OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 18. februar 2022

Den frivillige jagtprøve rejser sig efter corona

Aspiranter kan nu igen styrke deres forberedelse med en generalprøve ved den frivillige jagtprøve.

Tekst: Jes Mikkelsen

Endelig vågner den frivillige jagtprøve efter corona-dvale, og det er igen muligt for aspiranter at forberede sig godt inden den obligatoriske jagtprøve. De frivillige jagtprøver arrangeres over hele landet af et stærkt netværk af fremragende frivillige, som står klar til at hjælpe de håbefulde aspiranter godt på vej.

Prøverne annonceres i medlemsbladet i Jæger, og du kan også finde dem alle på hjemmesiden HER

Der er ingen tvivl om, at den frivillige jagtprøve forbedrer aspirantens muligheder for at bestå den obligatoriske jagtprøve, så du skal bestemt ikke tøve med at sende dine aspiranter afsted. Har du ikke tidligere haft dine aspiranter til den frivillige jagtprøve, er du altid velkommen til at kontakte din lokale prøveleder og høre om de mange fordele.

En frivillig jagtprøve foregår fuldstændig som den obligatoriske jagtprøve med en skriftlig og en praktisk del. Alt sker i et jagtprøverelevant miljø der giver mulighed for at stifte bekendtskab med kravene for den obligatoriske jagtprøve.