OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 19. januar 2022

DJ søger kommunikationskonsulent

Er du en dygtig kommunikatør med interesseret for natur, jagt og vildt, så er du måske vores kommende kommunikationskonsulent.

I Danmarks Jægerforbund gennemfører vi projekter, der skal udbrede kendskabet til natur, jagt og fiskeri blandt børn og unge. Til at fortælle de gode historier, der udspringer af disse projekter, søger vi en kommunikationskonsulent, der kan formidle på tværs af medier og platforme. Du bliver en vigtig del af vores kommunikationsteam, og du vil få et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og projekter. Jobbet er tidsbegrænset frem til 31. december 2022, og arbejdsstedet er i Jagtens Hus, Molsvej 34, 8410 Rønde.

Dine opgaver bliver:

  • At finde og formidle de gode historier til projekterne og formidle disse til relevante målgrupper
  • At producere indhold til web og SoMe, herunder film, grafik og tekst
  • At udarbejde marketingmaterialer
  • At koordinere og yde praktisk hjælp ifm. messer og arrangementer

Er du jæger er det klart en fordel, da stort set alt kommunikation vil have jagt og natur som udgangspunkt.

Klik her og læs meget mere om stillingen, hvad vi forventer af dig og hvad du kan forvente af os.