infrastruktur og håb i områder, hvor naturen er den vigtigste ressource.

Et dokumenteret værktøj til bevaring

Trofæjagt er langt fra rovdrift – det er naturbeskyttelse i praksis. Private vildtreservater i Sydafrika dækker i dag 20,5 mio. hektar, mere end dobbelt så meget som statens naturparker. Her fungerer jagten som drivkraft for genetablering af tidligere opdyrket jord og som motor i rewilding-projekter, hvor naturen får plads til at ånde igen.

Ifølge Catherine Semcer fra Property and Environment Research Center beskytter jagtområder i 13 afrikanske lande over 139 mio. hektar vildthabitat – et areal, der overgår samtlige nationalparker tilsammen. Fremgangen for den sydlige hvide næsehorn fra blot 840 individer i 1960 til over 18.000 i dag skyldes netop lodsejeres økonomiske incitament til at beskytte vildtet gennem kontrolleret jagt.

Gevinst for både natur og mennesker

Jagtindtægter gør en håndgribelig forskel for mennesker. I Namibia har Anabeb Conservancy finansieret børnehaver, sundhedsklinikker og rent drikkevand via midler fra bæredygtig jagt. I Zambia leverer trofæjagt årligt 143 tons vildtkød til nærliggende landsbyer, og udgør dermed en konkret og livsvigtig ressource.

Når vildtet får værdi, får naturen værdi. Lokale ser ikke længere dyrene som konkurrenter om land og afgrøder, men som ressourcer, der fortjener at blive bevaret. Krybskytteri falder, tidligere krybskytter bliver naturvogtere, og konflikter mellem mennesker og dyr mindskes markant.

Urealistiske alternativer

Forslag som biavl, grøntsagsdyrkning eller “løveskat” lyder tilforladelige på papiret, men de kan hverken økonomisk eller økologisk erstatte jagtindtægterne. De skaber endda nye problemer. Blandt andet øget pres på arealer og større risiko for menneske–vildt-konflikter. Som Trevor Oertel, CEO South African National Bird of Prey Centre, skrev i Daily Maverick: “Disse alternativer er hverken økonomisk eller økologisk realistiske.”

En moderne forvaltningsmodel

Bæredygtig trofæjagt er ikke et levn fra fortiden, men et moderne og veldokumenteret redskab til at skabe balance mellem natur, økonomi og mennesker. Den bygger på respekt, regulering og ansvar – de samme principper, som danner grundlag for dansk vildtforvaltning.

Danmark er ikke Afrika, og vi driver ikke trofæjagt som i de afrikanske reservater. Men erfaringerne derfra viser en universel sandhed: Når jagt udøves ansvarligt, bliver den en allieret for naturen. Bæredygtig jagt giver mennesker et formål, naturen en værdi og fremtiden et håb.