OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 15. december 2022

Ugens podcast om jagtformer: Driv- og klapjagt

Hør et nyt afsnit i jægerforbundets podcastserie om jagtformer, hvor vi kommer ind under huden på de forskellige former for jagt, der dyrkes her til lands.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I løbet af efteråret og vinteren 2022 har vi løbende publiceret afsnit i podcastserien om jagtformer. Vi er nu nået til niende afsnit, og i denne uge skal vi snakke driv- og klapjagt.

Klapjagt er en meget organiseret form for jagt, hvor vildtet klappes frem mod de posterede skytter. Jagten involverer et større antal deltagere, som har hver sin rolle. Drivjagt er en af de mest udbredte jagtformer, og den udøves af stort set alle jægere. Som navnet antyder, drives vildtet frem til skytterne. Drivjagten ligner på nogle måder klapjagten, men retter sig både mod løbende og flyvende vildt.

Som altid vil den erfarne jæger, herregårdsskytte og konsulent i Danmarks Jægerforbund Nicholai Vigger Knudsen fortælle om dagens emne, krydret med egne anekdoter og gode råd om sikkerhed, valg af diverse udstyr, mv.

Hør podcasten her:

Om DJ's podcasts

En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen. Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.