Tilmelding ERFA-møder
Nyjægerudvalget i Danmarks Jægerforbund inviterer til ERFA-møde for jagttegnskursuslærere og andre nyjæger-interesserede.
Tilmeld dig med det samme så du kan være med til at udbygge dit netværk indenfor jagttegnsundervisningen. Møderne afholdes i tidsrummet fra kl. 18-21 og deltagelse er gratis.
Herunder kan du finde dato og sted som passer bedst i din planlægning.
- Mandag 23. maj i Jagten Hus, Kalø – Tilmeld klik HER
- Onsdag den 1. juni i Jels, Sønderjylland– Tilmeld klik HER
- Torsdag den 2. juni i Holstebro– Tilmeld klik HER
- Tirsdag den 7. juni i Storkøbenhavns Jagtforening– Tilmeld klik HER
- Onsdag den 8. juni i Lammefjordens Jagtforening, Holbæk– Tilmeld klik HER
- Torsdag den 9. juni i Vordingborg– Tilmeld klik HER
- Onsdag den 15. juni i Odense– Tilmeld klik HER
- Tirsdag den 21. juni i Lille Vildmose, Nordjylland– Tilmeld klik HER
- Torsdag den 23. juni online møde med deltagelse af Miljøstyrelsen– Tilmeld klik HER
Polo-shirts og patronæsker
Jagttegnskursuslærere i Danmarks Jægerforbund kan på ERFA-mødet få udleveret en gratis polo-shirt til undervisningsbrug. Polo’en bestilles ved tilmeldingen, og du angiver selv hvilken størrelse du ønsker. På ærmet af polo’en er broderet Jagttegnskursuslærer.
Det er i år muligt at købe en patronæske med riffelammunition til undervisningsbrug. Æsken er udviklet i samarbejde med DK-bullits, og på baggrund af input fra jagttegnskursuslærere. Æsken kræver tilladelse. Detaljer om hvordan du søger tilladelse, og bestiller æsken, finder du også i tilmeldingen til mødet.
Emner til drøftelse og dialog på møderne
- Danmarks Jægerforbunds online undervisningsunivers Jagtprøven.dk. Hvordan er det forløbet med at få den nye hjemmeside til at fungere i undervisningen? Der vil være lejlighed til at gennemgå Jagtprøven.dk detaljeret, og drøfte mulighederne for at gøre hjemmesiden endnu mere relevant for undervisningen.
- Nyjægerudvalgets arbejde med udviklingen fra aspirant til jæger. Hvilke tiltag kan på forenings- og kredsniveau støtte op om arbejdet med de nye jægere?
- Informationer og status på politik og projekter som vedrører jagtprøven og jagttegnsundervisningens fremtid.
Lokal tilpasning og ekstra tilbud samt webinar
Ved møderne er der mulighed for lokal tilpasning af programmet. Derudover har et par steder indlagt ekstra tilbud til jagttegnskursuslærerne. I Vordingborg åbner de skydebanen forud for mødet, og i Nordjylland tilbydes guidet tur i Lille Vildmose. I Storkøbenhavns Jagtforening er der inspirerende oplæg om foreningens strategiske udvikling og i Odense fortæller Jagt & Fritid om deres nyopførte skydebane.
ERFA-møderækken afsluttes med et online webinar hvor Miljøstyrelsen giver en status for jagtprøven samt den obligatoriske efteruddannelse.
Målsætning for møderne
Til møderne vil der i år naturligvis være et stærkt fokus på hvorledes Jagtprøven.dk fungerer i undervisningen, og derudover er formålet som altid at øge videns- og kompetenceniveauet hos jagttegnskursuslærere ift. jagtprøve, jagttegnsundervisning og nyjægere.