OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. januar 2022

Webinar: Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer

Bliv klogere på emnet natur og vildtpleje på landbrugsarealet, når jægerforbundet inviterer alle interesserede til webinar, mandag den 7. februar kl. 19.30. Tilmeld dig her og deltag hjemmefra.

Hvad må man - og hvordan gør man? Mange tror, at det er vanskeligt at lave natur- og vildtpleje på landbrugsarealer, og at reglerne for landbrugsstøtten gør det helt umuligt at skabe gode levesteder til vildtet, uden at landmanden mister penge. Men i virkeligheden er der ret gode muligheder for at bevare landbrugsstøtten på arealerne.

På dette webinar får du indblik i, hvad man må, når man udfører natur- og vildtpleje på arealer med landbrugsstøtte. Ligeledes får du inspiration til, hvor det er hensigtsmæssigt at placere sine tiltag, samt hvordan man kan udføre sine tiltag. Oplægsholder er jægerforbundets chefkonsulent inden for natur- og vildtpleje samt landbrug, Jakob Bergmann Nielsen.

Webinaret foregår via teams, og når du har tilmeldt dig, vil du på dagen for webinarets afholdelse modtage et link i din mailboks. Alt hvad du herefter skal gøre, er at klikke på linket når mødet begynder kl. 19.30 - og læn dig tilbage, evt. med en kop kaffe. Alle interesserede er som sagt velkomne, og det koster selvfølgelig ikke noget.