Affangning af anskudt vildt
Selvom man bestræber sig på at slå vildtet effektivt ihjel under jagtudøvelsen, sker det, at vildtet ikke dør med det samme. Derfor skal man som jæger kunne aflive anskudt vildt hurtigt og effektivt, således at dyrets lidelser hurtigt stoppes. Det kaldes at affange vildtet.
Affangningen sker ofte under stressede forhold og for hjortevildts vedkommende ofte i tæt vegetation, derfor må man som jæger være trænet i affangning og ikke miste overblikket, når dyret skal affanges.
Fuglevildt affanges hurtigst med et hårdt slag mod hovedet, som forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen. Efterfølgende dislokeres halshvirvlerne ved at strække og dreje halsen. Slaget skal ske mod en hård flade, eller man kan medbringe en kort stok til formålet.
Harer kan affanges ved først at bedøve haren med et hårdt slag i nakken ved over-gangen mellem hoved og hals. Her kan et aflivningsjern anvendes eller et håndkantslag, hvis man har kræfterne. Efterfølgende aflives haren ved at skubbe nakke og hoved nedad, mens haren holdes i benene. Herved dislokeres nakkehvirvlerne.
Rovvildt bør aflives med et ekstra skud. Det kan være risikabelt at forsøge at stikke dyret med en kniv. Hjortevildt er ofte bedst at affange med skud. Alternativt ved at stikke dyret i hjertet. Det kræver dog træning.
Affangning ved skud
Er der tale om de større hjortearter, er der risiko forbundet med at stikke dyret, da det kan være svært at holde fast. Man risikerer, at dyret sparker eller bevæger hovedet, hvilket kan resultere i, at man kommer til skade. Enten ved direkte knubs fra dyrets klove, hoved eller gevir. Eller ved at dyret vrider sig for at slippe væk, og man i et forsøg på at holde dyret kommer til at stikke eller skære sig selv. Mange jægere har, efter at de er kommet til skade, måttet sande, at det sikreste nok alligevel havde været at give dyret et fangstskud frem for at stikke det. Her skal man dog være yderst kontrolleret, så man ikke rammer hunde, der har stillet dyret eller måske endda holder fast i dyret.
I en sådan tilspidset situation skal man bevare overblikket og først afgive skud, når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I forbindelse med eftersøgning af hjortevildt, hvor der anvendes schweisshund, er det altid schweisshundeføreren, der skal afgøre, om og hvordan et fangstskud skal afgives. Fangst-skuddet afgives ofte på halsen, men det kan være mere fornuftigt at afgive et dræbende skud et andet sted på dyrekroppen (hjertet) end at hige efter at ramme halsen og så risikere at skyde forbi.
Affangning med kniv
Den erfarne jæger og schweisshundeførere vælger tit at stikke vildt som råvildt. Det er en yderst effektiv metode, der dog som nævnt kræver en del træning.
Et solidt håndkantslag i harens nakke er en yderst effektiv måde at bedøve en anskudt hare på, så den efterfølgende kan aflives. Et aflivningsjern kan også anvendes.
Affangning af fuglevildt kan ske med et hårdt slag mod fuglens hoved, og efterfølgende dislokeres nakkehvirvlerne ved at vride halsen rundt. Til formålet kan anvendes en kæp eller som her et aflivningsjern.
Et stik bag ved bladet, altså ind i hjerte- og lungeregionen, er effektivt og forholdsvis ligetil at udføre. Det kan dog tage tid, før dyret dør, og bør derfor som udgangspunkt kun benyttes, når det ikke er muligt at afgive et forsvarligt fangstskud.
