OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. februar 2022

Ny jagthunde-podcast: Indlæring og uddannelse

Så er det atter tid til at høre gode historier om menneskets - og ikke mindst jægerens - bedste ven. I denne podcast stiller vi skarpt på hundens indlæring og uddannelse. Lyt med her!

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jagthundeområdet kommer vi hele vejen rundt om vores bedste jagtkammerat. Hvornår begyndte vi at jage med hunde, og hvad skal man være OBS på ved valg af race, opdrætter og hvalp? Hvad med hundens sundhed og velvære, dens indlæring og uddannelse? Disse emner og mange flere snakker vi om, når jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard inviterer spændende og kompetente gæster i studiet.

Hundens indlæring og uddannelse

Hundens præmisser er omdrejningspunktet i dette afsnit af Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jagthunde, og du er velkommen til at lytte med. I de tidligere afsnit af vores podcast-serie om jagthunden har vi hørt mere om jagthundens historie, positiv indlæring og valg af race, opdrætter, hvalp. sundhed og velvære. Denne gang kigger vi nærmere på hundens indlæring og uddannelse.

Til at hjælpe med at belyse dagens emne har vi inviteret den erfarne forbundsinstruktør Flemming Djarn i studiet. Han mener ikke, det er svært at få en almen velopdraget og god apporterende jagthund. Vi skal blot vide, hvad der virker for hunden. For hvordan lærer hunden, og hvad kan vi bruge det til? Kan vi med få metoder og principper få en dygtigere og gladere hund?

Lyt med når DJ frigiver nye podcasts

Hen over vinteren og foråret vil vi løbende frigive nye spændende afsnit i podcastserien om jagthunden. I hvert afsnit har vi en ny gæst i studiet til uformel samtale om et nyt, spændene emne inden for jagthundeområdet.

Denne serie er jægerforbundets første inden for genren podcast - men den bliver ikke den sidste, og vi har store ambitioner. Podcasten er et nyt medie i jægerforbundets vifte af tilbud, og kan f.eks. lyttes via telefonen når som helst, hvor som helst - f.eks. i bilen, i skydetårnet under jagten eller når du går aftentur med din hund.

Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts.

Så lyt med, og hold øje med nye afsnit!