Regulering af ræv i februar
Husk, at tidspunktet for regulering af ræv er ændret, så de fremover må reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.
Det er blevet februar, og der er ikke længere jagttid på ræv. Til gengæld kan den reguleres uden forudgående tilladelse i egne, hvor den forvolder skade på den øvrige fauna. Det er dog vigtigt at huske på de nye regler for tidspunkter. Mens det tidligere var sådan, at ræven måtte reguleres fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, er der nu skåret en halv time i begge ender.
Husk derfor, at ræv fremover kun må reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.