Ugens podcast om jagtformer: Trækjagt på ænder
Hør et nyt afsnit i jægerforbundets podcastserie om jagtformer, hvor vi kommer ind under huden på de forskellige former for jagt, der dyrkes her til lands.
I løbet af efteråret og vinteren 2022 har vi løbende publiceret afsnit i podcastserien om jagtformer. Serien fortsætter et lille stykke ind i det nye år, og vi er nu nået til ellevte afsnit. I denne uge skal vi snakke trækjagt på ænder - andetræk på landjorden, vel at mærke. Strand- og havjagten tager vi i et andet afsnit.
Trækjagt på ænder foregår hovedsageligt ved vådområder, men kan også foregå på stubmarker først på jagtsæsonen. Jagten foregår morgen og aften. På steder, hvor der er åbent vand, kan der med fordel anvendes lokkefugle. Til denne jagtform er det særligt vigtigt at medbringe en egnet apportør.
Som altid vil den erfarne jæger, herregårdsskytte og konsulent i Danmarks Jægerforbund Nicholai Vigger Knudsen fortælle om dagens emne, krydret med egne anekdoter og gode råd om sikkerhed, valg af diverse udstyr, mv.
Hør podcasten her:
Om DJ's podcasts
En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen. Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.