OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 25. januar 2023

Ny podcast om jægernes våben: Jagtvåbnenes historie

I dette afsnit i vores serie om jægernes våben byder vi lytterne med på en rejse tilbage i tiden. For lige så længe der har været mennesker på Jorden, har der været jægere.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Hvordan så menneskenes første jagtvåben ud, og hvordan udviklede de sig gennem tiderne til dem, vi har i dag? Det er denne lange og forunderlige udviklingshistorie, som vi tager hul på i dette afsnit i Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jægernes våben.

Da isen trækker sig tilbage fra det, der i dag er Danmark, indvandrer de første mennesker. Fortællingen om jagtvåbnenes historie begynder for mange tusinde år siden. Dengang som i dag - og hele vejen op igennem tiderne - var jagtens succes afhængig af det gode jægerhåndværk, dygtigt fremstillet værktøj og sans for detaljen. Og så var jagten som regel livsfarlig - med livet som indsats.

I dette første afsnit i en miniserie om jagtvåbnenes historie tager Rune Clausen, museumsinspektør ved Det Grønne Museum, os med på en rejse tilbage i tiden - så langt tilbage vi med sikkerhed tør gå. Velkommen i tidsmaskinen!

Hør podcasten her:

Med sig i studiet har Rune medbragt et udvalg af spændende genstande fra museets samling, som illustrerer udviklingen af jægeren og hans våben. Billederne herunder viser de genstande, han har valgt at medbringe til dette afsnit: