DJ søger skydebanekonsulent
Brænder du for skydebaner og for hvordan skydebaner indrettes og drives bæredygtigt? Er du indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation, og vil du være en del af våbenteamet i Danmarks Jægerforbund? Så har vi en spændende stilling til dig.
Din primære arbejdsopgave bliver at rådgive vores skydebaner om bæredygtig skydebanedrift. Du skal i samarbejde med skydebanerne identificere de miljømæssige udfordringer, som oprydning af skydebaner giver og sammen med banerne finde de rette løsninger samt medvirke til metodeudvikling.
I våbenteamet er vi 6 medarbejdere. Dit fokus bliver at rådgive skydebanerne om miljø- og affaldshåndtering i samarbejde med våbenteamet 2 øvrige skydebanekonsulenter, som udarbejder ansøgningsgrundlag for miljøgodkendelse. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år fra ansættelsestidspunktet.