Løsrivelsen fra russisk gas må ikke gå ud over naturen
Danmark skal være uafhængig af russisk gas, men den grønne omstilling må ikke gå ud over naturbeskyttelsen. Det skriver DOF og DJ i et fælles debatindlæg i Altinget.
Netmediet Altinget bringer i dag et fælles debatindlæg fra DOF og DJ.
Budskabet i debatindlægget lyder blandt andet, at den grønne omstilling aldrig har været vigtigere end nu - særligt set i lyset af Ruslands krig i Ukraine, men at den grønne omstilling ikke må ske på bekostning af naturbeskyttelsen.
Således lyder slutningen på debatindlægget:
Situationen i Ukraine er ganske forfærdelig, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at komme væk fra russisk gas. Men vi vil opfordre politikerne til at holde hovedet koldt og ikke medvirke til ødelæggelse af uerstattelige naturværdier. Vindmøller og solceller kan med solid planlægning etableres mange steder i Danmark, uden at det går ud over vores trængte natur.
Du kan læse hele debatindlægget her