Offentliggjort den: 01. juni 2022

Hvad betyder PFAS-forureningen for jagten?

Næsten ugentligt kommer der nye oplysninger frem i offentligheden om forurening med de miljøskadelige midler under betegnelsen PFAS. Desværre har ingen overblik over omfanget af forureningen eller påvirkningen af mennesker og vildt i de forurenede områder.

Tekst: Torsten Lind Søndergaard

Lad os begynde med en disclaimer – denne artikel kommer desværre til at stille flere spørgsmål, end den giver svar.
For når det handler om de flourholdige og miljøskadelige stoffer med fællesbetegnelsen PFAS, så findes der langt flere spørgsmål end svar. Dagbladet Politiken skrev i går følgende i artiklen ’Næsten 15.000 grunde kan være forurenet med PFAS’:

Hele 14.607 lokaliteter i Danmark bør undersøges for forurening med stærkt sundhedsskadelige fluorstoffer, kendt under fællesbetegnelsen PFAS. Det viser en ny kortlægning fra Danske Regioner.

Antallet er så højt, at professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der leder sektionen for vandteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, betegner det som lidt skræmmende. Fra de fleste af grundene vil forureningen sive ned til grundvandet. Ligger de i nærheden af en vandboring, kan de true drikkevandet.

- Hvis stofferne dukker op i drikkevandet, og grænseværdien bliver overskredet, så er det alvorligt, fastslår professoren.

Gyserhistorie fra Korsør

Det var en sag fra Korsør, der for alvor satte de giftige flourstoffer på dagsordenen i Danmark. Her viste det sig nemlig, at brandslukningsskum fra Brandskolen i Korsør havde spredt sig med overfladeafstrømning og dræn fra øvelsesarealerne til en eng, hvor en græsserforenings dyr har gået og græsset. Efterfølgende undersøgelser viste, at både dyr og mennesker havde alarmerende høje niveauer af stoffet PFOS i kroppen. Alle dyr er siden slået ned og destrueret, men menneskene, der har spist kødet, må leve med de farlige stoffer i kroppen, indtil de langsomt ad åre udskilles.

Stofferne kan ikke naturligt nedbrydes, og de ophober sig derfor i fødekæderne, ligesom giftstoffet dioxin gør det i fisk og sæler i f.eks. Østersøen.

Hvad med vildtet og jægerne?

I Danmarks Jægerforbund er vi også først blevet opmærksomme på problematikken med PFAS-forureningen rundt om i Danmark efter sagen fra Korsør. Jagtfaglig chef Niels Søndergaard er en smule rystet over hele sagen og dens mulige konsekvenser for miljøet, vildtet og jægerne.

- Lige nu virker det som om, ingen rigtigt har overblik over, hvad det her har af omfang og konsekvenser. Faktisk står vi som jægerforbund tilbage med en lang række spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. Det helt oplagte er selvfølgelig, om jægere og deres familier i nærheden af de her cirka 14.000 måske-forurenede lokaliteter skal være nervøse for at spise vildtet fra de berørte områder? spørger Niels Søndergaard.

For øjeblikket venter man på svar fra flere forskellige undersøgelser af indsendt vildt – både fra engen i Korsør, men også fra Harboøre Tange. Her er der allerede konstateret forhøjede værdier af PFOS i nogle nedlagte gråænder.

- I øjeblikket er myndighederne og Lemvig Kommune ved at undersøge, hvor PFOS-forureningen stammer fra ved Harboøre Tange, men det er endnu for tidligt at sige noget konkret endnu, understreger Niels Søndergaard.

Spis ikke vildtet

Miljøstyrelsen anbefaler på baggrund af fundet af PFOS i vildænderne ved Harboøre Tange, at man ikke spiser vildt fra området. Folkebladet Lemvig skriver i artiklen ’Spis og sælg ikke vildt: Ænder er stærkt forgiftet på Harboøre Tange’:

- Vort analysearbejde betyder, det ikke kan udelukkes, at der kan være et højt indhold af PFOS i fugle, harer, rådyr og andet vildt, der har haft fast base i området. Derfor anbefaler vi, at man ikke spiser kød fra vildt, der har levet i området, siger kontorchef Henrik Dammand Nielsen, Fødevarestyrelsen.

Han siger, at man står i en situation, hvor områdets jægere må være klar over, at der kan være forhøjet indhold af PFOS i byttet.

- Det er jægerens ansvar at sikre sig, at kød, der overdrages til andre, ikke udgør en risiko for aftageren, siger kontorchefen.

Uholdbart i længden

Hos Danmarks Jægerforbund er den jagtfaglige chef ikke helt tilfreds med den udmelding:

- Jeg er helt med på, at omfanget, og de mulige konsekvenser af det her, er helt uoverskuelige for alle lige pt. Men vi må holde fast i, at det er myndighedernes ansvar at sikre sig, at der kommer et overblik og en anbefaling til, hvordan jægere, fiskere, landmænd og andre borgergrupper, som spiser dyr fra de her områder, skal forholde sig. Derfor vil vi holde myndighederne op på, at de må leve op til deres ansvar, siger Niels Søndergaard.

Danmarks Jægerforbund kommer til at følge sagen om PFAS-forurening løbende. En sag, som, indtil videre, stiller flere spørgsmål, end den giver svar.

Fakta om giftige fluorstoffer

  • PFAS er en samling af flourholdige, miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. * Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende
  • PFAS har været brugt lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Nogle er forbudt at bruge i dag, mens andre fortsat bruges
  • Danmark forsøger sammen med fire andre lande at få alle PFAS-stofferne forbudt i EU
  • PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser
  • Et af de mest omtalte er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende
  • I foråret 2021 kom det frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark
  • Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig til aftagerne af oksekødet
  • Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS


Kilder: Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Politiken, Ritzau og Ingeniøren.